Konkursbegæring

Hvad er en konkursbegæring?

En konkursbegæring er en begæring om, at en fysisk eller juridisk person erklærer sig konkurs. Når du som person bliver erklæret konkurs, betegnes du som skyldner, og dine midler skal herefter fordeles mellem dine kreditorer, som er de personer, du skylder penge.

For at kunne blive erklæret konkurs, skal du være insolvent. Du er insolvent, når du ikke kan betale dine regninger med mindre, at det skyldes forhold, der er forbigående. Når dine passiver (gæld) overstiger mængden af dine aktiver (formue og ejendele), betyder det ikke nødvendigvis, at du kan erklære dig konkurs. Du kan nemlig stadig have midler til at betale dine regninger løbende på det tidspunkt, hvor de skal betales. Hvis du har standset dine betalinger, er det imidlertid et klart tegn på, at du er insolvent.

Hvem kan indgive konkursbegæring?

En konkursbegæring kan både indgives af skyldner og af én eller flere af skyldnerens kreditorer. Når det er kreditor, der indgiver konkursbegæringen, kaldes det en kreditorbegæring. Hvis skyldner derimod selv indgiver begæring om konkurs, kaldes det en egenbegæring.

I begge tilfælde skal begæringen indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldner har sin virksomhed. Hvis skyldner ikke er erhvervsdrivende, skal begæringen indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldner har bopæl. Hvordan konkursen forløber afhænger af, hvorvidt der er tale om en kreditorbegæring eller egenbegæring. 

Krav om retlig interesse ved kreditorbegæring

En kreditorbegæring kan kun resultere i, at skyldner erklæres konkurs, hvis kreditor selv har en retlig interesse i konkursen. Kreditor har eksempelvis ikke en retlig interesse i konkursen, hvis betalingen af kreditors gæld allerede er sikret via pant i skyldners ejendom. I en sådan situation vil kreditor nemlig være sikret, da kreditor vil kunne få dækket sit krav mod skyldner ved at få en del af eller hele den købesum, som ejendommen sælges for på et senere tidspunkt.

Selvom kreditor ikke har sikkerhed for sit krav i skyldners ejendom eller øvrige aktiver, medfører det dog ikke automatisk, at kreditor har en retlig interesse. Kreditor har eksempelvis heller ikke retlig interesse, hvis vedkommende ikke kan forvente at modtage noget beløb efter konkursbehandlingens afslutning. Dette kan være tilfældet, hvis der er andre kreditorer foran i køen, som gør krav på konkursboets midler. 

Krav om sikkerhedsstillelse

Det er også et krav, at den, der begærer skyldner konkurs, stiller et beløb til sikkerhed for omkostningerne i forbindelse med konkursbehandlingen. Dette beløb vil typisk fastsættes til omkring 30.000 kr.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvordan forløber konkursen ved kreditorbegæring?

Ved kreditorbegæring skal skifteretten indkalde til retsmøde, der så vidt muligt skal afholdes inden for 3 dage efter, at skifteretten modtager kreditorbegæringen. Under retsmødet får skyldner mulighed for at varetage sine interesser. Dette kan vedkommende gøre ved at forsøge at modbevise påstanden om, at vedkommende er insolvent. Det kan også ske ved, at skyldner kommer med indsigelser mod én eller flere kreditorers krav. Den eller de kreditorer, der har indgivet kreditorbegæringen, skal være tilstedeværende under retsmødet. Hvis de ikke dukker op, vil deres konkursbegæring blive afvist. 

Hvordan forløber konkursen ved egenbegæring?

Hvis det er skyldner, der indgiver konkursbegæringen, skal der afholdes et retsmøde. Formålet med mødet er at få oplysninger omkring skyldnerens økonomiske forhold. Hvis skyldner udebliver fra retsmødet, vil egenbegæringen bortfalde.