Sådan laver du et driftsbudget

Hvorfor lave et driftsbudget?

Et driftsbudget viser dig, hvad du løbende har af overskud (eller underskud), når dine udgifter er betalt. Det giver derfor et godt og nødvendigt overblik over din virksomheds økonomi, da du opstiller virksomhedens indtægter, produktionsomkostninger og faste udgifter. Det er din opgave at estimere, hvor meget du forventer, at der skal bruges på hver enkelt post. Herudfra kan du se om forretningen giver overskud, går i nul eller giver underskud. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Sådan laver du et driftsbudget

Når du skal lægge et driftsbudget for din virksomhed, er det oftest mest givende, at lave det for tolv måneder. På den måde får du det bedst mulige overblik over økonomien i virksomheden i forhold til regnskabsåret.

Et godt driftsbudget indeholder typisk følgende poster:

Indtægter

• Her skal alle indtægter fra alle produkter, services og ydelser noteres.

Variable omkostninger

• Her skal alle omkostninger i forbindelse med produktion noteres.

Faste omkostninger

• Her skal alle faste udgifter, såsom husleje, internet og markedsføring noteres.

Renter

• Hvis du har optaget lån eller kassekredit i forbindelse med virksomhedens opstart og drift, skal eventuelle renteudgifter (eller -indtægter) noteres her.

Afskrivninger

• Hvis du køber større ting til virksomheden, såsom bil eller computer, skal du her notere, hvor meget hver genstand skal afskrives med årligt. 

Skabelon til driftsbudget

Skal du lave et driftsbudget, kan du med fordel bruge Erhvervsstyrelsens skabelon - den finder du her. 

Begrebsforklaring

Hvis du ikke beskæftiger dig med bogholderi til dagligt, kan det være svært at finde rundt i de regnskabstekniske begreber og betegnelser. Nedenfor finder du de begreber der er gode at kende, ikke mindst hvis du på et senere tidspunkt skal bruge en revisor til regnskab og budgettering:

Dækningsbidrag:

• Er det beløb, du har til at betale faste udgifter som husleje, internet, markedsføring mv., når produktionsomkostninger eller variable omkostninger er trukket fra indtægterne.

Eksempel: Du sælger halstørklæder til 200 kr. per styk. Du har købt garn til 80 kr., emballage til 20 kr. og forsendelse koster 40 kr. Disse udgifter er dine produktionsomkostninger. For hvert halstørklæde, du sælger, vil du altså have 60 kr. til faste udgifter (200-80-20-40=60). Du regner med at sælge mere end ét halstørklæde, og du skal derfor give et estimat af, hvor stor en indtægt, du vil få fra halstørklæderne på et år. Dette beløb er din omsætning. Herefter trækker du produktionsomkostningerne fra den estimerede omsætning. Resultatet er dit dækningsbidrag, som du skal betale faste udgifter med.

Renteudgifter:

• Hvis du har optaget lån eller lavet en kassekredit for at etablere eller senere udvikle virksomheden, skal du medregne disse renteudgifter i dit budget. Hvis du omvendt har en renteindtægt, skal den også medregnes i budget.

Afskrivninger:

• Hvis du køber genstande til virksomheden over en vis værdi (såsom bil, computer mv.), kan du ikke få skattefradrag for hele beløbet i det år, hvor du erhverver genstanden. Du skal derfor bogføre den mistede værdi over en årrække, i takt med at genstanden bruges og slides. Man vil typisk bruge en lineær afskrivning, hvor genstandens værdi hvert år afskrives med en lige stor del - enten som fast beløb eller procentsats mellem 0-25 procent.