Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

04. september 2024

Arbejdsmiljøloven - regler på arbejdspladsen

Når den ene opgave afløser den anden på arbejdet, og tiden er knap, tænker du måske ikke over, hvordan miljøet på din arbejdsplads egentlig er. Det er ofte først, når der opstår et problem, at det bemærkes - og så er lovgivningen meget behjælpelig. Læs med og bliv klogere på arbejdsmiljøloven.

Hvad er arbejdsmiljøloven?

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der indeholder de generelle bestemmelser for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og har på den måde til formål at beskytte de ansatte og skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige, at loven dækker alle områder på arbejdspladsen - lige fra mobning og sexchikane til tunge løft og siddestillinger. Arbejdsmiljølovens regler medfører pligter for arbejdsgiveren, der er bindende - det vil sige, at det kan medføre straf, hvis den ikke overholdes.

Som medarbejder har du forskellige rettigheder afhængigt af, om du er omfattet af en overenskomst. Men nogle rettigheder udspringer af loven og gælder derfor alle. Det drejer sig blandt andet om hvile- og arbejdstider, herunder reglen for fridøgn, 11-timers-reglen og 48-timers-reglen. Du kan læse mere om hvile- og arbejdstid her.

Find arbejdsmiljøloven her

Hvad er Arbejdstilsynet?

Arbejdstilsynet er den offentlige myndighed på området, og sammen med andre aktører, er det Arbejdstilsynets formål at fremme et godt arbejdsmiljø. Netop med fokus på det gode arbejdsmiljø, udarbejder Arbejdstilsynet 36 forskellige vejledninger til arbejdspladser inden for 36 hovedbrancher i Danmark. Vejledningerne i sig selv er ikke bindende for virksomhederne, dog bygger de på arbejdsmiljøloven, som derimod er bindende for virksomheden. På den måde hjælper Arbejdstilsynet virksomheder med at fortolke lovgivningen for at få det bedst mulige arbejdsmiljø. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der sker overtrædelser af arbejdsmiljøloven, vil det være inden for deres virke, at udmåle og uddele en passende straf.

Læs mere om Arbejdstilsynet her

Se hvordan Legal Desk virker

APV bidrager til et bedre arbejdsmiljø

APV står for Arbejdspladsvurdering, og er ofte udformet som et spørgeskema. I APV’en skal medarbejderne have mulighed for at beskrive, hvordan de oplever arbejdspladsen og herunder arbejdsmiljøet i alle dets områder - det vil sige både fysisk og psykisk. Spørgeskemaet skal gøres tilgængeligt for alle medarbejdere og skal, i det omfang det er muligt, kunne besvares anonymt. Hvilke spørgsmål, der skal stilles i spørgeskemaet afhænger af hvilken branche og virksomhed, det drejer sig om.

På et overordnet plan skal en APV afdække følgende:

  • Om der er problemer i arbejdsmiljøet

  • Hvor de eventuelle problemer er

  • Hvordan problemerne skal løses

  • Hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst

  • Hvornår der skal følges op på, om problemerne løst

Hvordan du helt konkret kommer i gang med APV-arbejdet på din arbejdsplads, finder du hjælp til under Arbejdstilsynets vejledning til de vigtigste regel- og informationsmaterialer for 36 brancher