Ny whistleblowerlov

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er en intern ordning i en organisation, hvor personer med tilknytning til organisationen har mulighed for at foretage anonyme indberetninger vedrørende alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, der foregår i organisationen. 

Formålet med en whistleblowerordning er, at organisationen overholder diverse lovgivninger, samt at der ikke foregår chikane eller andre uacceptable forhold på arbejdspladsen. Whistleblowerordningen giver derfor medarbejderne mulighed for at indberette problematiske forhold, så der kan tages hånd om det. Medarbejderen, der foretager indberetningen, forbliver anonym for at undgå, at strafbare oplysninger ikke tilbageholdes af frygt for negative personlige virkninger af indberetningen.

Hvem har pligt til at etablere en whistleblowerordning?

Arbejdsgivere med 50 eller flere medarbejdere har pligt til at etablere en intern whistleblowerordning. Dette gælder både i den offentlige og private sektor. Whistleblowerordningen skal give mulighed for, at medarbejderne anonymt kan indberette lovovertrædelser eller andre forhold, der er omfattet af lovgivningen. Hvilke forhold, der kan indberettes, listes op længere nede.

Er et selskab en del af en koncern, kan koncernen etablere én fælles ordning i stedet for flere selvstændige ordninger.

Selskaber i den private sektor med 50-249 medarbejdere – uanset om de er koncernforbundne eller ej – kan også opfylde lovens krav ved i fællesskab at etablere én samlet whistleblowerordning. Har et selskab mere end 249 medarbejdere, er det dog et krav at have en selvstændig whistleblowerordning. Koncernforbundne selskaber kan dog som udgangspunkt etablere én fælles ordning, uanset antallet af medarbejdere.

Hvornår indtræder den nye whistleblowerlov?

Pligten til at etablere en whistleblowerordning efter den nye lovgivning gælder for selskaber med 50-249 medarbejdere fra den 17. december 2023. For arbejdsgivere med mere end 249 medarbejdere, gælder pligten til at etablere en whistleblowerordning allerede fra den 17. december 2021.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvilke forhold kan indberettes?

Medarbejdere kan indberette oplysninger om overtrædelser, herunder rimelig mistanke om faktiske eller potentielle overtrædelser, som allerede har fundet sted eller med stor sandsynlighed vil finde sted på arbejdspladsen. Det er dog ikke enhver oplysning om en overtrædelse, der retmæssigt kan indberettes i whistleblowerordningen. Nedenfor kan du få et overblik over, hvilke oplysninger, der kan og ikke kan indberettes.

Disse forhold kan indberettes i whistleblowerordningen:

• Overtrædelse af tavshedspligt
• Misbrug af økonomiske midler
• Mistanke om hvidvask
• Tyveri
• Bedrageri
• Underslæb
• Bestikkelse
• Seksuel chikane
• Grove personrelaterede konflikter

Disse forhold kan ikke indberettes i whistleblowerordningen:

• Overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter
• Sygefravær
• Indtagelse af alkohol i arbejdstiden
• Påklædning
• Privat brug af kontorartikler m.v.
• Mindre grove personrelaterede konflikter

Hvem kan indberette til whistleblowerordningen?

Som udgangspunkt er det kun medarbejdere i den pågældende organisation, der kan indberette oplysninger til whistleblowerordningen. En arbejdsgiver kan dog frivilligt vælge at lade ordningen gælde for andre fysiske personer med en tilknytning til selskabet, herunder eksempelvis aktionærer, ledelsesmedlemmer, frivillige i organisationen, lønnede og ulønnede praktikanter, leverandører samt tidligere medarbejdere eller nyrekrutterede personer, der endnu ikke er indtrådt i deres stilling.

Hvem administrerer whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen administreres ikke af arbejdstageren/selskabet selv. Arbejdstageren skal udpege en neutral person eller afdeling – en såkaldt whistleblowerenhed – der skal administrerer whistleblowerordningen, hvilket dækker over modtagelse af indberetninger, kontakt til whistlebloweren samt at give feedback til whistlebloweren. Der er intet til hinder for, at arbejdsgiveren outsourcer hele eller dele af whistleblowerordningen til en ekstern leverandør, eksempelvis udbydere af indberetningsplatforme, advokater eller andre selskaber, der bistår med denne opgave på vegne af organisationen.