Overenskomst

Den danske model er særegen i forhold til mange andre landes arbejdsmarkeder på den måde, at det er arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiver(-foreninger) og fagforeninger (eksempelvis 3F eller FOA) – der fastlægger ansættelsesvilkårene for danskere på arbejdsmarkedet. Det sker gennem kollektive overenskomster.

I andre lande er det almindeligt, at mindstelønnen og andre mindstevilkår fastsættes i lovgivningen, men det har vi ikke tradition for i Danmark.

Fagforeningerne i Danmark (f.eks. 3F og FOA) indgår de enkelte overenskomster med virksomhederne. De fleste fagforeninger er dog medlemmer af et fagforbund, såsom LO (Landsorganisationen i Danmark), der indgår de såkaldte hovedaftaler.

Hovedaftalerne er overenskomsternes “grundlove”. De indeholder ikke særskilte vilkår, men derimod regler om, hvordan og hvornår parterne kan opstarte konflikter med henblik på at opnå bedre vilkår (dette vil typisk være strejker), og om konsekvenser ved brud på disse regler (dette vil typisk være bod, som er en form for økonomisk sanktion).

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en kollektiv aftale mellem på den ene side en sammenslutning af medarbejdere, og på den anden side enten en enkelt arbejdsgivervirksomhed eller en sammenslutning af arbejdsgivere – en arbejdsgiverorganisation.

En overenskomst indeholder de mindstevilkår, medarbejderne i den overenskomstomfattede virksomhed har ret til. Derudover indeholder overenskomster typisk regler for behandling af tvister, krav om bidrag til uddannelses- eller barselsfonde, regler for opsigelse af medarbejdere og meget andet.

Det er ikke muligt for en arbejdsgiver at indgå individuelle aftaler med medarbejderne om at fravige overenskomsten til skade for medarbejderen (f.eks. aftale, at medarbejderen ikke skal have pension men i stedet en ekstra fridag). Gør man det alligevel, risikerer arbejdsgiver at skulle efterbetale det manglende gode (pensionsbidragene) samt eventuelt en bod for overenskomstbrud.

Samtidig står det arbejdsgiveren frit for, at stille medarbejderne bedre, end overenskomsten kræver, f.eks. give dem mere i løn eller pension, end hvad der er bestemt i overenskomsten.

En overenskomst indebærer desuden, at fagforeningen kan rejse krav om eksempelvis manglende løn direkte over for arbejdsgiver – uanset om medarbejderne er enige eller ej. Det skyldes, at fagforeningen er direkte part i overenskomsten. Hvis arbejdspladsen har en tillidsrepræsentant, er det denne, som repræsenterer medarbejderne ved overenskomstforhandlinger.

Hvis arbejdsgiver derimod ikke er omfattet af en overenskomst, er det op til medarbejderen selv at vælge, om fagforeningen skal på banen i anledning af en eventuelt tvist.

Er det er krav at være omfattet af en overenskomst?

Der gælder ikke noget lovgivningsmæssigt krav om, at man som arbejdsgiver skal være omfattet af en overenskomst. Medarbejdere, der ikke er dækket af overenskomst, har derfor ikke lovmæssigt krav på, at opnå samme rettigheder, som medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst

Som arbejdsgiver skal man dog overholde den gældende brancheoverenskomst i forhold til elever, også selvom arbejdsgiver ikke er direkte omfattet af denne overenskomst.

Ønsker ikke-overenskomstdækkede medarbejdere overenskomstmæssige vilkår, kræver det således enten individuelle forhandlinger herom eller eventuelt kollektive tiltag med henblik på at få arbejdsgiver til at indgå en overenskomst.

Hvornår er jeg som arbejdsgiver omfattet af en overenskomst?

Du kan som arbejdsgiver blive omfattet af en overenskomst, når du enten har indgået en virksomhedsoverenskomst med en fagforening, har tiltrådt en overenskomst, som en fagforening har indgået med en arbejdsgiverforening (dette sker efter aftale med fagforeningen), eller ved at du melder dig ind i en arbejdsgiverorganisation, der har forhandlet en overenskomst, som dækker dit forretningsområde.

Eksempelvis har Dansk Erhverv indgået en række overenskomster med blandt andre HK og 3F, som arbejdsgiver kan vælge at tiltræde. På samme måde har Dansk Industri indgået en overenskomst for ikke-funktionærer (Industriens Overenskomst) og en overenskomst for funktionærer/administrative medarbejdere (Industriens Funktionæroverenskomst).

Nogle arbejdsgivere vælger selv at indgå (eller tiltræde) en overenskomst, fordi det giver struktur eller fordi de kan se fordelene ved at være medlem af en arbejdsgiverforening, som kan rådgive og varetage ansættelsesretlige sager – og så er overenskomsten en betingelse.

Andre arbejdsgivere bliver presset til at lade sig omfatte af en overenskomst gennem konflikt, f.eks. ved at medarbejderne strejker.

Hvornår er jeg som medarbejder omfattet af en overenskomst?

Overenskomster omfatter typisk enten et bestemt arbejde eller bestemte medarbejdere, og det vil som regel være medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, der er afgørende for, om de er omfattet af en given overenskomst.

Hvis eksempelvis 3F har indgået en overenskomst med en speditørvirksomhed, vil overenskomsten typisk kun være gældende for de medarbejdere, der er ansat som chauffører på virksomheden. De administrative medarbejdere vil altså ikke være omfattet af denne overenskomst, men kan eksempelvis være omfattet af en overenskomst med HK.

For at være omfattet af en overenskomst skal din arbejdsgiver altså have indgået (eller tiltrådt) en overenskomst, og du skal være blandt de medarbejdere, der er omfattet af overenskomstens personelle område.

Særlige regler for overenskomst for fleksjobansatte

Hvis du er fleksjobansat, er du garanteret overenskomst- eller sammenlignelige vilkår, også selvom arbejdsgiver ikke aflønner øvrige medarbejdere efter disse.

Lav ansættelseskontrakt med Legal Desk 

Hvis du skal bruge en ansættelseskontrakt til en medarbejder, der ikke er omfattet af en overenskomst, kan du med fordel lave den med Legal Desk. Det er helt gratis, og du kan nemt og hurtigt udfylde vores formular online – vores ansættelseskontrakter opfylder alle lovgivningens regler.

Læs mere og lav ansættelseskontrakt her

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lise Moth fra Moth Advokatfirma, der tilbyder juridisk rådgivning om ansættelsesretlige forhold.