Arv er for de fleste et tungt og måske også ømtåleligt emne, fordi der skal tages stilling til nogle svære ting. Derudover hersker der desværre en del misforståelser omkring arv og hvordan det fordeles i ægteskaber. Læs her, hvordan du kan sikre dig og din familie. Husk, at du nemt kan oprette dit testamente med Legal Desk.
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 649,-
Inkl. moms
Spar kr. 3.500,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Testamente
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag dit testamente straks
Vi hjælper dig hele vejen
Alle dine dokumenter samlet ét sted
+275.000 har valgt Legal Desk
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
I arvesager er det udelukkende arveloven eller et testamente, der kan bestemme, hvordan arven skal fordeles. Hvis du ikke har lavet et testamente, vil det derfor altid være arveloven, der bestemmer arvefordelingen – dette gælder også, når du er gift. Hvis du derimod har lavet et testamente, er det de bestemmelser, du har nedfældet i testamentet, der bestemmer, hvordan arven efter dig fordeles.
Familier sammensættes i dag på mange forskellige måder – faktisk hele 37 måder ifølge Danmarks Statistik. Nedenfor har vi opstillet de mest hyppige familiekonstellationer, så du kan blive klogere på, hvordan arven efter dig og din ægtefælle vil blive fordelt. Her forklarer vi også grundene til, at vi generelt anbefaler – også ægtefolk – at lave et testamente, uanset om der er børn eller ej i ægteskabet.
Når I er gift og har fællesbørn, vil arven efter en ægtefælle, ifølge arveloven, skulle deles mellem den længstlevende ægtefælle og jeres børn. Det betyder, at 50 % af arven vil gå til den længstlevende ægtefælle, og de resterende 50 % vil gå til barnet. Hvis I har flere børn, skal børnene dele deres arvelod mellem sig i lige dele.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen to børn, Anders og Benedicte. Da Hanne går bort, modtager Jens 50 % af arven. Anders og Benedicte modtager ligeledes 50 %, som de så skal dele imellem sig. Det betyder, at Anders og Benedicte hver især modtager 25 % af den samlede arv.
Læs mere om testamente for ægtefæller med fællesbørn her.
Hvis I har både fællesbørn og særbørn (børn fra tidligere forhold), skal I være opmærksomme på, at arveloven skelner mellem fællesbørn og særbørn. Ifølge arveloven er det kun ens biologiske børn, der arver efter en og altså ikke stedbørn. Dette gælder uanset stedforælderens tilknytning til særbarnet eller om stedforælderen bor sammen med særbarnet.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har sammen Anders. Derudover har Hanne et barn fra et tidligere forhold, der hedder Signe. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne og 50 % til Anders. Signe modtager ingen arv, da hun ikke er Jens’ biologiske datter. Hvis det i stedet er Hanne, der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 25 % til henholdsvis Anders og Signe.
Læs mere om testamente for ægtefæller med fællesbørn og særbørn her.
Hvis I kun har særbørn (børn fra tidligere forhold), vil det kun være ægtefællernes biologiske børn, der arver udover ægtefællen. Dette gælder uanset, hvor stor tilknytning særbarnet har til stedforælderen, og om de deler bopæl.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen fællesbørn, men har derimod begge børn fra tidligere forhold. Hanne har barnet Signe, og Jens har børnene Mikkel og Tobias. Da Jens går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Hanne, og 25 % til henholdsvis Mikkel og Tobias, mens Signe ikke vil arve noget. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, bliver arven fordelt med 50 % til Jens og 50 % til Signe, mens Mikkel og Tobias ikke vil arve noget.
Læs mere om testamente for ægtefæller med særbørn her.
Ifølge arveloven vil hele arven efter en ægtefælle automatisk gå til den længstlevende ægtefælle, hvis I ikke har nogen børn. Herved vil den længstlevende ægtefælle være universalarving, da vedkommende arver hele den efterladte formue fra ægtefællen, der er gået bort.
Eksempel: Hanne og Jens er gift og har ingen børn. Da Jens går bort bliver arven fordelt med 100 % til Hanne. Hvis det i stedet er Hanne der går bort, vil arven ligeledes blive fordelt med 100 % til Jens.
Læs mere om testamente for ægtefæller uden børn her.
Hvis du og din ægtefælles samlede formue udgør under 910.000 kr. (2025), kan den længstlevende ægtefælle modtage ægtefælleudlæg. Med samlede formue menes der den samlede værdi af alt, hvad I ejer sammen – både hus, bil, møbler osv. Med et ægtefælleudlæg ignoreres arv til fordel for, at den længstlevende ægtefælle overtager det hele – også selvom I har børn. Det kan altså ses som en lovlig måde, hvorpå at I kan ignorere reglerne om arv, så den længstlevende ægtefælle ikke får økonomiske problemer, efter at førstafdøde ægtefælle går bort.
Vær opmærksom på, at du overtager førstafdødes gæld, og omkostninger ved begravelsen mm. fratrækkes ægtefælleudlægget inden, at pengene udbetales til dig.
Du kan læse mere om ægtefælleudlæg her.
Eksemplerne ovenfor illustrerer, hvordan arveloven fordeler arv efter ægtefæller. Hvis I opretter et testamente, kan I selv bestemme, hvordan arven efter jer skal fordeles.
Legal Desks testamenter er lavet med henblik på at sikre ægtefællen. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle modtager mest muligt af arven efter førstafdøde, og at jeres børn kun modtager deres retmæssige tvangsarv. På den måde sikrer I hinanden bedst muligt i en tid, der i forvejen kan være svær. I vælger herefter, hvordan arven efter den længstlevende ægtefælle skal fordeles blandt jeres børn eller andre arvinger.
Et testamente kan oprettes som enten et notartestamente, et vidnetestamente eller et nødtestamente. Et notartestamente skal underskrives foran en notar for at blive gyldigt, et vidnetestamente underskrives foran to vidner og et nødtestamente er kun gyldigt, hvis det skrives i en nødsituation.
Du kan lave et 100 % juridisk gyldig testamente på kort tid med Legal Desk. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde vores formular, og så modtager du straks dit testamente som en pdf – klar til at blive underskrevet foran en notar. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.
Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente allerede i dag!
Arveloven eller et testamente bestemmer, hvordan arven fordeles. Hvis du ikke har et testamente, er det arveloven, der bestemmer fordelingen.
Ifølge arveloven vil arven blive delt mellem den længstlevende ægtefælle (50%) og børnene (50%), hvor børnene skal dele deres andel ligeligt mellem dem.
Arveloven skelner mellem fællesbørn og særbørn. Særbørn arver kun deres biologiske eller adoptive forælder, mens fællesbørn arver begge forældre. Det betyder, at særbørn, som du ikke er forælder til, ikke arver efter dig, medmindre du har bestemt dette i et testamente.
Hvis du ikke har børn, arver din ægtefælle hele arven.
Ægtefælleudlæg betyder, at den længstlevende ægtefælle kan overtage hele formuen, hvis den samlede formue er under 910.000 kr. (2025), uanset om der er børn eller ej.
Ved at oprette et testamente kan du selv bestemme, hvordan arven skal fordeles og sikre, at din ægtefælle arver mest muligt.
Dine børn og ægtefælle er tvangsarvinger, hvilket betyder, at de har ret til 25% af arven (12,5% hver) uanset hvad. I et testamente kan du begrænse børnenes arv til tvangsarv og bestemme, at din ægtefælle skal arve resten af din formue. På denne måde vil din ægtefælle samlet set arve 87,5% af den samlede arv.
Der findes notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.
Et notartestamente skal underskrives foran en notar for at blive gyldigt.
Et vidnetestamente underskrives foran to vidner for at blive gyldigt.
Et nødtestamente er kun gyldigt, hvis det skrives i en nødsituation.
Tvangsarv er den del af din arv, som automatisk tilfalder dine nærmeste pårørende (ægtefælle og børn), uanset hvad der står i dit testamente. Det er derfor ikke muligt at gøre dine tvangsarvinger arveløse, da de har krav på en bestemt andel af arven.
Tvangsarven udgør 25% af den samlede arv. De resterende 75 pct. er friarv, som arvelader frit kan råde over i et testamente.