Hvad er en debitor?

Hvornår er jeg debitor?

Du er debitor, når du skylder noget til en anden part, som kaldes kreditor. At være debitor er i realiteten blot en anden betegnelse for at være skyldner. Man kan opdele debitor i to kategorier: en pengedebitor og en realdebitor. Du hører under kategorien pengedebitor, når du skylder penge væk til en anden, f.eks. dine forældre eller din bank. Du er derimod realdebitor, hvis du skylder noget andet væk, som ikke er penge. Der skelnes som regel ikke mellem de to typer af debitorer, men det kan alligevel have betydning i praksis.  

Eksempel på pengedebitor: Emma skal have en ny bil, men har ikke penge til at betale bilen kontant. Hun laver derfor en aftale med bilhandleren om, at hun kan få bilen nu, mod at hun betaler et fast månedligt beløb, indtil bilen er betalt helt ud. Hermed er Emma pengedebitor, da hun skylder et hvis beløb til bilhandleren. 

Eksempel på realdebitor: Emma skal have repareret sin bil, da bremsen er i stykker. Hun går til en mekaniker, som aftaler at fikse bremsen og tager den ind i værkstedet. Automekaniker bliver nu realdebitor, da det er ham som skylder noget andet end penge væk. Han skylder nemlig at lave bremsen på bilen, som han har aftalt.  

Når der under realdebitor siges “noget andet end penge” skal det forstås meget bogstaveligt, da det dækker over samtlige realydelser. En realydelse kan være alt lige fra en fysisk genstand såsom en bog eller cykel, til en tjenesteydelse som f.eks. rådgivning, service eller reparation. Kravet er blot, at det ikke skal være penge. 

I et aftaleforhold er der ofte både en pengedebitor og en realdebitor. Der kan dog godt være to realdebitorer, hvis der er aftalt en byttehandel i stedet for et køb. I de fleste tilfælde er der én af hver, da den ene part er debitor i forhold til pengesummen, mens den anden part er debitor i forhold til genstanden/ydelsen. Hvis vi tager udgangspunkt i de to eksempler ovenfor, er bilhandleren i det første eksempel realdebitor i forhold til selve bilen, mens Emma i andet eksempel er pengedebitor i forhold til beløbet, hun skal betale for reparationen. 

Hvis du er debitor, er du én blandt rigtig mange. Det er nemlig helt normalt at være debitor. Hverdagens hyppigste tilfælde af debitorer er, hvis du enten har taget et boliglån, banklån eller har en anden afdragsordning på en genstand, som du har anskaffet dig. 

Se hvordan Legal Desk virker.

Hvornår er jeg ikke debitor mere?

Du er ikke debitor mere, når du har indfriet din gæld eller har afleveret/leveret den genstand eller ydelse, som du forpligtede dig til at skulle levere. For mange personer kan der gå mange år før, at de bliver fri for deres status som debitor. Men dette skal man ikke lade sig gå på af, da det er helt normalt.

Hvis man har udset sig sin drømmebolig, og bliver nødt til at optage et realkreditlån, kan man se frem til at være debitor i 25-30 år, som typisk er løbetiden på sådan et lån. I langt de fleste tilfælde påvirker det dog ikke din hverdag, at du er debitor. Det har kun betydning, hvis du skal ud og låne mange penge til en ny investering. Her kan det være en udfordring at låne, hvis du allerede er debitor til et stort pengebeløb.

Hvad er debitorregistret og RKI?

At være debitor er hverken skadende eller farligt, så længe du overholder dine aftaler og forpligtelser. Hvis du udebliver med en genstand, eller ikke afdrager dit lån, har dette konsekvenser. Du kan risikere at blive optaget i debitorregistret eller RKI, som er registre der stempler personer som “dårlige betalere” således, at andre udlånere eller tredjepersoner har mulighed for at se, hvorvidt du er registreret. 

Hvis du bliver registreret i ét af disse registre, kan dine muligheder for at låne penge være forringet. En anden ulempe ved at blive registreret er, at dine samarbejdspartnere, leverandører eller kunder bliver påpasselige med at handle med dig, da de ser dig som usikker i forhold til at overholde aftaler. Sørg derfor altid for at overholde dine aftaler og forpligtelser. Du kan læse mere om RKI her.