Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. maj 2024

Nødtestamente

I tilfælde af en nødsituation, kan du oprette et såkaldt nødtestamente, der giver dig mulighed for selv at bestemme, hvem der arver efter dig. I denne artikel forklarer vi, hvordan og hvornår du kan lave et nødtestamente, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er et nødtestamente? 

Hvis du befinder dig i et nødstilfælde, giver arveloven dig mulighed for at oprette et såkaldt nødtestamente. Med et nødtestamente kan du fordele din formue mellem udvalgte arvinger på samme måde som ved et vidnetestamente eller et notartestamente. Et nødtestamente bliver ofte anvendt i tilfælde af alvorlig sygdom, trafikuheld eller lignende situationer, hvor du er i overhængende fare for at miste livet. Der er altså tale om særligt akutte situationer, hvor du ikke har tid eller mulighed for at oprette et vidnetestamente eller et notartestamente. 

Hvor længe er et nødtestamente gyldigt?

Et nødtestamente har en begrænset gyldighedsperiode på tre måneder, medmindre du inden for denne periode fortsat er hindret i at oprette et vidnetestamente eller et notartestamente. Hvis du for eksempel opretter et nødtestamente, fordi du er alvorligt syg og ikke er gået bort tre måneder efter oprettelsen, så vil testamentet ikke længere være gyldigt. Det kan dog stadig gælde efter tre måneder, hvis dit sygdomsforløb har skabt nye hindringer for at oprette et vidnetestamente eller et notartestamente, eksempelvis hvis du ligger i koma. 

Sådan opretter du et nødtestamente

Der er ikke nogle retningslinjer for, hvordan du skal udforme dit nødtestamente. Det vil sige, at du for eksempel kan skrive dit nødtestamente på en serviet eller indtale det i en telefonsvarerbesked. Mange opretter dog deres nødtestamente i en SMS-besked eller i en e-mail, da det i højere grad sikrer, at nødtestamentet ikke forsvinder.

Det er vigtigt, at du kan bevise, at nødtestamentet stammer fra dig. Dette kan du sikre ved at datere og underskrive nødtestamentet. Når du laver et nødtestamente, er det også afgørende, at du udtrykker dine ønsker så klart som muligt. Dette er for at sikre, at ingen er uenige om fortolkningen af dit nødtestamente efter din død.

Vær opmærksom på, at nødtestamentet – ligesom alle andre testamenter – stadig skal tage højde for den såkaldte tvangsarv.

Du kan nemt lave et testamente med Legal Desk

Da nødtestamentet kun er gyldigt i 3 måneder, er det vigtigt, at du erstatter dit nødtestamente med enten et vidnetestamente eller et notartestamente, så snart dette er muligt. Vi anbefaler derfor, at du opretter et notartestamente.

Du kan nemt og hurtigt sikre dine arvinger med et juridisk gyldigt notartestamente fra Legal Desk.

Hvis du opretter et testamente før, uheldet er ude, behøver du heller ikke bekymre dig om, at din arv går til de rigtige personer, hvis en alvorlig ulykke skulle ske. Legal Desk tilbyder følgende testamenter:

Legaldesk Testamente Process 500 Px