Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Afspadsering

Afspadsering er en måde, du kan afholde din løn på. I stedet for at blive betalt for det arbejde du yder, så kan du holde fri på dage, hvor du normalt ville skulle arbejde. Der er dog enkelte regler, du skal være opmærksom på, når det handler om afspadsering. Dem kan du blive klogere på her.

Hvad er afspadsering?

Afspadsering betyder, at du holder fri på dage, hvor du normalt skulle arbejde. Der er tale om fritid, som bliver afholdt inden for normal arbejdstid. Afspadsering bliver brugt som et alternativ til at betale eller overbetale medarbejderen, som har overarbejdet. Man taler derfor om en kompensation for overarbejde i form af frihed.

Hvornår skal du afspadsere dit overarbejde?

Reglerne varierer, alt efter hvad der er aftalt mellem dig og din arbejdsgiver, samt hvad der står i din kontrakt og eventuelle overenskomst. Både ansatte med og uden en overenskomst kan have krav på afspadsering af over- og merarbejde.

Ofte er der afsat en frist for, hvornår du skal afspadsere dit overarbejde. Hvis ikke du får afspadseret inden fristens udløb, så kan afspadseringen i nogle tilfælde blive udbetalt ved næste lønudbetaling. Dette afhænger dog af din kontrakt og eventuelle overenskomst.

Hvis ikke afspadsering for overarbejde er angivet i din kontrakt eller overenskomst, så har du ikke krav på at afspadsere for overarbejde.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Kan jeg få løn i stedet for afspadsering?

I nogle tilfælde kan du få lov til at få udbetalt overtidstillæg for overarbejdet frem for at afspadsere.

En del overenskomster giver et overtidstillæg på henholdsvis 50 procent for de første tre timer af overarbejdstimerne og 100 procent for overarbejde, der ligger ud over de første tre timer.

Dog er det vigtigt, at du undersøger, hvad der står i din kontrakt og eventuelle overenskomst for at finde ud af, hvad der gælder for dig.

Hvilke regler gælder…

  • Når du er på dagpenge

Som udgangspunkt kan du godt modtage løn for overarbejde frem til fratrædelsen af dit job, uden at det har betydning for, hvor mange dagpenge du modtager, når du er ledig.

Dog kan overarbejde i nogle tilfælde påvirke, hvor mange dagpenge du har ret til, hvis du eksempelvis fratræder midt i en måned, hvor du har arbejdet over. Timerne vil her blive trukket fra dine dagpenge for den pågældende måned. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du søge vejledning hos din A-kasse.

  • Når du er i fleksjob

Hvis du er ansat i fleksjob, så vil du som regel først have ret til afspadsering, når du overskrider 37 arbejdstimer om ugen. Dog er der tilfælde, hvor arbejdsgiver giver lov til at afholde afspadsering alligevel.

  • På fridage og helligdage

Som udgangspunkt kan og må du ikke afspadsere på en dag, hvor du allerede har en planlagt fridag. Derudover kan du heller ikke afspadsere på en helligdag – heller ikke hvis det er en helligdag, der falder på hverdage kaldet søgnehelligdage.

Grunden er, at afspadsering skal ses som en ekstra fridag som belønning for dit overarbejde.

  • For weekendarbejde

Weekendarbejde kan ofte godtgøres med enten tillæg af din timeløn eller afspadsering. Det afhænger dog af, hvilke aftaler du er underlagt på din arbejdsplads.

  • Ved varsler og pålagt afspadsering

Der kan opstå situationer, hvor du vil blive pålagt at afvikle afspadsering. Her findes der forskellige regler for, hvornår du senest skal varsles af din arbejdsgiver. Reglerne afhænger af, hvilke arbejdsvilkår du hører under.

I nogle tilfælde skal en afspadsering varsles af arbejdsgiver mindst 80 timer, før du skal afholde den. Dette gælder også for dig, som ønsker at aflyse en afspadsering.

Hvis der er lavet en anden aftale mellem dig og din arbejdsgiver, så er det selvfølgelig denne aftale, som er gældende. Sørg altid for at have aftalen på skrift.

  • Når du er syg

Hvis du bliver ramt af sygdom inden en påbegyndt afspadseringsperiode, så er du som regel ikke forpligtet til at starte den planlagte afspadsering. Derimod har du ret til at få den flyttet.

Sker det, at du bliver syg i afspadseringsperioden, så har du oftest ikke ret til at få flyttet dine afspadseringstimer eller -dage. Dette afhænger dog af, hvad der står i din kontrakt og eventuelle overenskomst.

  • Ved opsigelse og fritstilling

Din arbejdsgiver kan i nogle tilfælde kræve, at du afvikler al afspadsering i fritstillingsperioden. Dog er det indholdet i din kontrakt og overenskomst, som bestemmer dette.

Skal du ansætte en ny medarbejder?

Hvis du skal ansætte en ny medarbejder, skal du lave en ansættelseskontrakt. Du kan nemt og helt gratis oprette ansættelseskontrakter med Legal Desk, uanset om det er til måneds- eller timelønnede. Det er muligt at lave kontrakterne på både dansk og engelsk.

Læs mere og lav din ansættelseskontrakt her