Ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller

Hvis I som ægtefæller (eller kommende ægtefæller) ønsker, at der skal gælde en form for særeje i ægteskabet, skal I indgå aftalen formelt i en ægtepagt. Ægtepagten  skal tinglyses for at blive gyldig. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at I bare underskriver aftalen.

Hvis den ene af jer ikke taler eller forstår dansk, anbefaler vi, at I også laver en engelsk oversættelse af ægtepagten, da der ellers kan være risiko for, at ægtepagten tilsidesættes som ugyldig. Ved at lave en engelsk oversættelse sikre I, at I begge kan forstå, hvad der aftales. Når I laver ægtepagten med Legal Desk, får I både en dansk og en engelsk version. Hvis I kun skal bruge en dansk ægtepagt, tilbyder vi også dette.

Selvom en ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, kan I sagtens udarbejde den, inden I bliver gift. Hvis I står og snart skal giftes, så anbefaler vi, at I får lavet ægtepagten inden vielsen. Ægtepagten vil først træde i kraft, når ægteskabet er indgået.

Fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje?

Der findes to former for særeje, nemlig fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.  Når I laver en ægtepagt med engelsk oversættelse hos Legal Desk, vil I kunne vælge mellem disse to former for særeje.

Hvis I ikke laver en ægtepagt om særeje, betyder det, at lovens regler om formuefællesskab (også kaldet delingsformue eller fælleseje) er gældende. Dette betyder, at I som ægtefæller skal dele jeres formuer i tilfælde af skilsmisse eller død.

Fuldstændigt særeje

Med en ægtepagt om fuldstændigt særeje, vil reglerne om formuefællesskab blive fraveget. Det betyder kort sagt, at ægtefællernes formuer ikke vil blive delt – hverken ved separation, skilsmisse eller død. Dermed tilgodeser I jeres øvrige arvinger frem for hinanden. Dog vil den længstlevende ægtefælle ved død stadig være berettiget til tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 pct. af den arv, som længstlevende ægtefælle ville have modtaget, hvis arven var blevet ligeligt fordelt efter reglerne i arveloven.

Eksempel:
Jørgen er gift med May fra Thailand. De har lavet en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Hvis Jørgen og May bliver skilt, så vil de hver især beholde deres ejendele, og der sker altså ingen deling. Det samme gælder, hvis f.eks. Jørgen går bort. I dette tilfælde vil der ikke ske nogen deling. May vil dog stadig arve efter Jørgen i henhold til arveloven og et eventuelt testamente.

Kombinationssæreje

Med en ægtepagt om kombinationssæreje vil reglerne om formuefællesskab kun fraviges delvist. Ægtefællernes formuer vil ikke blive delt ved separation eller skilsmisse (ligesom ved fuldstændigt særeje). Hvis en af ægtefællerne går bort, vil den afdøde ægtefælles formue dog blive gjort til formuefællesskab, mens længstlevende ægtefælles formue forbliver særeje. På den måde tilgodeser I hinanden som ægtefæller ved dødsfald.

Eksempel: 
Sofie er gift med James fra USA, og de har lavet en ægtepagt om kombinationssæreje. Hvis Sofie og James bliver skilt, vil der ikke ske nogen deling af deres ejendele. Hvis James derimod går bort, bliver hans ejendele til formuefællesskab, hvorimod Sofies ejendele forbliver særeje. Det betyder, at James’ ejendele skal deles, men at Sofies ejendele ikke indgår i deling. Sofie får dermed halvdelen af James ejendele. Den anden halvdel vil herefter gå i arv i henhold til arveloven eller eventuelt testamente. 

Hvor der altså med fuldstændigt særeje ikke sker nogen deling af ægtefællernes formue, adskiller kombinationssærejet sig ved, at den længstlevende ægtefælle tilgodeses. Det er også grunden til, at kombinationssærejet er den mest populære særejeform, da hver part her sikre sig i forbindelse med en eventuel skilsmisse, og samtidig sikrer sin ægtefælle ved dødsfald.

Start jeres ægtepagt med engelsk oversættelse her

Særejets omfang

Når I laver ægtepagten, skal  I vælge, hvad den skal omfatte. Med denne ægtepagt med engelsk oversættelse, kan I vælge mellem følgende muligheder:

1. Alt er omfattet af særejet

Det betyder, at ægtepagten og særejet omfatter alt, hvad I hver især ejer uden begrænsning. Det vil altså sige, at særejet omfatter alle jeres respektive ejendele og formue. Dog kan I vælge, at et valgfrit beløb, skal være fælleseje (sumdeling). Dette er hensigtsmæssigt, hvis der er væsentligt forskel på jeres formuer, da det beløb I har valgt at gøre til fælleseje, skal deles, hvis I går fra hinanden. Ægtefællen med en mindre formue bliver på den måde tilgodeset.

2. Alt før ægteskabet er omfattet af særejet

Dette betyder, at ægtepagten og særejet kun omfatter, hvad I hver især ejede, før I blev gift. Alt I erhverver, efter I blev gift, bliver formuefællesskab, medmindre det er arv eller gaver man modtager fra andre, da dette også vil være omfattet af særejet, efter at I bliver gift. I kan dog vælge at alt gæld som I optager fremadrettet skal være særeje. Dermed sikrer I, at det kun er jeres formuer, der skal deles i tilfælde af skilsmisse, og I kommer derfor ikke til at stå til regnskab for, hvad I hver især har optaget af gæld.

Da ægtepagten overordnet regulerer ægtefællernes ejendele, er det altså ikke nødvendigt at oprette en liste eller lignende over jeres respektive ejendele. Ægtepagten er i øvrigt heller ikke til hinder for, at I ejer ting sammen. Hvis I f.eks. køber et hus sammen, vil jeres respektive andele af huset være jeres personlige særeje.

Endelig er det med Legal Desk ægtepagt med engelsk oversættelse muligt at bestemme, at ægtepagten skal aftrappes eller tidsbegrænses. Hvis I ønsker dette, kan I bestemme, at ægtepagten enten skal aftrappes med eksempelvis 10 pct. hvert år, indtil der ikke længere er særeje, hvilket vil være efter 10 års ægteskab. I kan også bestemme, at særejet skal bortfalde på en given dato, eksempelvis når I har været gift i 20 år.

Ægtepagt oversat til engelsk

Som nævnt ovenfor, så er ægtepagten automatisk oversat til engelsk, når I modtager den. Du kan se et eksempel på den danske og engelske ægtepagt her:

Hvilke lands lov gælder, når ægtefællen er udlænding?

Når man skal indgå en ægtepagt med en udlænding, er det meget vigtigt, at I gør jer klart, om dansk ret overhovedet er gældende for jeres formueforhold. Hvis I begge har haft fast bopæl i Danmark inden for de seneste fem år, er der intet problem, og dansk ret finder uden videre anvendelse.

Hvis det blot af den ene af jer, der har dansk statsborgerskab eller fast bopæl i Danmark og den anden af jer er udenlandsk, kan I aktivt vælge, at det er dansk lov, der skal gælde for jeres ægteskab. I skal blot sørge for at tilkendegive dette, når I laver en ægtepagt. Læs mere om ægtepagt med en udlænding, hvis I er tvivl om, hvilket lands lovgivning der gælder for netop jeres ægteskab.

Denne ægtepagt kan altså kun anvendes, hvis I er underlagt dansk lovgivning i forhold til jeres formueforhold.

Sådan laver I en ægtepagt

Når I har modtaget jeres ægtepagt, skal den tinglyses for at opnå gyldighed. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at I bare underskriver dokumentet. Tinglysningen koster 1.850 kr. i afgift til det offentlige. I kan nemt få Legal Desk til at klare tinglysningen for jer med vores tinglysningsservice til 499 kr.

Uanset om I lader os ordne tinglysningen, eller I selv gør det, skal I begge underskrive ægtepagten med NemID, for at tinglysningen bliver endelig.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen forsætter efter videoen.

Hvis én af jer ikke har dansk CPR-nummer

Hvis den ene af jer ikke har et dansk CPR-nummer og dermed heller ikke et NemID, kan I lave en tinglysningsfuldmagt. En tinglysningsfuldmagt betyder kort sagt, at I skriftlig giver en anden person med NemID lov til at underskrive ægtepagten digitalt på vegne af ægtefællen uden dansk CPR-nummer.

Når I laver jeres ægtepagt med Legal Desk, vil I løbende få vejledning, så I altid ved, hvad I skal gøre.