Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

21. september 2023

Resultatopgørelse

En resultatopgørelse er sammen med balancen en del af virksomhedens årsregnskab, som aflægges i virksomhedens årsrapport ved udløbet af regnskabsåret. Men hvad er en resultatopgørelse? Og hvad menes der med, at den kan være artsopdelt eller funktionsopdelt? Læs med her og få svarene.

Hvad er en resultatopgørelse?

En resultatopgørelse udgør sammen med balancen to af de vigtigste bestanddele af en virksomheds årsregnskab. Resultatopgørelsen illustrerer, hvordan det økonomisk er gået for virksomheden i årets løb ved at give et overblik over virksomhedens omsætning og omkostninger. Resultatopgørelsen skal altid opstilles skematisk i årsopgørelsen, men du bestemmer selv, hvorvidt du vil opstille den artsopdelt eller funktionsopdelt. Læs mere om, hvad alt dette betyder i de følgende afsnit.

Hvad er en artsopdelt resultatopgørelse?

I en artsopdelt resultatopgørelse vil virksomhedens omkostninger være opstillet efter art – det vil sige, at opdelingen sker ud fra hvilken slags omkostning, der er tale om. Her vil resultatopgørelsen typisk være delt op i poster såsom vareforbrug, lønninger, husleje, materiale osv. Virksomheder i handels- eller servicebranchen udarbejder typisk artsopdelte resultatopgørelser.

Eksempel på en artsopdelt resultatopgørelse

En artsopdelt resultatopgørelse vil typisk blive opstillet på følgende måde:

Nettoomsætning

  • Vareforbrug

Bruttoomsætning

  • Eksterne omkostninger
  • Personaleomkostninger

Resultat før afskrivninger

  • Afskrivninger

Resultat af primær drift

  • Finansielle indtægter
  • Finansielle omkostninger

Resultat før skat

  • Skat af årets resultat

Årets resultat

Hvad er en funktionsopdelt resultatopgørelse?

Når der omvendt er tale om en funktionsopdelt resultatopgørelse, vil virksomhedens omkostninger være opstillet efter funktion. Det betyder, at posterne inddeles efter, hvad virksomheden har anvendt de pågældende omkostninger til. En funktionsopdelt resultatopgørelse vil typisk være delt op i poster såsom salg, administration, produktion osv. Det vil typisk være produktionsvirksomheder, der udarbejder funktionsopdelte resultatopgørelser. 

Eksempel på en funktionsopdelt resultatopgørelse

En funktionsopdelt resultatopgørelse vil typisk blive opstillet på følgende måde:

Nettoomsætning

  • Produktionsomkostninger

Bruttoresultat

  • Sagsomkostninger
  • Administrationsomkostninger
  • Distributionsomkostninger

Resultat før renter

  • Renteindtægter
  • Renteomkostninger

Resultat for de ekstraordinære poster

  • Ekstraordinære indtægter
  • Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad skal inkluderes i en resultatopgørelse?

Hvad enten du vælger at udarbejde en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse, skal du være opmærksom på, at du skal inkludere alle indtægter og omkostninger for det regnskabsår, som resultatopgørelsen vedrører. Det betyder konkret, at du eksempelvis også skal inkludere indtægter i resultatopgørelse, som der endnu ikke er blevet indbetalt, fordi de er opstået kort tid inden regnskabsårets afslutning. Det skyldes, at resultatopgørelsen skal give et sandfærdigt billede, der viser virksomhedens finansielle status ved årets udløb – og dette kræver, at alle poster bliver medregnet. 

Hvornår skal en resultatopgørelse udarbejdes?

Resultatopgørelsen skal udarbejdes, inden årsrapporten aflægges. Tidspunktet for årsrapportens aflæggelse, afhænger af hvilket regnskabsår virksomheden har valgt at følge – dette vælges ved virksomhedens stiftelse. Fælles for alle regnskabsår er, at de følger en periode på 12 måneder. Typisk vælger virksomheder at bruge kalenderåret som regnskabsår, hvilket betyder, at regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Det er dog også muligt at følge et regnskabsår, der starter og slutter på andre datoer såsom fra 1. juli til 30. juni – det kræver blot, at der træffes beslutning herom i virksomhedens vedtægter.

Hvad er en balance?

Som tidligere nævnt består årsregnskabet af både en resultatopgørelse og en balance. Balancen viser, hvad virksomheden samlet set har af værdi ved at give et overblik over virksomhedens aktiver (ejendele) og passiver (gæld). Balancen viser således, hvad virksomheden ejer, og hvor stor gæld den har. Balancen vil fremgå i slutningen af årsrapporten og bliver som regel udarbejdet på samme måde af alle typer virksomhed.

Eksempel på en balance

En balance vil typisk blive opstillet på følgende måde:

Aktiver

Anlægsaktiver

  • Motorkøretøjer
  • Driftsmateriel, inventar m.v. 

Omsætningsaktiver

  • Varelager
  • Varedebitorer
  • Likvide beholdninger

Passiver

Egenkapital

  • Primo
  • Ultimo

Gældsforpligtelser

  • Langfristede lån
  • Kortfristede lån
  • Varekreditorer
  • Øvrig gæld

Hvad er forskellen på et årsregnskab og en årsrapport?

Forskellen på et årsregnskab – der indeholder resultatopgørelsen og balancen – og en årsrapport er, at årsregnskabet er en bestanddel, som skal indgå i årsrapporten, mens årsrapporten indeholder det store billede.

Årsrapporten indeholder altså mere end et årsregnskab, men hvad dette konkret indebærer, afhænger af hvilken virksomhed, der udarbejder den, og kravene hertil. Det afgørende er, at årsrapporten redegører tilstrækkeligt for virksomhedens økonomi og fremdrift, så den giver kunder, investorer, kreditorer, aktionærer og medarbejdere det fornødne overblik.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke er alle virksomheder, som skal aflægge en årsrapport. Det er kun lovpligtigt for aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), der ikke er undtaget grundet konkurs eller rekonstruktion. De øvrige former for virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, kan som udgangspunkt selv vælge, om de vil udarbejde en årsrapport eller ej. Uanset om du er pålagt det eller ej, kan det dog være hensigtsmæssigt at udarbejde en årsrapport alligevel, hvis du ønsker at sende et godt signal til potentielle kunder, investorer m.v.

Hvad indeholder en årsrapport?

Udover at indeholde årsregnskabet, så indeholder årsrapporten også andre bestanddele. En årsrapport skal som udgangspunkt altid indeholde følgende:

Årsregnskab

  • Denne del skal indeholde virksomhedens resultatopgørelse, balance og eventuelle noter i form af en ledelsespåtegning (ledelsens redegørelse for årets aktiviteter og forventninger til det kommende år) og/eller forklaring af den valgte regnskabspraksis.

Koncernregnskab

  • Hvis virksomheden indgår i en koncern, skal der udarbejdes et koncernregnskab.

Ledelseserklæring

  • Årsrapporten skal indeholde en underskrevet erklæring fra ledelsen på, at årsrapporten er sandfærdig–- dette er dog ikke påkrævet, hvis ledelsen kun består af én person.

Revisionspåtegning

  • Aktieselskaber og anpartsselskaber skal som udgangspunkt have årsregnskabet revideret af en revisor.

Supplerende beretninger

  • Virksomheden kan afslutningsvist vælge at inkludere supplerende beretninger i årsrapporten.

Opret virksomhed med Legal Desk

Hvis du har planer om at oprette din egen virksomhed, så husk at du nemt og hurtigt kan gøre det med Legal Desk. Vi tilbyder både hjælp med oprettelse af enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S – du kan tilmed bruge Legal Desk til at oprette en holdingstruktur.

Du behøver blot udfylde vores formular, der fører dig sikkert igennem processen. Når du har betalt, får du straks adgang til de færdige dokumenter, der vil være klar til underskrift med NemID.

Klik her for at læse mere og oprette din egen virksomhed