21. september 2023
En resultatopgørelse er sammen med balancen en del af virksomhedens årsregnskab, som aflægges i virksomhedens årsrapport ved udløbet af regnskabsåret. Men hvad er en resultatopgørelse? Og hvad menes der med, at den kan være artsopdelt eller funktionsopdelt? Læs med her og få svarene.
En resultatopgørelse udgør sammen med balancen to af de vigtigste bestanddele af en virksomheds årsregnskab. Resultatopgørelsen illustrerer, hvordan det økonomisk er gået for virksomheden i årets løb ved at give et overblik over virksomhedens omsætning og omkostninger. Resultatopgørelsen skal altid opstilles skematisk i årsopgørelsen, men du bestemmer selv, hvorvidt du vil opstille den artsopdelt eller funktionsopdelt. Læs mere om, hvad alt dette betyder i de følgende afsnit.
I en artsopdelt resultatopgørelse vil virksomhedens omkostninger være opstillet efter art – det vil sige, at opdelingen sker ud fra hvilken slags omkostning, der er tale om. Her vil resultatopgørelsen typisk være delt op i poster såsom vareforbrug, lønninger, husleje, materiale osv. Virksomheder i handels- eller servicebranchen udarbejder typisk artsopdelte resultatopgørelser.
En artsopdelt resultatopgørelse vil typisk blive opstillet på følgende måde:
Nettoomsætning
Bruttoomsætning
Resultat før afskrivninger
Resultat af primær drift
Resultat før skat
Årets resultat
Når der omvendt er tale om en funktionsopdelt resultatopgørelse, vil virksomhedens omkostninger være opstillet efter funktion. Det betyder, at posterne inddeles efter, hvad virksomheden har anvendt de pågældende omkostninger til. En funktionsopdelt resultatopgørelse vil typisk være delt op i poster såsom salg, administration, produktion osv. Det vil typisk være produktionsvirksomheder, der udarbejder funktionsopdelte resultatopgørelser.
En funktionsopdelt resultatopgørelse vil typisk blive opstillet på følgende måde:
Nettoomsætning
Bruttoresultat
Resultat før renter
Resultat for de ekstraordinære poster
Årets resultat
Hvad enten du vælger at udarbejde en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse, skal du være opmærksom på, at du skal inkludere alle indtægter og omkostninger for det regnskabsår, som resultatopgørelsen vedrører. Det betyder konkret, at du eksempelvis også skal inkludere indtægter i resultatopgørelse, som der endnu ikke er blevet indbetalt, fordi de er opstået kort tid inden regnskabsårets afslutning. Det skyldes, at resultatopgørelsen skal give et sandfærdigt billede, der viser virksomhedens finansielle status ved årets udløb – og dette kræver, at alle poster bliver medregnet.
Resultatopgørelsen skal udarbejdes, inden årsrapporten aflægges. Tidspunktet for årsrapportens aflæggelse, afhænger af hvilket regnskabsår virksomheden har valgt at følge – dette vælges ved virksomhedens stiftelse. Fælles for alle regnskabsår er, at de følger en periode på 12 måneder. Typisk vælger virksomheder at bruge kalenderåret som regnskabsår, hvilket betyder, at regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Det er dog også muligt at følge et regnskabsår, der starter og slutter på andre datoer såsom fra 1. juli til 30. juni – det kræver blot, at der træffes beslutning herom i virksomhedens vedtægter.
Som tidligere nævnt består årsregnskabet af både en resultatopgørelse og en balance. Balancen viser, hvad virksomheden samlet set har af værdi ved at give et overblik over virksomhedens aktiver (ejendele) og passiver (gæld). Balancen viser således, hvad virksomheden ejer, og hvor stor gæld den har. Balancen vil fremgå i slutningen af årsrapporten og bliver som regel udarbejdet på samme måde af alle typer virksomhed.
En balance vil typisk blive opstillet på følgende måde:
Aktiver
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Passiver
Egenkapital
Gældsforpligtelser
Forskellen på et årsregnskab – der indeholder resultatopgørelsen og balancen – og en årsrapport er, at årsregnskabet er en bestanddel, som skal indgå i årsrapporten, mens årsrapporten indeholder det store billede.
Årsrapporten indeholder altså mere end et årsregnskab, men hvad dette konkret indebærer, afhænger af hvilken virksomhed, der udarbejder den, og kravene hertil. Det afgørende er, at årsrapporten redegører tilstrækkeligt for virksomhedens økonomi og fremdrift, så den giver kunder, investorer, kreditorer, aktionærer og medarbejdere det fornødne overblik.
Det er dog værd at bemærke, at det ikke er alle virksomheder, som skal aflægge en årsrapport. Det er kun lovpligtigt for aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), der ikke er undtaget grundet konkurs eller rekonstruktion. De øvrige former for virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, kan som udgangspunkt selv vælge, om de vil udarbejde en årsrapport eller ej. Uanset om du er pålagt det eller ej, kan det dog være hensigtsmæssigt at udarbejde en årsrapport alligevel, hvis du ønsker at sende et godt signal til potentielle kunder, investorer m.v.
Udover at indeholde årsregnskabet, så indeholder årsrapporten også andre bestanddele. En årsrapport skal som udgangspunkt altid indeholde følgende:
Årsregnskab
Koncernregnskab
Ledelseserklæring
Revisionspåtegning
Supplerende beretninger
Hvis du har planer om at oprette din egen virksomhed, så husk at du nemt og hurtigt kan gøre det med Legal Desk. Vi tilbyder både hjælp med oprettelse af enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S – du kan tilmed bruge Legal Desk til at oprette en holdingstruktur.
Du behøver blot udfylde vores formular, der fører dig sikkert igennem processen. Når du har betalt, får du straks adgang til de færdige dokumenter, der vil være klar til underskrift med NemID.