Et arveafkald er en skriftlig erklæring, hvor du kan meddele, at du ikke ønsker at modtage arv efter en bestemt person. Det kan måske virke ulogisk, at nogen skulle ønske at give afkald på deres arv. Men arveafkald bruges typisk, hvis arvingen er så forgældet, at arven alene ville komme arvingens kreditorer til gode. Læs mere om hvad dine muligheder er her.
Kun 249,-
Inkl. moms
Spar kr. 1.500,-
Ift. traditionel advokat
5 - 10 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Arveafkald
Undgå, at arven ender hos kreditorer
Udfyld og modtag straks
Fuldt overblik undervejs
Vi hjælper dig hele vejen
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 230.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 230.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 249,- Inkl. moms
Spar kr. 1.500,-
Ift. traditionel advokat
5 - 10 min.
I reelt tidsforbrug
Arveafkald
Undgå, at arven ender hos kreditorer
Udfyld og modtag straks
Fuldt overblik undervejs
Vi hjælper dig hele vejen
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 230.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Et arveafkald er en erklæring fra en arving, om at denne ikke ønsker at modtage arven. I den forbindelse kan det aftales mellem arveladeren (den der efterlader sig arv) og arvingen, at arvingen giver afkald på sin arv, for i stedet at modtage et bestemt beløb.
Et arveafkald kan bruges, hvad enten man er legal arving (livsarving efter Arveloven) eller arving i henhold til et testamente. Arvingen skal dog være myndig (mindst 18 år) for at kunne give et arveafkald. Du kan læse mere om arveloven og livsarvinger her.
I tilfælde hvor arveladeren er gået bort, og arvingen ikke ønsker at modtage arv fra denne person og derfor vil lave et arveafkald, er der behov for et arveafkald for forfalden arv. I sådan et tilfælde, skal arvingen gøre brug af domstolens blanket til arveafkald for forfalden arv.
Start din erklæring om arveafkald her
Der er visse scenarier, hvor det kan give mening for en person at give afkald på fremtidig arv. Vi har her listet de mest typiske situationer, hvor arvinger ofte vælger at give et arveafkald:
Hvis arvingen er dybt forgældet, bør det overvejes, om denne skal give afkald på sin arv. Hvis arven ikke er tilstrækkelig til at betale arvingens gæld, men i realiteten kun vil tjene som afdrag på uoverstigelig gæld, vil arvingen ikke have meget at vinde ved at modtage arven. Ved at give et arveafkald kan arvingen derfor sørge for, at arven går videre til de øvrige arvinger som for eksempel arvingens børn eller søskende.
I sådan en situation er det vigtigt, at arveafkaldet gives, mens arveladeren (den der efterlader sig arv) er i live. Dette skyldes, at hvis arveafkaldet først gives efter arveladers død, vil det under visse omstændigheder kunne tilsidesættes af kreditorerne. På den måde kan arvingen være tvunget til at modtage sin arv, som så vil gå til kreditorerne. Dette er dog ikke tilfældet, hvis arveafkaldet gives inden arveladers død - medmindre arvingen vidste, at arveladerens død var nært forestående.
En arving, der er meget velhavende eller af anden grund ikke føler, at denne har behov for arven, kan vælge at give et arveafkald for at lade deres børn, søskende eller andre arvinger modtage mere i arv.
I visse tilfælde gives et arveafkald af afgiftsbesparende årsager. Et eksempel kan være et dødsbo, hvor arveladeren dør og efterlader sig sin bror og mor. I denne situation kan det rent afgiftsmæssigt være hensigtsmæssigt for broderen at give et arveafkald, så moderen arver alt. Fordelen ved dette er, at broderen skal betale en lavere arveafgift af arv efter moderen end arv efter sin bror. Det kan derfor - rent afgiftsmæssigt - betale sig for broderen at give et arveafkald og lade hele arven gå til moderen. Når moderen afgår ved døden, vil broderen herefter kunne arve fra hende med en relativt lavere afgift.
Særbørn, der kun har haft lidt eller ingen kontakt med arvelader (den person, der efterlader arven), kan have en interesse i ikke at deltage i dødsboskiftet efter den afdøde. Særbørn kan i denne situation vælge at modtage et beløb, der svarer til den arv, som de ellers ville have modtaget. Dette kaldes også arveafkald mod betaling.
Et arveafkald kan enten gives blankt eller personligt. Et blankt arveafkald betyder, at arvingens afkald ikke blot er på egne vegne, men også omfatter arvingens livsarvinger (børn, børnebørn mv.). Et personligt arveafkald betyder modsat, at arvingens arveafkald kun gælder for arvingen, så arvingens livsarvinger (børn, børnebørn m.v.) vil modtage arven i stedet for arvingen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at et arveafkald er bindende, og at arvingen derfor ikke kan fortryde dette senere. Arveladeren (den person, der efterlader arven) kan dog vælge at se bort fra et arveafkald og alligevel lade arvingen arve for på denne måde at ophæve arveafkaldet. Dette kan for eksempel være relevant, hvis grundlaget for arveafkaldet har ændret sig, såsom at arvingen er sluppet ud af sin gæld.
Hvis arveafkald gives mod betaling, betragtes denne betaling som en gave og kan derfor være afgiftsbelagt. Om der skal betales afgift afhænger af, hvem der skal modtage betalingen og hvor stort et beløb, der skal modtages. Du kan dog give arveafkald mod betaling uden at betale afgift, hvis betalingen er under en vis værdi. Hvis arveafkaldet derimod er over denne værdi, skal du betale gaveafgift. Du kan læse mere om gaveafgift og de forskellige satser her.
Når du har udfyldt formularen og gennemført betalingen, modtager du din erklæring om arveafkald med det samme. Dernæst skal dokumentet dateres og underskrives af arvingen og arveladeren – enten foran to valgte vitterlighedsvidner eller foran en notar. Derfor er det ikke muligt at underskrive arveafkald med MitID. Når arveafkaldet er underskrevet, er det gyldigt.
Du kan læse mere om testamenter, og hvad et indbotestamente f.eks. indebærer.