Ændring af selskabsnavn
Navnet på dit selskab er en vigtig del af, hvordan du markedsfører dine produkter og services. Med Legal Desk kan du nemt lave beslutningsreferat til ændring af navn, ligesom du også kan registrere og ændre binavne.
Pris: 1.199,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Selskabets navn skal indeholde selskabsformen og vil typisk være angivet som forkortelse (ApS eller A/S) såsom Blomsterhuset ApS eller Blomsterhuset Anpartsselskab. Herudover er der ikke specifikke regler for selskabsnavne.
Der er dog en række begrænsninger i forhold til, hvad du kan kalde dit selskab. Selskabets navn skal klart adskille sig fra andre selskabers navne, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Den nemmeste måde at kontrollere dette på er ved at lave en søgning i Erhvervsstyrelsens CVR-register.
Derudover må selskabsnavnet ikke indeholde slægtsnavn, firmanavn, forretningskendetegn eller varemærke, som selskabet ikke har ret til eller ejer. Du kan eventuelt tjekke, om dit selskabsnavn er registreret som varemærke i Patent- og Varemærkestyrelsens IT system.
Endelig må dit selskabsnavn ikke kunne vildlede potentielle kunder ved at kunne forveksles med en anden virksomhed. Det kan eksempelvis være vildledende, hvis du som legetøjsproducent vil kalde dit selskab LEIGO, da det vil kunne forveksles med LEGO.
Andre værktøjer, der kan være nyttige, når du skal kontrollere om et givent selskabsnavn er optaget, er en simpel Google-søgning eller en søgning hos domæneregistranter såsom DK-Hostmaster eller Krak.
Hvis du ønsker at skifte navnet på dit selskab, kræver det en ændring af selskabets vedtægter. Der skal derfor afholdes en generalforsamling for selskabets ejere, hvor en ændring af navn skal besluttes og ændringerne i vedtægterne vedtages.
Her kan du med fordel benytte Legal Desk, så længe alle ejerne accepterer ændringen af selskabsnavnet. Vi sørger for udarbejdelse af beslutningsreferat og nye vedtægter samt den efterfølgende registrering.
Hvis du allerede nu ved, at der vil opstå konflikt omkring beslutningen, vil vi dog ikke anbefale, at I benytter vores løsning. I stedet bør I indkalde til en fysisk generalforsamling, hvor der afgives stemmer, så beslutningen ikke kan anfægtes af en af ejerne. Her skal du være opmærksom på, at det kræver mindst ⅔ af stemmerne fra ejerne for at kunne gennemføre en vedtægtsændring.
Et binavn er et sekundært navn for selskabet. Det kan eksempelvis give mening, hvis selskabet driver forretning under flere navne eller brands. Hvis fx Sørens Slagter ApS også tilbyder catering til fester, kan virksomheden være interesseret i at registrere navnet Sørens Catering ApS som binavn.
Binavnet betyder, at andre selskaber ikke kan bruge navnet, så længe du har gyldig ret til navnet. Det vil derfor ofte være en god idé at registrere det gamle navn som binavn, da du dermed sikrer, at der ikke er andre selskaber, der kalder sig det efterfølgende og måske udnytter den goodwill og brandværdi, som din virksomhed tidligere har opbygget.
Med Legal Desk kan du tilføje op til fem binavne. Årsagen til, at vi sætter en begrænsning ved fem binavne er, at Erhvervsstyrelsen tager 1.000 kr. pr. binavn, hvis der skal registreres mere end fem binavne.
Du skal huske, at selskabets vedtægter også skal ændres, så det nye selskabsnavn fremgår af vedtægterne. Hvis det gamle navn skal optages som binavn, skal det også indføres i vedtægterne. Når du laver beslutningsreferat til ændring af selskabsnavn med Legal Desk, sørger vi også for at udarbejde et nyt sæt vedtægter, hvoraf de(t) nye navn(e) fremgår.
Du kan læse mere om, hvordan du ændrer selskabets vedtægter her.
Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.
Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:
Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.