Kaution

Hvad er kaution?

I nogle tilfælde kan banker eller andre kreditorer kræve, at du som låntager skal få en anden person til at kautionere for dit lån. Den person, som du vælger, kaldes en kautionist. At være kautionist betyder, at man garanterer at betale låntagers lån, hvis låntager ikke selv kan betale lånet, når det forfalder til betaling. Kreditor vil undersøge kautionisten for at fastslå, hvorvidt han eller hun er økonomisk stærk nok til at kautionere for lånet.

Hvis kreditor accepterer kautionisten, betyder det, at der er flere, der hæfter for lånet, hvilket giver en større sikkerhed for tilbagebetaling for kreditoren. Kaution giver på den måde kreditor større sikkerhed, og samtidig får låntager mulighed for at indgå i kontrakter såsom låneaftaler, som de måske ellers ikke kunne uden en kautionist.

Hvis en låntager betaler sine forpligtelser - såsom renter og afdrag - vil låntager ikke misligholde sine forpligtelser. I så fald vil der ikke kunne gøres noget krav gældende mod en kautionist. Det vil sige, at kautionisten ikke vil berøres af at kautionere.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvem kan kautionere?

Både personer og virksomheder kan kautionere for andre personer eller virksomheder. Man kan også kautionere for et lån alene eller sammen med flere.

Flere personer kan være kautionister i form af enten samkaution eller medkaution.

• Samkaution betyder, at flere kautionister garanterer for samme gældsforhold under forudsætning af, at andre kautionister også har kautioneret for samme gældsforhold. 
• Medkaution betyder, at flere kautionister garanterer for samme gældsforhold og er stillede uafhængigt af hinanden.

Hvis der er flere kautionister, og kreditor gør kautionen gældende, fordi låntageren ikke kan betale, vil der ofte gælde solidarisk hæftelse. Solidarisk hæftelse betyder, at kreditor kan gøre sit fulde krav på betaling gældende mod hvem som helst af kautionisterne. Kreditor behøver altså ikke at gøre kravet gældende mod alle eller dele kravet op, men kan kræve, at én af kautionisterne betaler hele gælden.

Hvornår hæfter man som kautionist?

Hvornår kreditor kan gøre sit krav gældende mod en kautionist, kommer an på, hvilken type kaution der er tale om.

• Selvskyldnerkaution: Kreditor kan kræve betaling fra kautionisten, så snart låntager (debitor) er for sent med betalingen, hvilket er den mest anvendte kautionsform.
  

• Simpel kaution: Kreditor kan kræve betaling fra kautionisten, når kreditor har dokumenteret, at låntager ikke kan betale gælden, f.eks. ved flere rykkerskrivelser.
  

• Tabskaution: Kreditor kan kræve betaling fra kautionisten, når kreditor har prøvet at indkræve pengene gennem fogedretten uden held, og dermed lidt et tab.

• Efterkaution: Kreditor kan kræve betaling af efterkautionisten, når kreditor har forsøgt at opkræve sine penge hos hovedkautionisten, der er den primære kautionist, uden held.
  

• Kontra-kaution: Kautionisten kan kræve betaling af kontra-kautionisten, når denne har lidt et tab som kautionist ved at betale til kreditor (som en slags forsikring).

Regretsret: Tilbagebetaling til kautionisten

I mange tilfælde har en kautionist en såkaldt regresret over for låntager. Regres betyder, at kautionisten efterfølgende kan gøre et krav gældende mod låntager for de penge, som han eller hun har tabt/betalt som følge af kautionen. Låntager fritages altså ikke fra sin gæld, blot fordi en kautionist betaler det skyldige beløb til kreditor. Det vil sige, at selvom låntager ikke længere skylder kreditor penge, skylder låntager derimod kautionisten penge.

Regresret gør sig også gældende i forhold til samkaution med solidarisk hæftelse. Det betyder, at en kautionist kan kræve betaling fra de øvrige kautionister, der hæfter for samme gæld, hvis det kun er denne, der har betalt til kreditor.

Privat kaution og erhvervskaution

Kaution kan både foregå privat og erhvervsmæssigt, hvilket betyder, at der skelnes mellem privat kaution og erhvervskaution:

• Privat kaution: Her er kautionisten ofte en fysisk person, der kautionerer for en person eller en virksomhed, hvor der er en nær relation mellem kautionist og låntager.

• Erhvervskaution: Her kan kautionisten både være en fysisk eller en juridisk person, men låntager vil ofte være en virksomhed, det vil sige en juridisk person.

Hvor meget hæfter man for som kautionist?

Som kautionist vil man normalt hæfte for det fulde beløb, som låntageren hæfter for, f.eks. det fulde lån. Der findes dog visse kautionsformer, hvor man hæfter for mindre end det fulde beløb til kreditor:

• Beløbsgrænset kaution: Kautionisten hæfter kun for et begrænset beløb af lånet, der er aftalt ved indgåelsen af kautionen, hvorefter der ikke kan kræves betaling fra kautionisten udover dette beløb.
  

• Delkaution: Kautionisten hæfter kun for en del af det skyldige beløb, f.eks halvdelen, hvilket ofte bruges, hvis det skyldige beløb ikke kendes på forhånd.

Hvordan udarbejdes en kautionsaftale?

En privat kautionsaftale skal være skriftlig for at være gyldig. Derimod er der ikke nogen formkrav til en erhverskautionaftale, men det vil dog altid være en god ide, at få aftalen lavet på skrift, uanset hvilken kautionsform der er tale om. Selvom der ikke er nogle formelle krav til selve indholdet, er det typisk følgende oplysninger en kautionsaftale indeholder:

• Oplysninger om låntager

• Oplysninger om kautionist/kautionister samt hvilke kautionsformer de kautionerer under (eksempelvis simpel kaution eller begrænset kaution)

• Oplysninger om kreditor

• Lånets størrelse

• Dato og underskrift fra kautionist og kreditor

Lav din låneaftale med Legal Desk

Med Legal Desk kan du nemt og hurtigt lave en låneaftale med kaution online. Vores kommercielle låneaftale koster kun 399 kr., hvilket er en besparelse på 3.000 kr. i forhold til advokatprisen. I låneaftalen kan du selv vælge, om der er en eller flere personer, der skal stille kaution for lånet.

Lav din låneaftale med kaution med Legal Desk her.