Alle selskaber har en ledelse, der er ansvarlig for selskabets drift. Den øverste ledelse kan være enten en direktion eller en bestyrelse. I denne artikel forklarer vi, hvad en direktion og bestyrelse er, samt forskellen på de to. Bliv klogere på, hvilken ledelsestype, der passer til dig og vælg den rigtige, når du stifter selskab med Legal Desk.
Kun 1.749,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Selskabsstiftelse
Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt
Alt inkluderet – fra start til registrering
Fuld dokumentpakke inkl. ejerbog og vedtægter
Vi bekræfter din selskabskapital
Mere end 60.000 selvstændige har valgt Legal Desk
Vi stifter 30% af ApS'er i Danmark
Ekskl. obligatorisk gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670,-
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 1.749,-
Ekskl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Selskabsstiftelse
Få dit CVR-nummer nemt og hurtigt
Alt inkluderet – fra start til registrering
Fuld dokumentpakke inkl. ejerbog og vedtægter
Vi bekræfter din selskabskapital
Mere end 60.000 selvstændige har valgt Legal Desk
Vi stifter 30% af ApS'er i Danmark
Ekskl. obligatorisk gebyr til Erhvervsstyrelsen på 670,-
Når du stifter dit anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S) med Legal Desk, skal du også tage stilling til, hvilken ledelsesmodel, der passer bedst til dit selskabs behov. Du kan vælge mellem følgende to ledelsestyper:
Selskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede strategiske ledelse. Bestyrelsen vælger en direktion, som er ansvarlig for den daglige ledelse af selskabet.
Selskabet ledes af en direktion, der varetager både den overordnede strategiske ledelse, og den daglige ledelse af selskabet.
Det, du derfor skal spørge dig selv om, er, hvorvidt den overordnede strategiske ledelse og den daglige ledelse skal fordeles mellem en bestyrelse og en direktion, eller om begge opgaver alene skal varetages af en direktion.
Dette valg foretager du undervejs i vores formular, når du stifter dit selskab med Legal Desk.
Den overordnede strategiske ledelse vedrører den strategi, selskabet skal have, og hvem der skal varetage de større beslutninger. Som tommelfingerregel vil der være tale om større beslutninger, når der er tale om nye tiltag eller tiltag, der har en stor økonomisk betydning for selskabet.
Det vil eksempelvis høre under den overordnede strategiske ledelse at beslutte, hvorvidt selskabet skal sælge produkter i en helt ny produktkategori eller gå ind på et nyt marked i udlandet.
Med den daglige ledelse menes der de beslutninger, som relaterer sig til den daglige drift af selskabet og gennemførelsen af selskabets overordnede strategi (som f.eks. kan være udarbejdet af en bestyrelse).
Til den daglige ledelse hører opgaver som f.eks. indkøb af råvarer, betaling af regninger og andre opgaver, der er nødvendige for, at selskabets daglige drift kan fungere.
I langt de fleste nystartede virksomheder vil det være tilstrækkeligt kun at have en direktion. Typisk vil selskabet blive ledet af stifterne, som vil være involveret i selskabets daglige drift. Der er derfor ikke nogen grund til at etablere en bestyrelse, der kun vil bestå af direktionens medlemmer, da det vil komplicere beslutningstagningsprocessen med et unødvendigt ekstra led.
Hvis du derimod allerede på stiftelsestidspunktet ved, at du gerne vil have beslutningstagere involveret i selskabet, som ikke skal deltage i den daglige drift, kan det give fin mening at have en bestyrelse. Det kan f.eks. være fordi, eventuelle investorer ønsker indflydelse på selskabet, uden at disse skal deltage i den daglige drift.
Det kan også være, at du ønsker at have mere erfarne folk med i selskabet, der kan hjælpe med strategien eller andre større beslutninger.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit selskab bør have en bestyrelse eller kun en direktion, anbefaler vi, at du i første omgang kun stifter selskabet med en direktion. Ejerne af selskabet kan altid ændre dette senere og beslutte at etablere en bestyrelse, hvis forholdene skulle ændre sig.
Læs mere om stiftelse af aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS).
Når du stifter dit selskab med Legal Desk, bliver du altid spurgt om, hvilken ledelsestype, du ønsker. Vi giver dig vejledning undervejs og sørger for, at du har redskaberne til at kunne træffe et informeret valg. På den måde sparer du advokaten væk uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Klik ‘Stift selskab nu’ nedenfor for at komme i gang.
OBS. Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk.
En direktion varetager både den overordnede strategiske ledelse og den daglige ledelse af selskabet. En bestyrelse varetager den overordnede strategiske ledelse og kan vælge en direktion, der står for den daglige ledelse.
Du kan vælge mellem en ledelse, der alene består af en direktion, eller om den også skal bestå af en bestyrelse, der vælger en direktion.
Bemærk, at det er lovpligtigt at ledelsen i aktieselskaber (A/S) både består af en direktion og bestyrelse. For anpartsselskaber (ApS) er valget om bestyrelse frivilligt, dog er der krav om at ledelsen som minimum består af en direktion.
Den overordnede strategiske ledelse vedrører selskabets strategi og større beslutninger, såsom nye tiltag med stor økonomisk betydning.
Den daglige ledelse omfatter beslutninger relateret til den daglige drift og gennemførelsen af selskabets overordnede strategi - såsom indkøb og betaling af regninger, der er nødvendigt for at den daglige drift kan fungere.
I de fleste nystartede virksomheder, er det tilstrækkeligt med en direktion, da stifterne ofte er involverede i den daglige drift. Det er derfor ikke altid nødvendigt at etablere en bestyrelse, da det ekstra led potentielt kan risikere at komplicere beslutningstagningsprocessen.
Det kan være en god idé at have en bestyrelse, hvis du ønsker beslutningstagere involveret i selskabet, som ikke skal deltage i den daglige drift - f.eks. hvis investorer ønsker indflydelse.
Ja, ejerne af selskabet kan altid beslutte at etablere eller opløse en bestyrelse senere, hvis forholdene ændrer sig.
Hvis du senere hen ønsker at oprette eller opløse en bestyrelse for dit selskab, kan du læse mere om, hvordan du gør her.
Du vælger ledelsestype undervejs i vores online formular, når du stifter dit selskab med Legal Desk.
Du finder vores formular her.
Når du stifter dit selskab med Legal Desk, er alt det nødvendige inkluderet - fra start til registrering. Du får en fuld dokumentpakke inklusivt ejerbog og vedtægter. Vi sørger også for bekræftelse af selskabskapitalen og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Derudover kan du modtage vejledning om ledelsestyper og et gratis virksomhedstjek, der giver dig overblik over vigtige deadlines, relevante lovændringer og lovpligtige krav.
Hvis du er i tvivl om hvilken ledelsestype, du skal vælge, anbefales det at stifte selskabet med en direktion i første omgang.
Når du stifter dit selskab med Legal Desk, tilbyder vi også vejledning om valg af ledelsestype, så du har redskaberne til at træffe et informeret valg.