Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

15. december 2022

Personalepolitik

Personalepolitik er arbejdspladsens regler for, hvordan personalet skal behandles i arbejdstiden. Men hvilke punkter skal en virksomheds personalepolitik indeholde? Få svaret i denne artikel, der beskriver, hvilke 6 punkter, I med god fordel kan inkludere i jeres virksomheds personalepolitik.

Hvad er personalepolitik?

Arbejdspladsens personalepolitik er dens regler for, hvordan medarbejderne skal behandle hinanden i arbejdstiden. Personalepolitikken gælder både for, hvordan ledelsen må behandle de ansatte og de ansatte må behandle hinanden indbyrdes.

Det er ledelsen, der udarbejder personalepolitikken, men ofte vil medarbejdernes ønsker også blive taget i betragtning, da dette øger sandsynligheden for, at personalepolitikken fungerer.

Hvad skal en personalepolitik indeholde?

Der findes ingen formelle krav til, hvad en personalepolitik skal indeholde, og indholdet vil som regel afhænge af, hvilken type virksomhed, der er tale om. En arbejdsplads’ personalepolitik bør dog indeholde reglerne for rekruttering, afskedigelse og udvikling af medarbejderne.

Virksomhedens personalepolitik kan derfor med fordel indeholde følgende punkter:

  1. Rekrutteringspolitik
  2. Afskedigelsespolitik
  3. Udviklingspolitik
  4. Mobbepolitik
  5. Stresspolitik
  6. Seniorpolitik.

Rekrutteringspolitik

Dette punkt bør beskrive, hvordan virksomheden planlægger at tage imod nye medarbejdere. Dette kan blandt andet være en beskrivelse af, hvordan den nye medarbejder skal indføres i arbejdsmiljøet ved, at vedkommende vises rundt og/eller oplæres. Punktet kan også beskrive virksomhedens politik for, hvordan medarbejderen indføres i virksomheden rent praktisk. Der kan eksempelvis stå, hvordan virksomheden skal håndtere bestilling af nyt udstyr til vedkommende, opsætning af e-mailadresse, indhentelse af medarbejderens bankoplysninger m.v. 

Afskedigelsespolitik

Et vigtigt punkt i personalepolitikken er, at den fastlægger, hvordan afskedigelse af medarbejdere skal foregå. Dette bør være en generel beskrivelse af virksomhedens plan for afskedigelsesprocessen, herunder hvem der skal afskedige medarbejdere, hvor afskedigelsesmødet skal afholdes, i hvilke tilfælde medarbejdere kan få en anbefaling m.m. 

Udviklingspolitik

Det er dog også vigtigt, at virksomheden har en plan for, hvordan de skal udvikle deres nuværende medarbejdere. Dette kan fremgå som et punkt i virksomhedens udviklingspolitik, der blandt andet kan beskrive, hvorvidt der skal afholdes udviklingssamtaler med medarbejderne individuelt, i hvilke perioder dette skal ske og om der skal afholdes workshops for medarbejderne som helhed.

Mobbepolitik

Det ville være fornuftigt for virksomheden at inkludere et punkt, der omhandler virksomhedens mobbepolitik i personalepolitikken. Her bør det anføres, at mobning på arbejdspladsen ikke tolereres. I tilfælde af, at det sker alligevel, bør dette punkt indeholde en beskrivelse af, hvordan medarbejderen skal forholde sig i en sådan situation. Her bør det eksempelvis nævnes, hvem den mobbede medarbejder kan henvende sig til, og hvorvidt henvendelsen skal ske mundtligt eller skriftligt. Punktet kan med fordel også beskrive, hvilke konsekvenser mobning på arbejdspladsen har for mobberen. 

Stresspolitik

I dag er det desværre blevet en almindelig tendens, at mange medarbejdere lider af stress. Arbejdspladsen bør derfor inkludere et punkt i personalepolitikken, der omhandler stress. Punktet bør indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig ved konstatering af stress hos medarbejderen, herunder hvem medarbejderen skal henvende sig til, og hvordan dette skal håndteres på arbejdspladsen. Punktet bør beskrive, hvorvidt medarbejderen skal indhente dokumentation fra en læge for at kunne få godkendt fravær i forbindelse med stress, og hvordan medarbejderen skal sættes i gang igen, når vedkommende er klar til at komme tilbage på arbejde.

Seniorpolitik

Afslutningsvis bør personalepolitikken indeholde et punkt, der omhandler de ældre på arbejdspladsen. Her bør det beskrives, hvordan virksomheden planlægger den ældre medarbejders gradvise tilbagetrækning fra arbejdspladsen, inden vedkommende skal på pension. Punktet kan beskrive virksomhedens regler for, at ældre medarbejdere på et tidspunkt i løbet af karrieren skal fritages fra mere belastende fysisk og psykisk arbejde. Punktet kan også beskrive, hvordan medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen skal være efter pensionering, herunder om medarbejderen eksempelvis skal have mulighed for at tiltræde som vikar i nødvendige tilfælde.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.