Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

23. april 2024

Hvad er en a-kasse?

I tilfælde af ledighed sikrer en a-kasse dig økonomisk ved at udbetale dagpenge. Vi uddyber i denne artikel, hvad en a-kasse er og hvorfor det er en god ide at være medlem af en a-kasse.

A-kasse kort fortalt

A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, der sikrer dig økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed. Ved at være medlem af en a-kasse kan du nemlig modtage dagpenge, hvis du mister dit arbejde og undgår på den måde at ende på kontanthjælp.

En a-kasse tjener ikke penge på at forsikre medlemmer, men sørger derimod kun for at administrere de penge, medlemmerne indbetaler i kontingent samt den støtte staten bidrager med i form af arbejdsmarkedsbidrag. Dagpengene er derfor finansieret med 25 % af medlemmernes kontingent og 75 % af arbejdsmarkedsbidraget. Der findes forskellige dagpengesatser, alt efter om du er deltidsforsikret, fuldtidsforsikret, dimittend og har børn eller ej.

For at kunne modtage dagpenge fra første ledighedsdag, skal du:

  • Have været medlem af a-kassen i mindst 1 år

  • Have haft arbejde i minimum 52 uger (1924 timer) inden for de seneste 3 år, medmindre du er dimittend (nyuddannet)

  • Stå til rådighed for arbejdsmarkedet

  • Være aktivt jobsøgende

Der opstår tit forvirring om forskellen på en fagforening og en a-kasse. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere om, hvad en fagforening er her.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?

Prisen for et medlemskab hos en a-kasse varierer fra a-kasse til a-kasse, men typisk koster et medlemskab mellem 400-500 kr. om måneden. Der er dog to former for medlemskaber, deltidsforsikret medlemskab og fuldtidsforsikret medlemskab. Prisen for medlemskabet afhænger derfor også af formen af medlemskabet, da dette har betydning for, hvor meget du vil kunne modtage i dagpenge, hvis du bliver ledig.

  • Deltidsforsikret medlemskab er for alle, der arbejder 30 timer eller mindre hver uge. Som deltidsforsikret kan du modtage 60 % af det fulde dagpengebeløb i tilfælde af ledighed.

  • Fuldtidsforsikret medlemskab er for alle, der arbejder over 30 timer om ugen. Som fuldtidsforsikret kan du modtage det fulde dagpengebeløb i tilfælde af ledighed.

Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse?

Uanset om du er deltidsforsikret eller fuldtidsforsikret, kan det altid betale sig at være medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, har du nemlig ikke mulighed for at modtage dagpenge, men derimod kun kontanthjælp. Kontanthjælp er et langt lavere beløb end dagpenge, og hvis du er nødsaget til at modtage kontanthjælp, kan det få store økonomiske konsekvenser for dig og din familie. Det er også a-kassen, der afholder samtaler med dig, når du er på dagpenge, og de fleste a-kasser har forskellige kurser, som er med til at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.