Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. maj 2024

Hvad er et vidnetestamente?

Et vidnetestamente er én af tre forskellige typer af testamente. I denne artikel vil vi forklare lidt nærmere om, hvad det er, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til andre typer testamenter.

Hvad er et vidnetestamente?

Grundlæggende kan du gyldigt lave tre forskellige typer af testamenter. Du kan lave et notartestamente, et vidnetestamente eller et nødtestamente. Et vidnetestamente er indholdsmæssigt ikke forskelligt fra de to andre typer af testamenter, men betegnelsen refererer udelukkende til, hvordan testamentet bliver gjort gyldigt.

Hvordan opretter jeg et vidnetestamente?

Først skal du lave et testamente, der bestemmer, hvordan du ønsker, at arven efter dig skal fordeles. Du kan læse mere om de forskellige former for testamente her.

Når du har lavet dit testamente, skal du mødes med de – mindst to – personer, som du har valgt skal være vidner til dit testamente. Du skal gøre dem opmærksomme på, at de skal fungere som testamentevidner.

Du skriver herefter under på dit testamente foran dine to testamentevidner. De to testamentevidner skriver derefter under som testamentevidner, hvor de bekræfter, at de har set dig skrive under på testamentet, og at du er ved dine ”fulde fem”. Du har herefter oprettet et vidnetestamente.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvem kan være testamentevidner?

Der er i loven en række krav til, hvem der kan være testamentevidne. Det betyder, at det ikke er hvem som helst, du kan bruge som vidner til dit testamente.

Personen, der skal være vidne, skal være myndig – altså mindst 18 år gammel. Herudover skal personen være tilstede efter dit ønske og være klar over, at de fungerer som testamentevidne.

Endelig skal testamentevidnerne være habile. Det betyder, at de ikke må have nogle personlige interesser i det testamente, de bevidner. Hvis du for eksempel har lavet et testamente, hvor din søster arver efter dig, må din søster ikke være vidne for det testamente, da hun selv har en interesse i det. Det samme gælder, hvis du tilgodeser en organisation, hvorefter vidnet ikke må have nogen interesse i den organisation, du tilgodeser med dit testamentet.

Personerne må heller ikke have en indirekte interesse i udfaldet af testamentet. En person har en indirekte interesse, hvis vedkommende eksempelvis er venner med en, der kan få gavn af udfaldet af testamentet. Du skal derfor være sikker på, at vidnerne er helt neutrale. Undgå derfor at bruge familie, families venner, venner, venners venner osv.

Vi anbefaler, at du laver et notartestamente

Vi anbefaler, at du laver et notartestamente fremfor et vidnetestamente. Det skyldes, at et vidnetestamente nemmere kan tilsidesættes som ugyldigt, hvis det anfægtes af en arving. Her er det nemlig vidnerne, der skal bevise rigtigheden af deres vidnepåtegning. Hvis de ikke kan give forklaring, for eksempel på grund af sygdom, død eller andet, kan du risikere, at dit testamente bortfalder.

Herudover risikerer du, at dit vidnetestamente bliver væk, og dermed ikke bliver kendt af dine arvinge, når du går bort. Modsat vil et notartestamente gemmes hos notaren og blive sendt til skifteretten (der behandler dødsboer), når du dør. Hvis du vælger at lave et vidnetestamente, er det derfor vigtigt, at du fortæller dine pårørende, at du har lavet et vidnetestamente, og hvor de kan finde det.

Du kan lave et testamente online med Legal Desk – nemt og hurtigt

Du kan selv lave dit testamente online med Legal Desk – det er nemt, hurtigt og koster kun en brøkdel af, hvad en advokat tager for samme ydelse. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde vores formular, der stiller de samme spørgsmål, som en advokat ville. Når du har besvaret alle spørgsmålene og betalt for dit testamente, vil du modtage det straks.

Du kan oprette dit testamente med Legal Desk her.

Når du modtager testamentet, er det klar til underskrift. Alle vores testamenter laves som notartestamenter, så du skal vente med at underskrive det, da det skal gøres foran en notar for at blive gyldigt.

Legaldesk Testamente Process 500 Px