Arverækkefølge

Hvad er arverækkefølge? 

Arverækkefølgen bestemmes af arvelovens regler og er inddelt i tre forskellige “arveklasser”. Arveklasserne opdeler din familie ud fra, hvor tætte relationerne vurderes at være ifølge arveloven. Arveklasserne er det hierarki, som afgør, hvilke familiegrupper der har første, anden og tredje prioritet, når din arv skal fordeles. Dette skal dog ikke forstås på den måde, at hver arveklasse skal dele din arv imellem sig, da arverækkefølgen inden for hver arveklasse også afhænger af, hvor mange personer, der tilhører den givne arveklasse. Vi dykker ned i de enkelte arveklasser nedenfor.

Hvis du gerne selv vil bestemme arverækkefølgen, kan du nemt lave et testamente med Legal Desk her.

Arveklasse 1

Arveklasse 1 består af din ægtefælle, dine børn og børnebørn. Adoptivbørn er også omfattet. Først i arverækkefølgen er din ægtefælle og/eller dine børn. Har du begge dele, så arver din ægtefælle halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel til deling. Har du en ægtefælle og ingen børn eller omvendt, så arver vedkommende hele din arv. Børnebørn er de næste i arverækkefølgen, men de arver kun, hvis dit barn – altså deres mor eller far – er afgået ved døden. I et sådan tilfælde vil børnebørn arve efter dig, som hvis det var dine egne børn.

Hvis du hverken har en ægtefælle, børn eller børnebørn, så skal arverækkefølgen bestemmes efter arveklasse 2.

Arveklasse 2

Arveklasse 2 bestemmer, hvordan arven fordeles, når en ægtefælle er afgået ved døden. Denne arveklasse består af dine forældre, søskende, nevøer og niecer. Først i arverækkefølgen er dine forældre. Hvis begge dine forældre er i live, vil de arve halvdelen hver. Er én af dine forældre gået bort, vil dine søskende, - hvis de også er børn af den afdøde forælder - indtræde i dennes plads. I denne situation vil den levende forælder arve halvdelen, mens dine søskende vil arve den anden halvdel. 

I tilfældet af, at begge dine forældre er døde, går arven videre til dine søskende. Hvis du kun har helsøskende, fordeles arven ligeligt mellem dem. Har du derimod både halv- og helsøskende, fordeles arven først med halvdelen til hver af dine forældre, og derefter ligeligt mellem deres børn. Helsøskende får en lod fra hver forælder, mens dine halvsøskende kun får en lod fra den ene forælder. 

Hvis dine søskende også er afgået ved døden, vil deres børn, altså dine niecer eller nevøer, træde i deres sted og arve. Er dine niecer eller nevøer også afgået ved døden, gælder samme princip for deres børn. 

Hvis du hverken har efterlevende forældre, søskende, nevøer og niecer eller børn heraf, skal arverækkefølgen bestemmes efter arveklasse 3.

Arveklasse 3

Har du ikke familie i arveklasse 1 eller 2, er arveklasse 3 afgørende for arverækkefølgen. Her finder vi dine bedsteforældre, onkler, mostre og fastre. Først i arverækkefølgen er dine bedsteforældre, som hver er berettiget til ¼ af din arv. Hvis nogle af dine bedsteforældre er gået bort, vil deres andre børn – altså din onkel eller tante – indtræde i deres plads og arve den procentsats, som bedsteforælderen skulle have haft.

Har du ingen levende bedsteforældre, vil dine onkler, fastre og/eller mostre være de næste og sidste i arverækkefølgen. Det betyder, at fætre og kusiner ikke er en del af arverækkefølgen, så hvis du ikke har arvinger i nogle af de tre arveklasser, vil din arv gå til staten, hvis du ikke opretter et testamente.

Hvis du vælger, at kun én person skal arve hele eller den overvejende størstedel af din efterladte formue, kaldes denne arving for universalarving.

Du kan se eksempler på fordeling af arv uden et testamente her

Bestem selv arverækkefølgen med et testamente

Du kan undgå, at din arv fordeles efter ovenstående arverækkefølge ved at oprette et testamente. Med et testamente kan du tage næsten fuld kontrol over din arv og dermed selv bestemme, hvem der skal arve dig.

Hvem kan jeg indskrive som arving i mit testamente?

Du har mulighed for at indskrive hvem som helst i dit testamente, også selvom du ikke er i familie med dem. Hvis du eksempelvis har en god ven, som du ønsker skal arve efter dig, så kan du kun gøre det gennem et testamente. Med et testamente har du også mulighed for at støtte et velgørende formål med en del af din arv, hvilket endda kan være fordelagtigt for dine andre arvinger. Læs mere om arv til velgørende formål her.

Selvom du opretter et testamente, skal du være opmærksom på, at noget af din arv kan være fastlåst til bestemte personer. Hvis du har en ægtefælle og/eller børn, vil en del af din arv altid skulle gå til dem. Ægtefæller og børn er nemlig det, der kaldes tvangsarvinger, hvilket betyder, at de – lige meget om du har testamente eller ej – altid vil være arveberettiget efter dig, også selvom du ikke ønsker det. Du kan dog bruge et testamente til at begrænse tvangsarven til den lavest mulige sats. Læs mere om tvangsarv her.

Den eneste mulighed for helt at undgå tvangsarv til din ægtefælle eller dine børn, er ved at få disse til at give arveafkald.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Opret testamente med Legal Desk

Tag sagen i egen hånd og opret dit testamente med Legal Desk i dag. På den måde kan du nemt, hurtigt og billigt sikre dig, at din arv fordeles præcist efter dine ønsker. Det kræver blot, at du udfylder vores formular på hjemmesiden, hvorefter du straks vil få tilsendt det færdige testamente.

Du er ikke alene sikret, at den juridisk kvalitet er i top, men sparer også op til 3.000 kr. i forhold til, hvad advokaten tager for samme ydelse!

For at gøre testamentet gyldigt, skal det underskrives foran en notar. Se, hvor du kan finde en notar her. Du skal derudover være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

For at gå i gang med oprettelsen af dit testamente, skal du blot klikke ‘Lav testamente nu’ nedenfor.