Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00 | kontakt@legaldesk.dk | Tlf. 93 87 78 89
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

12. oktober 2023

Konkursloven

Hvis en person eller virksomhed går konkurs, er det konkurslovens regler, der regulerer forløbet. Konkursloven bestemmer blandt andet, hvordan værdierne skal fordeles blandt kreditorerne. Det kan have betydning for dig, hvis du har penge til gode hos en konkursramt virksomhed. Læs med her, og bliv klogere på, hvilke regler der gælder, når en virksomhed går konkurs.

Hvad er konkursloven?

Konkursloven indeholder regler om konkurser. Før en person eller virksomhed kan blive erklæret konkurs, skal der indgives en konkursbegæring. Den kan enten blive indgivet af privatpersonen/virksomheden eller kreditorerne. 

Når en virksomhed bliver erklæret konkurs af skifteretten, vil alle virksomhedens kreditorer som udgangspunkt blive sidestillet i forhold til tilbagebetaling af gæld. Konkursloven opstiller dog nogle regler for, at enkelte kreditorer kan have fortrinsret til betaling frem for andre. Lønmodtagere er eksempelvis typisk bedre stillet end andre kreditorer, ligesom omkostninger i forbindelse med behandlingen af konkursen har fortrinsret frem for lønmodtagere.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad er processen for en konkurs?

Når virksomheden har fået udstedt et konkursdekret, udpeger skifteretten en såkaldt kurator. Kurator er som regel en advokat, der har til opgave at varetage kreditorernes interesser. Det betyder, at kurator skal behandle konkursboet, så kreditorerne får flest mulige penge ud af det.

Så snart skyldneren er begæret konkurs, vil dennes aktiver udgøre konkursboet, som kurator kan råde over. Dermed mister skyldneren altså retten til at råde over sine egne aktiver.

Hvordan bliver pengene til kreditorerne fordelt?

Det er kurators opgave at afvikle alle virksomhedens aktiver, eksempelvis ved at sælge aktiverne på tvangsauktioner og lignende. Når alle virksomhedens aktiver – også kaldet konkursmassen – er solgt, skal provenuet (pengene) fordeles blandt virksomhedens kreditorer. Udbetalingen af provenuet fra konkursboet vil derefter blive udbetalt til kreditorerne i en prioriteret rækkefølge. 

Sådan bliver udbetalingen prioriteret:

  1. Omkostninger i forbindelse med behandling af konkursboet (kurators salær)
  2. Omkostninger til virksomhedens afvikling (retsafgifter osv.)
  3. Krav på løn til medarbejdere
  4. Leverandørers krav på afgifter (eksempelvis forbrugsafgifter, alkohol og lignende)
  5. Alle de øvrige kreditorer

Når konkursmassen er fordelt mellem kreditorerne, og virksomheden er afviklet, vil selskabet blive afregistreret. 

Læs mere om konkursordenen her

Hvad er formålet med konkurs?

Formålet med en konkurs er at afvikle den insolvente virksomheds aktiver. Alle selskabets aktiver skal omsættes til penge, hvorefter værdien af disse skal deles ligeligt mellem de kreditorer, der har penge til gode hos selskabet. Formålet er kort sagt at få afviklet skyldnerens aktiver på en ordentlig måde, så alle kreditorer bliver behandlet ligeligt. 

Hvordan kan jeg se, om en virksomhed er under konkurs?

Hvis du gerne vil se, om en virksomhed er under konkursbehandling, kan du slå virksomheden op på Virk.dk. Her kan du se vores vejledning til at slå virksomheder op på Virk.dk.