Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

16. december 2022

Grundejerforening

En grundejerforening er en forening for grundejere i et bestemt område. Hvorvidt medlemskab af foreningen er frivilligt eller obligatorisk, samt hvilke opgaver og forhold grundejerforeningen varetager, afhænger af den konkrete forenings vedtægter. Læs med her og få svar på, hvad en grundejerforening er.

Hvad er en grundejerforening?

En grundejerforening er en forening, der udelukkende består af grundejere, der er ejere af en ejendom, som er beliggende i et bestemt område. En grundejerforening kan enten have frivilligt eller obligatorisk medlemskab for de grundejere, der er bosat i området. Det, der kendetegner mange grundejerforeninger, er imidlertid, at de er blevet oprettet frivilligt på et tidspunkt af grundejerne i området, og at medlemmerne af grundejerforeningen senere hen har gjort medlemskabet obligatorisk.

En grundejerforening behøver ikke at være stiftet af grundejerne i området, da den også kan være stiftet af en kommune, der udstykker ejendomme i et parcelhusområde.

Hvordan gøres medlemskabet obligatorisk?

Medlemskab af en grundejerforening kan kun gå fra at være frivilligt til obligatorisk, hvis alle grundejere i foreningen bliver enige herom. Hvis det sker, kan de få tinglyst en pligt til at være medlem af foreningen, der gælder for ejendommene i området. På den måde kommer pligten også til at gælde for nye grundejere.

Som køber af en ejendom i et område, hvor medlemskab af en grundejerforening er obligatorisk, har du krav på at blive informeret herom, inden handlen går igennem. Dertil kommer, at du har krav på, at sælger viser dig foreningens budgetter og regnskaber. På den måde kan du være helt sikker på, at du kender til de udgifter, der er forbundet med medlemskabet af grundejerforeningen, inden du køber ejendommen. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvad laver en grundejerforening?

En grundejerforening varetager grundejernes interesser, men grundejerforeningens opgaver og forhold kan variere meget fra forening til forening. Opgaverne kan spænde mellem alt fra repræsentation af grundejerne i kommunal sammenhæng til varetagelse af grundejernes interesser, når vejene skal vedligeholdes og byplanen ændrer sig.

Forholdene kan variere, idet medlemskontingentet kan være meget forskelligt, afhængig af hvilken forening, der er tale om. Derudover kan det være forskelligt, hvor meget grundejerforeningen bestemmer over ejendommene i området og hvilke regler, grundejerne er underlagt – det afhænger alt sammen af foreningens individuelle vedtægter.

Hvad kan en grundejerforening bestemme?

Som tidligere nævnt afhænger grundejerforenings ret til at bestemme over ejendommene af de individuelle vedtægter i foreningen. Det forholder sig imidlertid således, at vedtægterne kun må bestemme på de områder, som det forekommer naturligt, at en grundejerforening beskæftiger sig med. Generelt set bør en grundejerforening eksempelvis ikke blande sig i, hvordan grundejerne indretter deres private huse. En grundejerforening kan dog som regel godt blande sig i bygningernes farvevalg, bebyggelsen, beplantningen i området, m.v.

Derudover er det meget almindeligt for grundejerforeninger at have vedtægter, der bestemmer, hvor meget grundejerne hver især skal betale til vedligeholdelsen af områdets private veje. 

Hvad sker der, hvis en grundejer ikke overholder foreningens vedtægter?

Hvis en grundejer aktivt nægter at følge grundejerforeningens vedtægter og beslutninger, kan vedkommende få gennemført en civil retssag mod sig af grundejerforeningen. Hvis grundejerforeningen opnår en dom, der foreskriver, at grundejeren skal følge den pågældende vedtægt/beslutning, og vedkommende fortsat ikke gør det, kan der blive sendt en foged efter den pågældende – en foged er en person, der er berettiget til at gennemtvinge retsafgørelser.

Opret forening med Legal Desk

Det er foreløbigt ikke muligt at oprette en grundejerforening med Legal Desk, men du kan oprette en række andre foreningstyper, herunder frivillige foreninger og almindelige foreninger. Du udfylder blot vores formular, hvorefter vi udarbejder foreningens vedtægter og generalforsamlingsreferat. På den måde er du også sikker på, at alting bliver udført korrekt.

Læs mere om, hvordan du opretter forening med Legal Desk her