Hvad skal vedtægter indeholde?
Vedtægter er selskabets interne regler for, hvordan selskabet skal drives. I denne artikel oplister vi de bestemmelser og oplysninger, som selskabets vedtægter skal indeholde og vejleder dig til, hvordan du nemt og hurtigt kan ændre i eller oprette nye vedtægter.
Kun 1.199,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Beslutningsreferat
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag referatet straks
Inkl. registrering hos Erhvervsstyrelsen
Underskriv digitalt – nemt og sikkert
Alle dokumenter samlet ét sted
+60.000 selvstændige har valgt Legal Desk
Legal Desk benyttes af over 300.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 1.199,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Beslutningsreferat
Opret og modtag på 10 minutter
Udfyld og modtag referatet straks
Inkl. registrering hos Erhvervsstyrelsen
Underskriv digitalt – nemt og sikkert
Alle dokumenter samlet ét sted
+60.000 selvstændige har valgt Legal Desk
Hvad er vedtægter?
Vedtægter er de regler, der bestemmer de indre forhold i et kapitalselskab (anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S)). Selskabets vedtægter skal indeholde en række lovpligtige oplysninger og bestemmelser. Foreninger har også vedtægter der regulerer de interne forhold. Hvad der gælder for foreningers vedtægter beskæftiger vi os dog ikke med i denne artikel - udelukkende vedtægter for selskaber.
Hvad skal vedtægterne indeholde?
Selskabsloven bestemmer, hvilke oplysninger et selskabs vedtægter som minimum skal indeholde:
-
Selskabets navn (og eventuelle binavne)
-
Selskabet formål
-
Selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele (eller pålydende værdi)
-
Hvilke rettigheder der er forbundet med ejerskab af kapitalandele
-
Selskabet ledelse, herunder om der skal være en bestyrelse eller kun direktion
-
Frister og formelle krav ved indkaldelse til generalforsamling
-
Selskabets regnskabsår

Hvad kan også tilføjes i vedtægterne?
Udover de lovpligtige krav til selskabets vedtægter, kan du som ejer vælge at tilføje andre bestemmelser. Det kan for eksempel være:
-
Hvis der skal gælde særlige rettigheder for visse kapitalandele
-
Ejernes ret til at se ejerbogen
-
Elektronisk deltagelse i generalforsamlingen
-
Hvis generalforsamlingen skal kunne gennemføres på andre sprog end dansk
-
Begrænsninger i ledelsesmedlemmers tegningsret
-
Pligt for ejere til at lade deres kapitalandele tvangsindløse
-
Indskrænkninger i kapitalandelenes omsættelighed
Skal alle bestemmelser beskrives i vedtægterne?
Nogle bestemmelser er mere omfattende, og kræver derfor en separat aftale. Det gælder for eksempel ejeraftaler, der kort fortalt regulerer ejerskabet i selskabets daglige drift. Det kan for eksempel omhandle, hvordan salg af anparterne i selskabet skal foregå i praksis og hvorvidt ejerne skal arbejde i selskabet. Sådanne bestemmelser kan ikke optages i vedtægterne, men skal laves som en ejeraftale.
Jeg skal stifte selskab og have nye vedtægter
Når du stifter et selskab, kræver det forskellige dokumenter. Uanset om du stifter et ApS eller A/S, skal du have stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet. Når du stifter dit selskab med Legal Desk, medfølger alle de nødvendige selskabsdokumenter. Vi sørger også for registrering af dit selskab hos Erhvervsstyrelsen og bekræfter selskabskapital. Så er du nemt og hurtigt i gang.
Alt du skal vide om selskabsstiftelse
Jeg skal ændre i de eksisterende vedtægter/have et nyt sæt vedtægter
Hvis du skal ændre i hele eller dele af selskabets vedtægter, skal du blot oprette nye vedtægter. Det gør du ved at udfylde vores online formular, hvori vi stiller dig en række spørgsmål. På baggrund af dine svar udarbejdes de nye og opdaterede vedtægter, som du modtager så snart, at betalingen er gennemført.
Lav selskabsændringer med Legal Desk
Uanset om dit selskab skal ændre navn, oprette bestyrelse eller have nye vedtægter, kan du nemt og hurtigt foretage ændringen med Legal Desk. Vi har samlet det hele i én formular, så du frit kan vælge, hvilke selskabsændringer, du vil gennemføre – prisen er den samme, uanset hvor mange ændringer, du vælger at gennemføre på én gang.
Vælg frit mellem følgende selskabsændringer:
- Godkendelse af årsrapport (ordinær generalforsamling)
- Nye vedtægter
- Ændring af selskabsnavn og/eller binavn(e)
- Ændring af selskabets formål, direktion, tegningsregel, revision eller regnskabsår
- Opret, afskaf eller ændre i bestyrelse
Når du har betalt og modtaget dine dokumenter, sørger vi for at registrere ændringerne hos Erhvervsstyrelsen inden for ca. 48 timer på hverdage, så snart at beslutningsreferatet er underskrevet.

OBS. Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk.
Ofte stillede spørgsmål
.
Hvad er vedtægter?
Vedtægter er et dokument, der beskriver de grundlæggende regler for et kapitalselskabs drift og organisation. Vedtægter er obligatoriske for alle selskaber (ApS og A/S).
Hvorfor er vedtægter vigtige for et selskab?
Vedtægterne fastlægger selskabets formål, struktur og regler for ledelse og drift. De sikrer også klarhed og juridisk sikkerhed for selskabets ejere og ledelse.
Hvad skal vedtægter indeholde som minimum?
Vedtægterne skal som minimum indeholde informationer om selskabets navn, formål, kapital, ejerforhold, ledelsesstruktur, regnskabsår og regler for generalforsamlinger.
Hvad betyder det at angive selskabets formål i vedtægterne?
Selskabets formål beskriver, hvad virksomheden beskæftiger sig med. Det skal være klart og dækkende for virksomhedens aktiviteter.
Hvordan beskrives selskabets kapital i vedtægterne?
Selskabets kapital skal angives, herunder størrelsen af den indskudte kapital og fordelingen af kapitalandele mellem ejerne.
Hvilke regler for generalforsamlinger skal fremgå af vedtægterne?
Vedtægterne skal beskrive, hvordan og hvornår generalforsamlinger skal afholdes, samt hvordan beslutninger træffes.
Hvilken ledelsesstruktur skal vedtægterne indeholde?
Det skal som udgangspunkt fremgå, om selskabet har en direktion, bestyrelse eller begge dele.
Hvad betyder regnskabsåret i vedtægterne?
Regnskabsåret beskriver den periode, som selskabets regnskab dækker, og skal være angivet klart i vedtægterne.
Hvordan oprettes nye vedtægter for et nyt selskab?
Nye selskaber skal have et stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet. Disse skal oprettes og registreres hos Erhvervsstyrelsen, før du kan komme i gang med dit nye selskab.
Kan vedtægter ændres efter oprettelse af selskabet?
Ja, vedtægterne kan ændres, men det kræver en beslutning på en generalforsamling, dokumentation af beslutningerne i et beslutningsreferat og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Tilbage til søgningen