08. maj 2024
Som selskabsejer vil der være visse situationer, hvor du er nødt til at kende dit selskabs nominelle kapital. Det kan for eksempel være i forbindelse med kapitalforhøjelse i selskabet eller salg af virksomhed.
Her får du vores vejledning til, hvordan du selv tjekker dit selskabs nominelle kapital – nemt og hurtigt.
Først skal du gå ind på Virk Data, som er en underside til Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Søg på den virksomhed, du ønsker at kende den nominelle selskabskapital på:
Når du har fundet din virksomhed, skal du vælge “Udvidede virksomhedsoplysninger”:
Når du har klikket på “Udvidede virksomhedsoplysninger”, folder bjælken sig ud.
Dit selskabs nominelle kapital vil være det beløb, der står til højre for “Registreret Kapital”:
Udover selskabets nominelle kapital kan du desuden se øvrige registreringer såsom ledelse, kontaktinformationer og regnskabsår.
OBS. Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk.