Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

27. december 2022

Hvad er hvidvaskloven

Du skal som virksomhedsejer være særligt opmærksom på, om din virksomhed er underlagt hvidvaskloven og dermed skal i Registret til bekæmpelse af hvidvask. Vi forklarer her, hvad hvidvask er, og hvilke brancher der er underlagt hvidvaskloven.

Hvad er hvidvask?

Hvidvask af penge betyder, at man forsøger at omdanne “sorte” penge, som stammer fra kriminelle handlinger til “hvide” penge, der dermed kan anvendes normalt, og ikke skal skjules. Penge der hvidvaskes, kan blandt andet være penge fra salg af narkotika, skattesvindel, afpresning, tyveri, røveri, smugling af tobak og alkohol og menneske- eller våbensmugling.

Der er mange måder, at kriminelle hvidvasker penge på, men typisk anvendes metoder som at veksle pengene til en anden valuta, overføre pengene elektronisk til udlandet via selskaber, der ikke har nogen aktivitet eller ved køb af fast ejendom.

Hvidvaskloven

Loven om hvidvaskning forsøger netop at imødegå ovenstående kriminalitet ved at stille særlige krav til personer og virksomheder, der er i bestemte brancher og/eller driver forretning med specifikke områder. Da disse personer og virksomheder har øget risiko for kontakt til personer og virksomheder, der har til hensigt at hvidvaske penge eller finansiere terror.

Det betyder, at du som virksomhedsejer skal undersøge, hvorvidt din virksomhed hører under en af disse brancher eller forretningsområder. Hvis din virksomhed er omfattet af hvidvaskloven, har du pligt til at registrere de erhvervsaktiviteter, der har øget risiko for hvidvask hos Erhvervsstyrelsens Register til bekæmpelse af hvidvask, inden du starter på disse erhvervsaktiviteter. Læs mere om, hvordan du bliver registreret, og hvad du praktisk skal gøre for at leve op til hvidvaskloven her.

Se hvordan Legal Desk virker

Er min virksomhed omfattet af hvidvaskloven?

Hvorvidt din virksomhed er underlagt hvidvaskloven og dermed skal i Registret til bekæmpelse af hvidvask, afhænger af, hvad din virksomhed beskæftiger sig med. Følgende brancher er underlagt hvidvaskloven og skal derfor i registret og overholde de krav, der stilles af hvidvaskloven:

  • Virksomheder og personer, der driver vekselvirksomhed (vekselkontorer, der veksler penge)
  • Virksomheder og personer, der handler med valuta (fx banker)
  • Virksomheder og personer, der driver forretning med at:
    • stifte og oprette virksomheder
    • stille adresse til rådighed og varetage åbning, sortering og videredistribution af post (postvæsenet og andre pakkedistributører)
    • varetage administration og evt. drift af andre virksomheder eller foreninger (fx bogholdere og ejendomsadministratorer)
    • stille professionelle direktører og ejere til rådighed
    • administration af ejendomme (kontorhoteller/kontorfællesskaber, udlejning af erhvervslejemål osv.)
    • forvalte formuer for fonde eller andre retlige arrangementer, med henblik på størst muligt afkast (fx investeringsfonde)
    • fungerer som, eller sørge for at andre fungerer som aktionær for tredjemand (typisk rådgivere som optræder på vegne af aktionæren)

Nærliggende brancher som advokatbranchen og revisionsbranchen, der også er i risikogruppen for at komme i kontakt med personer og virksomheder, hvis intention er at hvidvaske eller udføre anden økonomiske kriminalitet, skal ikke i dette register, da de allerede er registrerede i forhold til særlige tilsyn i forbindelse med deres forretning.

Hvis du eller din virksomhed hører under en af ovenstående brancher, kan du læse mere om, hvad du i praksis skal gøre for at leve op til kravene om registrering og de generelle regler i hvidvaskloven her.


NYHED! Gratis virksomhedstjek til alle erhvervskunder

At drive en virksomhed kræver konstant opmærksomhed på lovgivning, deadlines og juridiske forpligtelser. Små ændringer kan få store konsekvenser, og det, du ikke opdager, kan ende med at koste både tid og penge. 

Virksomhedstjekket er en slags assistent, der hjælper dig med at huske alt dette.

Du skal ikke foretage dig noget for at få virksomhedstjekket. Det sker automatisk, når du køber et erhvervsprodukt hos Legal Desk. 

Du får automatisk besked om:

Vigtige deadlines – fx. ved indlevering af årsrapport og momsregnskab

Relevante lovændringer – fx. da digitalt regnskabsprogram blev lovpligtig i 2025

Lovpligtige erhvervsprodukter – fx. påkrævet skriftlig dokumentation af aftaler og kontrakter

Andre fordele:

Gratis service: Ingen ekstra omkostninger for opdateringer.

 Fleksibilitet: Du kan til enhver tid afmelde opdateringer og stadig beholde oversigten på din profil.