Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. januar 2024

Fritidsjob over 18

Et fritidsjob er et job, som ikke er din primære beskæftigelse, men noget du beskæftiger dig med i din fritid. Det kaldes også et deltidsjob eller et studiejob, hvis du er studerende, og det er studierelevant. Læs med her og lær mere om, hvad det vil sige at have et fritidsjob, når du er over 18 år gammel.

Hvad er et fritidsjob?

Et fritidsjob kaldes også et deltidsjob, da jobbet ikke vil være din primære beskæftigelse, men noget du passer i din fritid. Der tales som regel om fritidsjob for personer, der er under 18 år gamle, da der gælder særlige regler for disse personers varetagelse af job ved siden af studiet. Dertil kommer dog, at mange unge over 18 år har fritidsjob ved siden af en primær beskæftigelse såsom et fuldtidsstudie – i dette tilfælde kaldes fritidsjobbet et studiejob, såfremt det er studierelevant.

Regler for fritidsjob over 18

Når du er over 18 år gammel, gælder der ikke de samme særlige regler for at påtage sig et fritidsjob, som der gjorde, da du var under 18 år gammel. Det skyldes, at du nu betragtes som en voksen, der arbejder for en virksomhed på deltid. Der gælder derfor andre regler for, hvad du må arbejde med, og hvor meget du skal have udbetalt i løn for det.

Det indebærer blandt andet, at du nu må arbejde i alle døgnets timer, og at du også gerne må arbejde som ansvarlig for det pågældende arbejdssted. Der gælder ikke længere restriktioner for, hvad du må sælge, hvis du arbejder i en butik – du må således gerne sælge alkohol og cigaretter, så længe du overholder reglerne herfor. Du må ligeledes gerne arbejde med, hvad der betegnes for farlige maskiner, såfremt du har modtaget den nødvendige oplæring i håndteringen af de pågældende maskiner osv. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Regler for studiejob over 18 år

Når du er over 18 år gammel, og du ikke modtager SU (statens uddannelsesstøtte), gælder der ingen særlige regler for din varetagelse af et fritidsjob eller deltidsjob. Her gælder blot de generelle arbejdsretlige regler om, at du eksempelvis har ret til minimum otte timers hviletid mellem dine vagter, samt at du er berettiget til fem ugers ferie årligt. De øvrige regler vedrørende ansættelsesforholdet afhænger af de konkrete vilkår i din ansættelseskontrakt, samt af om du er funktionær eller omfattet af en overenskomst på området.

Hvis du imidlertid er studerende og modtager SU samtidigt med, at du varetager et studiejob, gælder der særlige regler for, hvor meget du må arbejde og tjene. Disse regler bestemmer blandt andet, at du må tjene et årsfribeløb ved siden af din SU, som er spredt ud på 12 månedsfribeløb. Størrelsen på det samlede fribeløb afhænger af dine konkrete forhold og vil eksempelvis være højere, hvis du har børn under 18 år.

Du må som udgangspunkt tjene op til 14.048 kr. (2024) månedligt efter skat, hvis du læser på en ungdomsuddannelse og 19.056 kr. (2024) efter skat, hvis du læser på en videregående uddannelse. Tallene er blot vejledende, og du kan beregne dit konkrete fribeløb med regnemaskinen inde på Su.dk.

Lav gratis ansættelseskontrakt med Legal Desk

Skal du ansætte nogen til et fritidsjob, er det altid en god idé at udarbejde en ansættelseskontrakt. Du kan nemt og gratis lave alle de ansættelseskontrakter, du har brug for med Legal Desk.

Klik her for at læse mere