Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Ophavsret

Ophavsret også kendt som copyright, har til formål at beskytte værker for ulovligt brug og kopiering. Vi forklarer i denne artikel, hvad ophavsret indebærer, hvordan man opnår ophavsret og hvilke værker og kunstformer der er omfattet af reglerne.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret, som på engelsk hedder copyright, og som oftest illustreres ved ©-symbolet, betyder overordnet, at et værk er beskyttet mod at blive kopieret og vist eller brugt i offentligheden. Copyright-mærket er dog ikke en betingelse i dansk ret, for at værket er beskyttet.

Reglerne om ophavsret finder du i ophavsretsloven. Reglerne beskytter en lang række kunstformer- og værker, herunder bøger, musik, fotografier, film og malerier, men også mere utraditionelle værker som eksempelvis softwareprogrammer, tekst og billeder på internettet, brugskunst, bygningsværker og koreografier. En ide kan ikke få ophavsretlig beskyttelse. Det betyder derfor, at værket skal være skabt i en eller anden konkret udformning. Ophavsretten omfatter alene den konkrete udformning af værket, og den bagvedliggende ide kan altså derfor ikke beskyttes.

Ophavsretten er altid tilknyttet en fysisk person (ophavsmanden). En juridisk person, såsom en virksomhed, kan alene få ophavsret via aftale herom eksempelvis i en ansættelseskontrakt. Ophavsretten giver personen, der har skabt værket eneret over værket både i forhold til at fremstille eksemplarer og til at gøre værket tilgængeligt for offentligheden. Dog er det tilladt at citere fra et ophavsbeskyttet værk, og det er også tilladt at kopiere værket til privat forbrug, men værket må ikke anvendes eller ændres på en måde, så det er krækende for ophavsmanden, og ophavsmanden har krav på at blive navngivet, når værket anvendes.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvordan opnår man ophavsret?

For at opnå ophavsret skal værket opfylde det såkaldte originalitetskrav, der også kaldes kravet om værkshøjde. Et værk har værkshøjde, hvis:

  • ophavsmanden har skabt værket ved egen skabende indsats

  • værket skal have en vis grad af originalitet

Det betyder også at kvaliteten, formålet og omfanget af værket, ikke er afgørende for, om det har værkshøjde.

I modsætning til andre immaterielle rettigheder, såsom varemærkebeskyttelse, kræver det ingen ansøgning eller registrering at få ophavsret til et værk. Ophavsret sker altså automatisk, når værket er skabt, såfremt det har værkshøjde.

Hvor længe gælder ophavsretten?

Ophavsretten varer hele ophavsmandens levetid og 70 år efter, vedkommende går bort. I visse tilfælde er beskyttelsen dog kortere, eksempelvis ved fremførelse af musiknumre, hvor ophavsretten er 50 år efter, ophavsmanden går bort.

Hvad er designbeskyttelse?

Designbeskyttelse er en rettighed, du kan registrere og derigennem beskytte dit produkt imod, at andre efterligner dets design. Du har med andre ord eneret til at bruge designet (medmindre du giver andre tilladelse). Med design menes der det visuelle helhedsindtryk såsom linjer, farver, former, konturer og struktur.

Du kan vælge enten at søge om at beskytte hele designet eller bare enkelte dele af det. Hvis du ønsker designbeskyttelse i blot et enkelt EU-land, kan du nøjes med at henvende dig til landets relevante myndighed. Du kan også få dit design beskyttet i hele EU i 5 år, hvilket koster 350 euro og skal gøres ved EU-kontoret: EUIPO.

Læs mere om designbeskyttelse på EU’s egen hjemmeside.

Hvis ophavsretten ikke overholdes

Hvis et værk anvendes ulovligt og ophavsretten dermed bliver krænket, er der ifølge Ophavsretsloven mulighed for straffe krænkeren. Straffen afhænger af graden af krænkelsen og er derfor forskellige fra sag til sag. Men i mange sager er straffen, at krænkeren skal betale et vederlag for krænkerens uberettigede benyttelse af ophavsmanden værk.