Har du lavet et testamente?

I arvesager er det udelukkende arveloven eller et testamente, der kan bestemme, hvordan arven skal fordeles. Hvis du ikke har lavet et testamente, vil det derfor altid være arveloven, der bestemmer arvefordelingen – dette gælder også, når du er gift. Hvis du derimod har lavet et testamente, er det de bestemmelser, du har nedfældet i testamentet, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles. 

Familier sammensættes i dag på mange forskellige måder – faktisk hele 37 måder ifølge Danmarks Statistik. Nedenfor har vi opstillet de mest hyppige familiekonstellationer, så du kan blive klogere på, hvordan arven efter dig og din ægtefælle vil blive fordelt. Her forklarer vi også grundene til, at vi generelt anbefaler – også ægtefolk – at lave et testamente, uanset om der er børn eller ej i ægteskabet.

Hvis I har fællesbørn

Når I er gift og har fællesbørn, vil arven efter en ægtefælle, ifølge arveloven, skulle deles mellem den længstlevende ægtefælle og jeres børn. Det betyder, at 50 % af arven vil gå til den længstlevende ægtefælle, og de resterende 50 % vil gå til barnet. Hvis I har flere børn, skal børnene dele deres arvelod mellem sig i lige dele.

Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen to børn, Anders og Benedicte. Da Hanne går bort, modtager Jens 50 % af arven. Anders og Benedicte modtager ligeledes 50 %, som de så skal dele imellem sig. Det betyder, at Anders og Benedicte hver især modtager 25 % af den samlede arv.

Læs mere om testamente for ægtefæller med fællesbørn her

Hvis I har fællesbørn og særbørn

Hvis I har både fællesbørn og særbørn (børn fra tidligere forhold), skal I være opmærksomme på, at arveloven skelner mellem fællesbørn og særbørn. Ifølge arveloven er det kun ens biologiske børn, der arver efter en og altså ikke stedbørn. Dette gælder uanset stedforælderens tilknytning til særbarnet eller om stedforælderen bor sammen med særbarnet.

Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen Anders. Derudover har Hanne et barn fra et tidligere forhold, der hedder Signe. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne og 50 % til Anders. Signe modtager ingen arv, da hun ikke er Jens’ biologiske datter. Hvis det i stedet er Hanne, der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 25 % til henholdsvis Anders og Signe.

Hvis I har særbørn

Hvis I kun har særbørn (børn fra tidligere forhold), vil det kun være ægtefællernes biologiske børn, der arver udover ægtefællen. Dette gælder uanset, hvor stor tilknytning særbarnet har til stedforælderen, og om de deler bopæl.

Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen fællesbørn, men har derimod begge børn fra tidligere forhold. Hanne har barnet Signe, og Jens har børnene Mikkel og Tobias. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne, og 25 % til henholdsvis Mikkel og Tobias, mens Signe ikke vil arve noget. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 50 % til Signe, mens Mikkel og Tobias ikke vil arve noget.

Hvis I ikke har børn

Ifølge arveloven vil hele arven efter en ægtefælle automatisk gå til den længstlevende ægtefælle, hvis I ikke har nogen børn. Herved vil den længstlevende ægtefælle være universalarving, da vedkommende arver hele den efterladte formue fra ægtefællen, der er gået bort.

Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen børn. Da Jens går bort bliver arven fordelt med 100 % til Hanne. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, vil arven ligeledes blive fordelt med 100 % til Jens.

Læs mere om testamente for ægtefæller uden børn her

Ægtefælleudlæg

Hvis du og din ægtefælles samlede formue udgør under 780.000 kr. (2019), kan den længstlevende ægtefælle modtage ægtefælleudlæg (også kaldet boudlæg). Med samlede formue menes der den samlede værdi af alt, hvad I ejer sammen – både hus, bil, møbler osv. Med et ægtefælleudlæg ignoreres arv til fordel for, at den længstlevende ægtefælle overtager det hele – også selvom I har børn. Det kan altså ses som en lovlig måde, hvorpå at I kan ignorere reglerne om arv, så den længstlevende ægtefælle ikke får økonomiske problemer, efter at førstafdøde ægtefælle går bort. Vær opmærksom på, at førstafdødes gæld og omkostninger ved begravelsen mm. fratrækkes ægtefælleudlægget inden, at pengene udbetales til længstlevende.

Hvordan sikrer I jer med et testamente?

Eksemplerne ovenfor illustrerer, hvordan arveloven fordeler arv efter ægtefæller. Hvis I opretter et testamente, kan I bestemme, hvordan arven efter jer skal fordeles.

Legal Desks testamenter er lavet med henblik på at sikre ægtefællen. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle modtager mest muligt af arven efter førstafdøde, og at jeres børn kun modtager deres retmæssige tvangsarv. På den måde sikrer I hinanden bedst muligt i en tid, der i forvejen kan være svær. I vælger herefter, hvordan arven efter den længstlevende ægtefælle skal fordeles blandt jeres børn eller andre arvinger.

Et testamente kan oprettes som enten et notartestamente, et vidnetestamente eller et nødtestamente. Et notartestamente skal underskrives foran en notar for at blive gyldigt, et vidnetestamente underskrives foran to vidner og et nødtestamente er kun gyldigt, hvis det skrives i en nødsituation.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Lav dit testamente i dag med Legal Desk

Du kan lave et 100 % juridisk gyldig testamente på kort tid med Legal Desk. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde vores formular, så modtager du straks dit testamente som en pdf – klar til at blive underskrevet foran en notar. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag!