Dagsorden

Hvad er en dagsorden?

Grundlæggende er en dagsorden en oversigt over, hvad der skal behandles på et møde eller en forsamling. En dagsorden bruges typisk til møder i selskaber eller foreninger, f.eks. en ordinær generalforsamling, men kan også bruges i andre anledninger. Det er ikke et lovpligtigt krav at udarbejde en dagsorden til møder, men dog en klar anbefaling.

Der er flere gode grunde til at udarbejde en dagsorden. En dagsorden hjælper ikke blot dig selv, men samtlige deltagere på mødet. En dagsorden skaber et overblik over hele mødets struktur, herunder hvilke punkter der skal gennemgås, således, at der foreligger en klar plan. At lave en dagsorden og udsende den til deltagerne på mødet i god tid, øger også chancerne for, at deltagerne har sat sig ind i hvert punkt og har en holdning til det.

Med en dagsorden har du også mulighed for at lave en kronologisk rækkefølge over de punkter, som skal gennemgås. Her kan du med fordel indsætte tidsbegrænsninger på hvert punkt således, at tiden er tilpasset bedst muligt efter, at de vigtigste punkter får mest opmærksomhed. Med en klar tidsmæssigt tilpasset dagsorden, kan du altså slippe for, at tiden ikke bruges på områder, som er mindre relevante.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad står der på en dagsorden?

En god dagsorden viser en klar oversigt over alle de punkter, som skal gennemgås på mødet. Disse punkter kan f.eks. være ændring af selskabets formål, ændring af vedtægter, ændring af selskabsnavn, ændring af revisor eller andre strategiske og praktiske ting. Inden disse punkter bliver listet op, bør lavpraktiske ting såsom navne på deltagerne og mødelederen udgøre et indledende punkt.

Det er vigtigt at understrege, gerne med et selvstændigt punkt på dagsordenen, hvad formålet med mødet er. Dette er helt centralt, da alle deltagerne hermed gives en forståelse for, hvorfor dette møde afholdes, og hvorfor det lige netop er dem, der skal tage del i det.

Blandt punkterne på dagsordenen, kan det være en fordel at tage de vigtigste punkter – f.eks. de punkter, der skal stemmes om – først, så du ikke risikerer, at I løber tør for tid. Øvrige punkter kan herefter fremgå på dagsordenen i en rækkefølge baseret på relevans og hvad der findes mest hensigtsmæssigt.

Det er vigtigt, at der laves et punkt på dagsordenen, hvor der gives plads og tid til, at deltagerne kan komme med eventuelle spørgsmål, indslag eller lignende. Dette punkt kan meget oplagt kaldes for “eventuelt”. Hvis der er taget mange beslutninger undervejs på mødet, kan det også være en god idé at afslutte dagsordenen med et punkt, som kort følger op på, hvad der er blevet vedtaget.

Hvem udarbejder dagsordenen?

Det er typisk enten mødelederen eller den person, som har ønsket, at mødet skal afholdes, der står for udarbejdelsen af dagsordenen. Det er vigtigt at have styr på, hvem der udarbejder dagsordenen, så den kan blive lavet i god tid. Den ansvarlige skal huske at sende en kopi til alle deltagere på mødet, så de har mulighed for at tage stilling til mødets punkter.

I nogle tilfælde ses det, at mødelederen ved mødets start præsenterer dagsordenens indhold, hvorefter der blandt deltagerne skal stemmes om, hvorvidt dagsordenen er vedtaget eller skal ændres.

6 tips til en god dagsorden

For at lave en god dagsorden, er der nogle generelle ting, du bør inddrage og overveje. Vi har her samlet de seks vigtigste:

1. Definér formålet med mødet klart og tydeligt for alle
2. Afklar, hvad du ønsker at opnå ved hvert punkt.
3. Afklar om hvert punkt er en beslutning, diskussion eller orientering
4. Start med de vigtigste punkter først
5. Lav tidsbegrænsninger til hvert punkt
6. Udsend dagsordenen i god tid til mødedeltagerne.

Lav selskabsændringer med Legal Desk

Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.

Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:

• Godkendelse af årsrapport (ordinær generalforsamling)
• Nye vedtægter
• Ændring af selskabsnavn og/eller binavn(e)
• Ændring af selskabets formål, direktion, tegningsregel, revision eller regnskabsår
• Opret, afskaf eller ændre i bestyrelse

Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.