16. december 2022
Renteloven regulerer, hvornår du må kræve rykkergebyr og renter ved forsinket betaling – også kaldet morarenter. Læs med her, og få et overblik over rentelovens formål og bestemmelser.
En rente er et gebyr, som man skal betale, når man låner penge i en periode. Altså, prisen på lånet – eller det beløb man betaler for at have pengene til rådighed.
Renten bliver som regel beregnet årligt som en procentdel af det samlede beløb, som er blevet lånt. Du betaler renter løbende, og de udgør herefter et ekstra beløb oveni den lånte kapital til långiver.
Der findes forskellige former for renter, herunder fast rente og variabel rente. Hovedforskellen på de to er, at den faste rente vil være på samme niveau i hele lånets løbetid, mens den variable rente kan stige og falde i hele lånets løbetid afhængig af markedsrenten.
Renteloven regulerer, hvornår du er berettiget til at inddrive renter. Loven siger, hvornår du må opkræve såkaldte morarenter. Men også rykkergebyrer, som skal dække de udgifter, du har haft i forbindelse med at inddrive renter, som endnu ikke er blevet betalt, selvom betalingsfristen er overskredet. Hele formålet med renteloven er at gøre det nemmere at gennemføre betalingskrav.
Morarenter er renter, som en kreditor kan opkræve, hvis en låntager betaler det skyldige beløb tilbage for sent. Morarenten bliver fastsat på baggrund af Nationalbankens udlånsrente, men også på baggrund af det lovbestemte tillæg, der følger af Renteloven. Det er på nuværende tidspunkt otte procent.
Nationalbanken fastsætter udlånsrente årligt den 1. januar og den 1. juli, og det er den senest fastsatte udlånsrente, der gælder. I øjeblikket er den fastsat til 0,80 procent (2022).
Rykkergebyr er noget, som en kreditor kan opkræve af en, der skylder penge, når kreditors krav ikke er blevet betalt ved betalingsfristen, og der derfor skal sendes en såkaldt rykker. Renteloven siger, hvornår man må sende en rykker, hvor mange gange man må sende en, og hvor meget man må opkræve i rykkergebyr.
Der står blandt andet, at man først må sende en rykker, når betalingsfristen er overskredet, og den, der skylder penge, er blevet mindet om, at betalingen skal falde.
Renteloven siger desuden, at man maksimalt må sende tre rykkere med rykkergebyr på, og at gebyret per rykker maksimalt må være på 100 kroner. Det betyder, at man gerne må sende mere end tre rykkere, men at man ikke må pålægge rykkeren et gebyr mere end tre gange.
Ved erhvervsrettede lån mellem personer og/eller virksomheder, bruges en kommerciel låneaftale. Aftalen beskriver de vilkår, der skal gælde, når der lånes penge på kommercielle vilkår. Det gælder blandt andet betingelser omkring rentesatser og afdrag. Med en aftale får långiveren langt større sikkerhed for at få sine penge tilbage.