Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Surrogat

Et surrogat betyder en erstatning for en genstand, person, et fænomen eller noget andet. Når betegnelsen bliver anvendt om fængselsstraf, betyder det, at nogen bliver anbragt i surrogat frem for et almindeligt fængsel, hvis omstændighederne taler for det. Læs mere om surrogat, og hvad det vil sige, når en person anbringes i surrogat.

Hvad betyder surrogat?

Et surrogat er en erstatning for en genstand, person, et fænomen eller noget andet, der er bedre end det oprindelige udgangspunkt. Hvis du eksempelvis ikke drikker almindelig mælk, fordi du er laktoseintolerant, så vil havremælk være et surrogat for almindelig mælk. En surrogatmor er også en anden betegnelse for en rugemor.

Ordet surrogat bliver også brugt i juridisk sammenhæng, da du kan blive anbragt i surrogat – det er eksempelvis betegnelsen for at anbringe unge i en lukket afdeling under socialforsorgen i stedet for at placere dem i et almindeligt fængsel.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvornår bliver en person anbragt i surrogat?

Af hensyn til unges uddannelse og job

Når unge, der er mellem 15 og 17 år gamle, begår kriminalitet og skal straffes for deres handling, skal der ofte tages et særligt hensyn til, hvordan varetægtsfængsling vil påvirke den unge fremadrettet – herunder om fængsling vil forøge risikoen for, at den unge begår kriminalitet igen.

Det kan der især være risiko for, hvis den unge er under uddannelse eller i arbejde, da fængsling i så fald vil betyde, at den unge formentlig skal droppe ud af uddannelsen eller mister sin læreplads. Her kan surrogatfængsling i eget hjem eller i en daginstitution være et godt alternativ til almindelig varetægtsfængsling.

Ved mistanke om psykisk lidelse hos den sigtede

De danske domstole kan også beslutte, at den sigtede skal anbringes i varetægtssurrogat, hvis politiet, den sigtede eller vedkommendes forsvarsadvokat er i tvivl om, hvorvidt den sigtede lider af en psykisk lidelse, der er relevant for dommen.

I en sådan situation skal politiet anmode en speciallæge om at lave et psykiatrisk tilsyn. Hvis speciallægen har mistanke om eller vurderer, at den sigtede lider af en alvorlig psykisk sygdom, vil patienten blive indlagt på den retspsykiatriske afdeling på et hospital.

De danske domstole kan også træffe beslutning om, at en varetægtsfængslet person skal placeres i varetægtssurrogat på en psykiatrisk afdeling for at modtage behandling der.