15. december 2022
Censur er forbudt i Danmark og er et groft indgreb i ytringsfriheden. Men det kan være vanskeligt at vide, hvornår et indgreb fra offentlige myndigheder er censur, og hvornår der er tale om en lovlig indskrænkning af ytringsfriheden. Læs her, hvordan du kan kende forskel.
Censur er en handling, hvor der føres kontrol med ytringer eller formidlingsprodukter, så de tilbageholdes eller redigeres, før de når modtageren. Censur finder ofte sted ud fra politiske eller moralske hensyn. Formidlingsprodukter dækker typisk over værker som film, musik, artikler og lign. Værker betragtes som ytringer i Grundlovens forstand, og derfor kan censur anses som en indskrænkning af ytringsfriheden.
Ved censur er der altså tale om et forbud, der falder inden, at ytringen er blevet ytret. Du står dermed til ansvar for noget, som du ikke engang har ytret for offentligheden endnu.
I Danmark har vi haft censur af flere omgange gennem historien, men det blev gjort forbudt i Grundloven fra 1849. I dag betragtes censur som en indgribende foranstaltning og er stadig forbudt.
Det skyldes, at vi i Danmark vægter vores ytringsfrihed meget højt, og at censur anses som en undergravning af vores demokrati og dets principper. Politisk er det særligt vigtigt for vores medier, at de kan dække alle former for historier, og at der er plads til alle synspunkter - uden forudgående kontrol.
Selvom der ikke er nogen myndighed, der må kontrollere og forhindre, at du ytrer dig til offentligheden, står du stadig til ansvar for domstolene. Det skyldes, at vores ytringsfrihed ikke er fuldstændig. Du kan derfor stadig blive stillet for en domstol og straffes, hvis du f.eks. bryder din tavshedspligt, kommer med racistiske udtalelser eller på anden måde overtræder strafferetlige bestemmelser.
De ting, du har lagt op på eksempelvis sociale medier, kan fjernes efterfølgende - dette er dog ikke censur. Censur er altid forebyggende, dvs. det er et forbud mod at publicere ytringen i første omgang. Det er ikke censur at slette eller tvinge dig til at slette det, du har lagt op.
Eksempel: YouTube får ofte henvendelser fra kunstnere, der beklager sig over, at deres musik lægges ulovligt op på YouTubes tjeneste. Hvis ikke YouTube sletter det, kan YouTube ifalde strafansvar. YouTube har udviklet et program, der kan gå ind og ‘genkende’ beskyttet musik i alle videoer, der uploades, også inden de offentliggøres på tjenesten. På den måde kan YouTube i princippet slette alle ulovlige videoer, inden de bliver offentliggjort, og andre får adgang til dem. YouTube må dog ikke bruge programmet til at slette videoerne, inden de lægges op, da det forhindrer videoerne i at blive gjort tilgængelige for offentligheden - det er censur. YouTube må til gengæld gerne slette videoerne efter, at de er blevet lagt op - det er ikke censur.