Warrants

Hvad er warrants?

Warrants – også kaldet tegningsret eller tegningsoption – giver dig ret til på et senere tidspunkt at tegne nye aktier eller anparter i den virksomhed, du arbejder i til en bestemt pris.

Der er tale om aktier eller anparter, som følger af en kapitaludvidelse i virksomheden. Du vil her opnå en gevinst ved udnyttelsen, hvis markedskursen på de nye aktier eller anparter er højere end den aftalte tegningskurs.

Du kan også opnå en senere gevinst, hvis du på et tidspunkt sælger dine aktier eller anparter til en højere kurs end tegningskursen. Her vil du dog også kunne risikere et tab, hvis du sælger på et tidspunkt, hvor kursen er lavere, end da du i sin tid tegnede aktien eller anparten.

Hvad er forskellen på en warrant og en option?

Den eneste forskel, der er mellem warrants og optioner, er, at warrants ikke giver mulighed for at tilkøbe eksisterende aktier eller anparter. De giver derimod ret til at tegne aktier eller anparter under særligt definerede vilkår.

Hvad er formålet med warrants?

Hele ideen med at tildele warrants er at øge medarbejderens loyalitet og engagement over for virksomheden. Det betyder, at hvis det går godt for virksomheden, så vil det gå godt for medarbejderen.

Der er dog ikke garanti for gevinst. Medarbejderen skal derfor være opmærksom på, om der bliver givet afkald på en lønstigning, bonus eller lignende til fordel for at modtage warrants.

Hvilke vilkår gælder i aftaler om warrants?

Hvis aktieoptionsloven gælder

Er man ansat i en tjenestestilling – altså, undergivet en arbejdsgivers instrukser – så vil rettighederne til warrants være reguleret af aktieoptionsloven.

Aktieoptionsloven fastsætter krav om, at arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig erklæring på dansk, der som minimum indeholder bestemmelser om:

• Hvornår bliver warrants tildelt?
• Hvilke kriterier gælder for tildeling?
• Hvornår er udnyttelsestidspunktet eller udnyttelsesperioden?
• Hvilken kurs kan anparterne købes til på udnyttelsestidspunktet?
• Hvordan er du stillet i tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører?
• Hvad er de økonomiske aspekter ved deltagelse i ordningen?

Hvis der ikke er lavet en arbejdsgivererklæring, har lønmodtageren ret til en godtgørelse.

Hvis aktieoptionsloven ikke gælder for din aftale

Er der ikke tale om en lønmodtager, men eksempelvis en administrerende direktør, så gælder aktieoptionsloven ikke for ens warrants. Der er derimod en høj grad af aftalefrihed. 

Hvad sker der, når du udnytter warrants?

Når du udnytter warrants – og dermed tegner aktier eller anparter i en virksomhed – bliver du medejer. Så snart du er medejer, vil ejerskabet af aktierne eller anparterne ikke blive reguleret af aktieoptionsloven eller optionsaftalen. Det vil derimod typisk blive reguleret af en ejeraftale. Der vil dog som regel ikke foreligge en ejeraftale, hvis du erhverver aktier i et børsnoteret selskab.

Det er vigtigt at vide, hvad der gælder for dine aktier eller anparter, når du er blevet medejer. Derfor er det en god ide at få udleveret en kopi af ejeraftalen allerede ved indgåelsen af warrantaftalen.

Ejeraftalen vil typisk indeholde regler om, hvornår du kan blive forpligtet til at sælge dine aktier eller anparter, og til hvilken pris de skal sælges. Reglerne kan også omhandle kunde- eller konkurrenceklausuler og økonomisk straf, hvis du misligholder ejeraftalen eller forhold i din ansættelse.

Vil du læse mere om aktier og anparter, kan du gøre det her