Tjekliste for ansættelse af ny medarbejder
Når du ansætter en ny medarbejder i din virksomhed, er der en række ting, som du bør være opmærksom på. Først og fremmest skal du have styr på formalia i forbindelse med ansættelsen, men du bør også tænke over, hvordan du kan give din medarbejder en god onboarding. Sådan sørger du for, at din nye medarbejder får den bedste start og hurtigst muligt bliver en integreret del af din virksomhed. Husk du gratis kan lave ansættelseskontrakter med Legal Desk.
GRATIS
Hos Legal Desk
Spar kr. 1.400,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ansættelseskontrakt
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Udfyld og modtag straks
Alle dokumenter samlet ét sted
Digital alt-i-en løsning
Mere end 300.000 tilfredse kunder
Legal Desk benyttes af over 300.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Pris: GRATIS
Hos Legal Desk
Spar kr. 1.400,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ansættelseskontrakt
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Udfyld og modtag straks
Alle dokumenter samlet ét sted
Digital alt-i-en løsning
Mere end 300.000 tilfredse kunder
Få styr på det praktiske som ny arbejdsgiver
Når du skal ansætte din første medarbejder, er der en række forhold, du skal have styr på som ny arbejdsgiver. Det er eksempelvis et krav, at du har visse forsikringer, og at arbejdspladsen er indrettet forsvarligt til medarbejdere. Læs mere om, hvad du skal have styr på som ny arbejdsgiver her.
1. Skriftlig ansættelseskontrakt
Alle medarbejdere, der arbejder mindst tre timer om ugen i gennemsnit, skal have en ansættelseskontrakt. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal underskrive ansættelseskontrakten, og medarbejderen skal have udleveret en underskrevet kopi. Ansættelseskontrakten skal indeholde alle de væsentligste vilkår for ansættelsen.
Du kan lave en gratis ansættelseskontrakt her
Det er vigtigt at huske ansættelseskontrakten, da den sikrer faste og trygge rammer for både medarbejder og arbejdsgiver. Derudover kan manglende ansættelseskontrakt betyde, at medarbejderen har krav på godtgørelse på et senere tidspunkt.
2. Skattekort fra medarbejderen
Som arbejdsgiver skal du bruge medarbejderens skattekort til afregning af løn. Skattekortet er en del af medarbejderens forskudsopgørelse og kan indhentes via SKAT. Skattekortet vil også kunne indhentes via et lønservice-bureau, hvis din virksomhed bruger et sådan.
Hvis det er medarbejderens primære arbejde, skal du bruge hovedkortet. Er det derimod medarbejderens bibeskæftigelse, skal du bruge bikortet.
3. Forsikrings- og pensionsordninger skal opdateres
Ansættelse af nye medarbejdere skal indberettes til det forsikringsselskab, hvor virksomheden har sine forsikringer. Derudover skal den nye medarbejder også omfattes af virksomhedens pensionsordninger for medarbejderne, hvis det er aftalt i ansættelseskontrakten. Dette vil du ofte kunne læse mere om i de policer og vilkår, som du har modtaget fra henholdsvis dit forsikrings- og pensionsselskab.
4. Medarbejderen har krav på en lønseddel
Medarbejderen har krav på at få udleveret en lønseddel for hver lønperiode. Lønsedlen skal indeholde en oversigt over medarbejderens løn, inklusiv arbejdstiden, løn før skat, indeholdt skat og AM-bidrag, samt hvad medarbejderen får udbetalt i løn.
5. Indberetning af løn for medarbejdere
Du skal indberette den nye medarbejders løn hver lønperiode. Dette kan enten gøres igennem et af de forskellige lønprogrammer, der findes på markedet, eller du kan gøre det selv igennem SKATs lønsystem eIndkomst.
6. Personalehåndbog
Hvis virksomheden har udarbejdet en personalehåndbog, skal denne udleveres til medarbejderen. Personalehåndbogen beskriver grundlæggende de regler, der gælder på arbejdspladsen. Det er ikke et krav, at der skal udarbejdes en personalehåndbog, og det er derfor helt op til arbejdsgiveren, om denne ønsker en personalehåndbog eller ej. Læs mere om personalehåndbøger her.
Tjekliste til onboarding af nye medarbejdere
Når du ansætter en ny medarbejder, er det ikke nok at have styr på formalia. Det er også vigtigt at planlægge en god onboarding, så vedkommende hurtigst muligt føler sig tilpas i virksomheden - både socialt og fagligt.
Jo bedre en onboarding du sørger for, jo hurtigere vil medarbejderen også kunne excellere og skabe værdi for din virksomhed. Så selvom du måske kan fristes til at tro, at rekrutteringen er overstået, når ansættelseskontrakten er underskrevet, og der er taget hånd om formalia, er dette ikke helt rigtigt.
Nu gælder det nemlig om at onboarde den nye medarbejder bedst muligt. Hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan strikke et godt onboarding-forløb sammen, kan du tage udgangspunkt i vores tjekliste herunder.
Forberedelse
Inden den nye medarbejder officielt starter hos din virksomhed, er der en række ting, du med fordel kan forberede, så vedkommende får den bedst mulige start og ikke mangler noget i løbet af de første dage.
- Gør den nye medarbejders kontorplads/arbejdsplads helt klar
- Opret mail og eventuelt firma-telefonnummer
- Klargør computer
- Skaf adgangskort, nøglebrikker, id-kort mv.
- Lav program for den nye medarbejders første uge
- Meddel internt i virksomhed at den nye medarbejder starter
- Find en mentor/buddy/kontaktperson
Første uge
Når du har lavet en god forberedelse, er du klar til at modtage den nye medarbejder. Men i løbet af specielt den første dag, men også resten af den første uge, bør I være ekstra opmærksomme på at give den nye medarbejder en god velkomst.
- Start med fælles morgenmad med de nærmeste kollegaer
- Køb evt. blomster eller en anden lille gave
- Giv rundvisning på kontoret og introducér til kollegaer
- Gennemgå praktiske ting (hvordan fungerer madordning etc.)
- Udlevér forskellige nøglekort, computer telefon osv.
- Afsæt tid til snak mellem den nye medarbejder og kontaktperson/mentor/buddy
- Introduktion til vigtige eller særlige programmer
- Introduktion og præsentation af arbejdsopgaver
Opfølgning på onboarding af nye medarbejdere
Når onboarding-forløbet har været i gang i et stykke tid, er det vigtigt at følge op på det, så du sikrer, at den nye medarbejder generelt har det godt og er kommet godt i gang hos virksomheden.
Derfor kan du med fordel lave en opfølgning efter tre og seks måneder, hvor I kan lave en overordnet status, herunder evaluere og komme med feedback på forløbet og den generelle trivsel/performance.
Lav gratis ansættelseskontrakt med Legal Desk
Det har aldrig været nemmere at udarbejde en ansættelseskontrakt – hverken til timelønnede eller funktionærer. Du kan nemlig blot udfylde vores formular og helt gratis modtage en ansættelseskontrakt, der er skræddersyet til dine behov. Underskrift foregår med MitID, og du kan lave lige så mange ansættelseskontrakter, som du har brug for – det bliver ikke meget lettere!
Tryk blot ‘Lav ansættelseskontrakt nu’ nedenfor for at gå i gang med formularen.
OBS. Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk.
Ofte stillede spørgsmål
.
Hvordan med ansættelseskontrakten?
Alle ansatte, der arbejder mindst tre timer om ugen i gennemsnit, skal have en ansættelseskontrakt. Både medarbejderen og arbejdsgiveren skal underskrive ansættelseskontrakten, og medarbejderen skal have udleveret en underskrevet kopi.
Hvordan skal løn håndteres?
Som arbejdsgiver skal du bruge medarbejderens skattekort til at afregne løn. Husk, at du skal bruge hovedkortet, hvis det er medarbejderens hovedbeskæftigelse.
Du skal indberette den nye medarbejders løn hver lønperiode, og medarbejderen har krav på at få udleveret en lønseddel for hver lønperiode.
Hvordan skal forsikring og pension håndteres?
Når du ansætter nye medarbejdere, skal dette indberettes til virksomhedens forsikringsselskab. Den nye medarbejder skal også inkluderes i virksomhedens pensionsordninger for medarbejderne, hvis dette er aftalt i ansættelseskontrakten.
Hvad er en personalehåndbog?
En personalehåndbogen er en mappe, hæfte, side eller lignende, som beskriver grundlæggende de regler og retningslinjer, der gælder på arbejdspladsen. Hvis din virksomhed har en personalehåndbog, skal den udleveres til medarbejderen.
Hvad bør forberedes inden opstart?
Inden opstart er det en god ide at have alt det praktiske på plads:
- Klargøring af kontorplads og computer
- Oprettelse af mail, firma-telefonnummer mv.
- Forberedelse af adgangskort, id-kort, nøgler mv.
- Forberedelse af opgaver for den første uge
- Meddelelse til de øvrige medarbejdere
- Finde en kontaktperson, mentor eller lignende
Hvordan skabes en god opstart?
En god velkomst kan indebære:
- Fælles morgenmad
- Rundvisning
- Udlevering af adgangskort, id-kort, nøgler mv.
- Introduktion til frokostordning, programmer, opgaver osv.
- Statusmøde(r) med kontaktperson, mentor eller lignende