Gensidigt testamente for ægtefæller

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, der bestemmer, hvordan arven efter jer skal fordeles. Med et testamente har I mulighed for at få indflydelse på, hvem der arver efter jer, da arvefordelingen ellers vil blive bestemt af Arveloven. I kan læse mere om, hvem der arver efter jer i henhold til Arveloven i vores artikel om arvefordeling.

Hvis I opretter et gensidigt testamente for ægtefæller med Legal Desk, kan I nemt og hurtigt få styr på arven allerede i dag.

Hvorfor skal ægtefæller lave et testamente?

Som ægtefæller arver I automatisk efter hinanden. Hvor meget I arver afhænger af, om I har børn. Hvis I har børn, vil barnet/børnene samlet modtage halvdelen af arven efter den afdøde forælder, hvis I ikke har oprettet et testamente. Hvis I ikke har børn, vil hele arven gå til den længstlevende ægtefælle, som derved er universalarving. Dette kan I læse mere om i vores artikel hvem arver, når jeg er gift?

Når I opretter et gensidigt testamente handler det altså i bund og grund om, at I bliver enige om, hvordan jeres arv skal fordeles. Testamentet sikrer, at det ikke kun er længstlevende, der bestemmer over størstedelen af jeres formue. På den måde kan I sætte jer ned i ro og mag og lave en samlet arvefordeling, som I begge synes er rimelig og hensigtsmæssig.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvilket testamente skal vi bruge?

Fordi der findes så mange forskellige familiesammensætninger, er det nødvendigt at tilpasse testamentet, så det dækker lige netop jeres behov. Derfor tilbyder Legal Desk flere forskellige testamenter for ægtefæller, der hver har fokus på de forskellige sammensætninger, moderne familier kan have. Læs mere om, hvilket testamente, der passer bedst til jeres familiesituation i det følgende.

Testamente for ægtefæller med fællesbørn

Hvis I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som går bort først, blive delt med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen fordelt mellem jeres fællesbørn.

Hvordan kan arven fordeles efter den førstafdøde ægtefælle?

Udgangspunktet er, at testamenter er gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som ægtefæller tilskriver hinanden så stor en del af jeres individuelle arv som overhovedet muligt.

Hvis én af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle gennem testamentet kunne sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at fordelingen af arv efter førstafdøde “udskydes”. Det kan medføre, at længstlevende ægtefælle vil have bedre økonomiske muligheder for at kunne blive i den fælles bolig og tage vare på jeres fællesbørn. Du kan læse mere om uskiftet bo i vores artikel om uskiftet bo, og hvad det betyder for dig.

Det kan i et testamente besluttes, at hvis det uskiftede bo skal skiftes – for eksempel på grund af forsikrings- eller pensionsforhold – så vil arven til børnene blive begrænset mest muligt, så længstlevende har bedre mulighed for eksempelvis at blive i boligen. 

Dette er den almindelige måde at lave gensidige testamenter på, og I vil herved kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende ægtefælle på den måde kan råde over førstafdødes formue.

Hvordan kan arven fordeles efter den længstlevende ægtefælle?

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I typisk kunne vælge, hvordan arven efter denne ægtefælle skal fordeles. I kan nedenfor se, hvordan arven kan fordeles:

1. Arven deles ligeligt mellem livsarvinger

Dette betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver delt ligeligt mellem jeres fællesbørn (hvilket også er udgangspunktet i Arveloven).

Eksempel: Mikkel og Mette er gift og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt ligeligt mellem Oliver, Anne og Martin (⅓ til hver).

Oliver: 33,3%

Anne: 33,3%

Martin: 33,3%

2. Arven skævdeles mellem livsarvinger

Dette betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle skævdeles mellem livsarvinger, således af nogle livsarvinger bliver begrænset til deres tvangsarv, mens andre arver mere.

Eksempel: Mikkel og Mette er gift og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt mellem Oliver, Anne og Martin. Mikkel og Mette har dog i deres testamente bestemt, at Martin udelukkende arver sit tvangsarvelod, mens Oliver og Anne deler resten af arven ligeligt.

Martin: 8,3% (tvangsarv)

Oliver: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

Anne: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

Testamente for ægtefæller med fællesbørn og særbørn

Hvis I ikke har oprettet et testamente, fordeles den arv, I efterlader jer efter reglerne i arveloven. Arveloven deler arven op således, at fællesbørn altid skal dele arven ligeligt imellem sig, uanset hvilken ægtefælle, der er længstlevende.

Det bliver til gengæld mere kompliceret, når særbørn kommer ind i billedet. Disse er som udgangspunkt kun berettiget til arv fra deres biologiske forældre. Det betyder derfor, at det pludselig får stor betydning, hvem af jer, der går bort først. 

Eksempel: Frank og Mia er gift. Frank har et særbarn, Olav, fra et tidligere forhold med Pia. Hvis Frank dør først, går den ene halvdel af hans formue til Mia, mens den anden halvdel går til Olav. Hvis det derimod er Mia, som dør først, går hele hendes arv til Frank og Frank vil dermed være universalarving, da han arver hele Mias efterladte formue.  Det kan i sidste ende medføre, at hele eller dele af Mias formue ender hos Olav, fordi Franks samlede formue – inklusiv den del, han har arvet fra Mia – går til Olav, når Frank går bort.

Hvis Frank dør først:

Mia: 50 %

Olav: 50 %

Hvis Mia dør først:

Frank: 100 %

I dette eksempel er der tale om en familie, hvoraf den ene ægtefælle har ét særbarn. Du kan læse mere om testamenter for ægtefæller, som kun har særbørn, her.

Men hvordan ser arvefordelingen ud, når der både er fællesbørn og særbørn? Kort fortalt er arvelovens regler på dette områder ikke alene komplicerede, men de kan også ende med at være decideret uretfærdige. Meget afhænger nemlig af, hvem af jer, der går bort først.

Eksempel: Frank og Mia er gift og har to fællesbørn, Victoria og Oliver. Frank har også et særbarn, Olav, fra et tidligere forhold. Når Olavs biologiske mor, der ikke har nogen ægtefælle, går bort, arver Olav 100 % af hendes formue og er dermed universalarving.

Når Olavs biologiske mor dør:

Olav: 100 %

Herefter går Mia bort, hvorefter hendes formue fordeles med 50 % til Frank, og 50 % til deres fællesbørn (Victoria og Oliver får dermed 25 % hver). Når Frank senere går bort, vil arven efter Frank skulle fordeles ligeligt mellem både fællesbørn og særbørn, da Frank er biologisk forælder til dem alle. Dermed får Victoria, Oliver og Olav ⅓ hver.

Når Frank dør som længstlevende:

Olav: 33,3 %

Victoria: 33,3 %

Oliver: 33,3 %

I det samlede regnestykke ender Olav derfor med at arve 100 % af arven efter Pia + 33,3 % af arven efter Frank, mens VIctoria og Oliver kun arver 25 % efter Mia og 33,3 % efter Frank.

Testamente for ægtefæller med særbørn

Hvis I ikke laver et testamente, afhænger arvefordelingen af, om den førstafdøde ægtefælle efterlader sig nogle særbørn. Hvis førstafdøde ægtefælle ikke efterlader sig særbørn (gælder også børnebørn), vil hele arven gå til den længstlevende ægtefælle. 

Eksempel: Mikkel og Mette er gift, og Mette har et særbarn, Oliver, fra et tidligere forhold. Hvis Mikkel går bort først, vil Mette arve hele arven efter Mikkel.

Hvis den førstafdøde ægtefælle efterlader sig særbørn, vil arven blive ligeligt fordelt mellem længstlevende ægtefælle og den afdøde ægtefælles særbørn. Hvis børnene er mindreårige, vil hele arven blive sat ind på en spærret forvaltningskonto. Dette kan medføre, at den længstlevende ægtefælle er nødsaget til at flytte fra den fælles bolig, hvis arven ikke er tilstrækkelig til at dække de faste udgifter.

Alle Legal Desks testamenter for ægtefæller er gensidigt begunstigende testamenter. Det betyder, at I som ægtefæller vil begunstige hinanden mest muligt, så I begge er sikret økonomisk.

Testamente for ægtefæller uden børn

Hvis I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som først afgår ved døden, gå til den længstlevende ægtefælle. Når den længstlevende går bort, vil arven efter jer gå til længstlevendes forældre (hvis disse fortsat er i live) og ellers længstlevendes eventuelle søskende eller deres børn. Er ingen af disse i live, vil arven gå til staten. Du kan læse mere om dette i vores artikel om hvem, der arver efter dig.

Hvordan fordeles arven efter den førstafdøde ægtefælle?

Typisk er et testamente gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som ægtefæller vil tilskrive hinanden mest muligt af jeres arv.

Hvis én af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle således arve alt med denne form for testamente, da der ikke vil være nogen livsarvinger (børn og børnebørn), der skal tages hensyn til. Dette kaldes en universalarving, da længstlevende ægtefælle arver hele den efterladte formue fra ægtefællen, der er gået bort.

Hvordan fordeles arven efter den længstlevende ægtefælle?

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I kunne vælge, hvordan arven efter den længstlevende ægtefælle skal fordeles, så dette også sker i overensstemmelse med førstafdøde ægtefælles ønsker:

1. Arven bliver delt mellem de legale arvinger

Hvis længstlevende ægtefælle ikke bliver gift på ny eller får børn, efter den anden ægtefælle er gået bort, vil arven efter længstlevende blive fordelt ligeligt med halvdelen til førstafdødes legale arvinger og halvdelen til længstlevendes legale arvinger. Legale arvinger er de arvinger, som arven tilkommer efter reglerne i arveloven. Du kan læse nærmere om, hvem der er dine legale arvinger.

Hvis længstlevende ægtefælle derimod stifter familie (indgår nyt ægteskab og/eller får børn) efter den ene ægtefælle er gået bort, vil den nye familie arve hele arven efter længstlevende ægtefælle. 

Eksempel: Mikkel og Mette er gift, og ingen af dem har børn. Hvis Mette går bort først, vil arven efter Mikkel som længstlevende blive delt, så Mettes arvinger i henhold til arveloven vil arve halvdelen, mens Mikkels arvinger i henhold til arveloven vil arve den anden halvdel. Hvis Mikkel imidlertid stifter familie påny, vil den nye familie (ægtefælle og eventuelle børn) arve alt efter Mikkel (inklusiv den arv, han har modtaget efter Mette) i henhold til reglerne i arveloven.

2. Arven bliver delt mellem andre arvinger

Dette betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver fordelt mellem arvinger, der er valgt af jer. Det kan både være personer og fonde/foreninger, der skal arve. I kan selv vælge, hvordan fordelingen mellem arvingerne skal være.

Eksempel: Mikkel og Mette er gift, og ingen af dem har børn. Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle af Mikkel og Mette, vil arven blive delt mellem Mikkels nevø, Mettes niece og Kræftens Bekæmpelse med lige meget til hver (1/3).

Hvad kan vi bestemme med et testamente?

Med et testamente fra Legal Desk kan I nemt og billigt tage arvefordelingen i egne hænder og dermed sikre en fordeling, som I synes er fair.

Det er for eksempel muligt at indsætte arvinger, der efter arvelovens regler ikke ville have modtaget arv. Det betyder, at du blandt andet kan begunstige særbørn, så de har samme vilkår som fællesbørn – og modsat kan I også sikre, at den enes særbørn ikke bliver utilsigtet tilgodeset, fordi den biologiske forælder er længstlevende.

Hvordan gør jeg et testamente gyldigt?

Der er flere måder, hvorpå du kan gøre et testamente gyldigt:

• Du kan lade det underskrives af to uafhængige vidner. Dette kaldes et vidnetestamente. Et vidnetestamente er dog en usikker måde at gøre et testamente gyldigt på, da der er store krav til, at vidnerne er upartiske. Det kan i værste fald medføre, at vidnetestamentet erklæres ugyldigt, når det rent faktisk skal tages i brug.
• Den bedste løsning er at underskrive testamentet foran en notar. Dette er den sikreste måde at gøre dit testamente gyldigt på, da notaren er upartisk, og en kopi af testamentet bliver gemt i notarialarkivet. Det betyder, at det næsten er umuligt at erklære et notartestamente ugyldigt, hvorfor Legal Desk også udelukkende tilbyder notartestamenter.

Lav jeres testamente med Legal Desk

I kan lave jeres testamente online på bare 15 minutter med Legal Desk. Alt det kræver er, at I udfylder vores formular og straks herefter vil I modtage et færdigt 100 % juridisk gyldigt testamente – klar til at blive underskrevet hos notaren. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Klik blot 'Lav testamente nu' for at gå i gang med det samme!