Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

16. december 2022

Hvad laver en kasserer i en forening?

Foreningens kasserer tager sig af foreningens daglige økonomi og holder styr på, at alle regler og vedtægter overholdes. Kassereren vælges – ligesom de øvrige medlemmer af bestyrelsen – på den stiftende generalforsamling. Læs mere om kassererens opgaver, og hvordan personen udvælges her.

Hvad er en kasserer?

En kasserer er en person, der står for at holde styr på de økonomiske anliggender i en forening. Det indebærer, at vedkommende skal tage sig af regnskabet, herunder tjekke foreningens ind- og udbetalinger. Kassereren er som regel den eneste i foreningen, der – udover formanden – har adgang til foreningens bankkonti.

Hvordan vælges en kasserer i en forening?

En kasserer vælges ind i foreningens bestyrelse på samme måde som de øvrige bestyrelsesmedlemmer – altså ved en demokratisk afstemning blandt de deltagende på den stiftende generalforsamling. Det sker i praksis ved, at de personer, der ønsker at varetage stillingen melder sig frivilligt, og at personen som opnår flertal bliver valgt.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvilke opgaver varetager en kasserer?

Kassererens opgaver kan være forskellige, alt efter foreningens art og vedtægter. Overordnet set har kassereren dog til opgave at tage sig af foreningens daglige økonomi. Det indebærer, at vedkommende skal holde styr på, at økonomien følger foreningens regler og vedtægter.

Dertil er det kassererens opgave at opkræve medlemskontingent fra medlemmerne, idet kasseren styrer medlemskartoteket. Det betyder også, at det er kassereren, der skal rykke for eventuelle udeblevne betalinger, og at vedkommende skal forsøge at inddrive restancer (forfalden gæld). Kassereren har i øvrigt til opgave at:

  • sørge for at have alle nødvendige oplysninger på medlemmerne – herunder oplysninger såsom navn, fødselsdato, adresse, indmeldelsesdato, bestyrelsespost osv.
  • holde styr på foreningens bilag, idet foreningens indtægter og udgifter skal kunne dokumenteres.
  • foretage regelmæssig afstemning og bogføring af foreningens konti.

Bestyrelsesmøder

Kassererens opgaver afspejler også vedkommendes rolle under bestyrelsesmøderne. Kassereren skal fremlægge regnskabsoversigter og gøre foreningen opmærksom på hvilke kontingenter, der er blevet betalt af medlemmerne, og hvilke restancer foreningen har. Derudover skal den pågældende også udarbejde budgetter for foreningens planlagte aktiviteter og give foreningen et generelt indblik i, hvordan medlemstallet har udviklet sig.

Opret din forening med Legal Desk

Har du endnu ikke oprettet din forening, kan du med fordel benytte Legal Desk til at klare hele oprettelsen for dig. Du udfylder blot vores formular, hvorefter vi sørger for, at alting bliver oprettet korrekt og efter dine ønsker.

Læs mere om, hvordan du kan oprette din forening med Legal Desk her