Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

19. januar 2023

Forskellen på advisory board og bestyrelse

Et advisory board minder meget om en bestyrelse, men der findes enkelte forskelle. Et advisory board er eksempelvis valgfrit, mens en bestyrelse i nogle tilfælde er lovbestemt. Læs mere om forskellene her.

Hvad er et advisory board?

Et advisory board er en frivillig foranstaltning, som udelukkende bidrager til at rådgive beslutningstagere, såsom virksomhedsejere eller direktører. 

Advisory boardet er uformelt og består typisk af en række eksperter inden for et givent område, som rådgiver en virksomhed i dens daglige drift. Når du opretter et advisory board har du altså mulighed for at samle en håndfuld kompetente personer, som kan rådgive dig indenfor områder, du ikke selv er helt skarp på. Samtidig slipper du for de juridiske overvejelser og forpligtelser, der følger med en bestyrelse.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Forskellen på advisory board og bestyrelse

Et advisory board minder meget om en bestyrelse, men der findes enkelte forskelle:

  • Et advisory board er valgfrit, mens en bestyrelse i nogle tilfælde er lovbestemt, eksempelvis ved aktieselskaber.
  • Et advisory board giver råd, hvorimod en bestyrelse har mere vidtrækkende beføjelser. Eksempelvis kan bestyrelsen tilsidesætte den administrerende direktørs beslutninger, såfremt den finder det nødvendigt.
  • Medlemmer af et advisory board har intet juridisk eller finansielt ansvar i forhold til virksomheden.
  • Aflønningen til et advisory board er ofte billigere end til en bestyrelse.

Hvis du ikke er sikker på, hvorvidt en bestyrelse er relevant for dig og din virksomhed, kan et advisory board fungere som en prøve på, hvad en bestyrelse kan bidrage med.

Hvordan opretter du et advisory board?

Der er forholdsvis stor aftalefrihed, når der skal oprettes et advisory board. Der er eksempelvis ikke krav om en formel, skriftlig aftale, ligesom der heller ikke er krav til antal personer, arbejdstiden eller mødehyppigheden for medlemmerne.

Det er dog vigtigt at klargøre, hvad formålet med advisory boardet er, hvor mange medlemmer, det skal have, hvilke profiler der skal være en del af det, og hvor hyppigt medlemmerne skal mødes.

Skal du stifte virksomhed?

Hvis du går med overvejelser om at stifte din egen virksomhed, kan du nemt og hurtigt komme i gang med Legal Desk. Vi klarer alt papirarbejdet, så processen bliver så nem som muligt for dig.

Læs mere, og opret din virksomhed her