Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. januar 2024

Ressourceforløb

Et ressourceforløb er et tilbud til personer, der ikke har været i arbejde i en årrække pga. sygdom, ændringer i livssituationen eller andre fysiske eller psykiske årsager.

Hvad er et ressourceforløb?

Formålet med et ressourceforløb er at hjælpe udsatte og sårbare personer videre i livet og skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Ressourceforløbet fokuserer på at udvikle den enkeltes arbejdsevne med det formål at få vedkommende i job eller uddannelse. Ressourceforløbet tilrettelægges ud fra den enkeltes situation, kompetencer, erfaringer og uddannelse- og jobønsker. Ressourceforløbet vil bestå af forskellige tilbud, der kombineres på kryds og tværs, og vil typisk drejer sig om følgende tilbud:

  • Beskæftigelsestilbud - herunder virksomhedspraktik, undervisning, uddannelsesvejledning og kompetencegivende kurser
  • Sociale tilbud - herunder vejledning om bolig, misbrugsbehandling, forældrestøtte hvis vedkommende har børn, støtte- og kontaktperson til hjælp i hverdagen
  • Sundhedsmæssige tilbud - herunder kurser i håndtering af angst, stress eller smerter, kostvejledning, rådgivning og støtte fra en psykolog og fysisk træning

Et ressourceforløb kan have en varighed på mellem 1-5 år afhængigt af, hvorvidt det første forløb har ført til uddannelse eller job.

Se. hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan kommer jeg i et ressourceforløb?

For at komme i et ressourceforløb skal kommunens rehabiliteringsteam anbefale det til kommunen. Herefter skal kommunen vurdere, hvorvidt et ressourceforløb vil være det rette for at hjælpe dig videre. På baggrund af samtaler med dig, din sagsbehandler og kommunen afgør kommunen, om du skal have et ressourceforløb, et fleksjob, tildeles førtidspension, eller om du skal fortsætte med den indsats, du får på nuværende tidspunkt.

Ressourceforløbsydelse

Hvis du får tildelt ressourceforløb vil du også være berettiget til at modtage det, der kaldes ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse erstatter den ydelse, du hidtil har fået.    Har du eksempelvis modtaget sygedagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, vil du i stedet modtage ressourceforløbsydelse, der er på niveau med denne ydelse. Hvis din livssituation ændrer sig undervejs, kan ressourceydelsen justeres.

Hvis du har lønindtægter eller modtager feriegodtgørelse, bliver din ressourceforløbsydelse sat ned med 30 pct. af lønindtægten, så din samlede indtægt inklusiv pension udgør 16.323 kr. (2024), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Hvis du modtager udbetalinger fra en forsikring eller lignende bliver der trukket i ressourceforløbsydelsen krone for krone.

Din egen formue eller din ægtefælles formue eller indtægt har dog ikke indflydelse på din ressourceforløbsydelse.

Det er vigtigt, at du deltager og står til rådighed for de tilbud, der byder sig i dit ressourceforløb samt deltager i samtaler og vejledning fra kommunen, for at du kan modtage ressourceforløbsydelse.

Lav din ansættelseskontrakt med Legal Desk

Hvis ressourceforløbet fører til ansættelse, kan du med fordel overveje at lave din ansættelseskontrakt med Legal Desk. Vores ansættelsesformular tager stilling til alle relevante forhold omkring ansættelsen – og så er den tilmed gratis.

Du kan læse mere og nemt lave din ansættelseskontrakt her