09. december 2024
Hos Legal Desk respekterer og beskytter vi dine personlige oplysninger. Læs vores generelle Persondatapolitik.
Denne privatlivspolitik er reguleret i Hvidvasklovens § 16. Legal Desk ApS (Herefter kaldet Legal Desk) er forpligtet til at indsamle, opbevare og anvende oplysninger indsamlet fra brugere af hjemmesiden www.legaldesk.dk. Denne privatlivspolitik omfatter alle produkter og services som er omfattet af hvidvasklovens bestemmelser.
Legal Desk er forpligtet til at opbevare følgende personoplysninger som led i en forretningsforbindelse, eller en enkeltstående transaktion af produkter eller services som er omfattet af hvidvasklovens bestemmelser:
Personoplysninger indhentet i henhold til hvidvaskloven eller regler udstedt i medfør heraf, bliver kun behandlet med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
Oplysninger, dokumenter, registreringer, og notater, skal opbevares i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkeltstående transaktions gennemførelse jf. Hvidvaskloven § 30.
Oplysninger, dokumenter, registreringer, og notater, slettes 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkeltstående transaktions gennemførelse.
Legal Desk er forpligtet til at videregive oplysninger, dokumenter, registreringer, og notater, når Hvidvasksekretariatet eller andre kompetente nationale myndigheder henvender sig til Legal Desk for at få oplyst, om de har eller i de sidste 5 år forud for forespørgslen har haft forretningsforbindelser med nærmere angivne personer, og hvori disse forbindelser består eller har bestået. Videregivelsen skal ske gennem sikre kanaler og på en måde, der sikrer fuld fortrolighed om undersøgelserne.
Legal Desk er underlagt underretningspligt, såfremt Legal Desk er vidende om, har mistanke om, eller rimelig grund til at formode, at en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Legal Desk er forpligtet til at undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning, hvis Legal Desk har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført. Kan gennemførelsen af transaktionen ikke undlades, eller vurderes til at skade efterforskningen, vil underretning indgives omgående efter gennemførelsen.
En registreret person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende selv, der er eller vil blive behandlet efter mistanke om, eller rimelig grund til at formode, at en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Legal Desk som er en del af en koncern skal udveksle oplysninger med øvrige virksomheder i koncernen om, at midler mistænkes for at være udbytte fra en kriminel handling eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme, og hvor der er givet underretning efter hvidvasklovens § 26, stk. 1 eller 2. Udveksling af oplysninger sker kun til relevante modtagere inden for koncernen. Virksomheder i koncernen må ikke udveksle personoplysninger udover det, som er nødvendigt for at opfylde kravet. Hvilke oplysninger, der er nødvendige, beror på en konkret afvejning.