Support har åbent man. - tors. kl. 09.00 - 16.30. Fredag kl. 09.00 - 16.00
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

14. december 2022

Skal der være en ledelse i et selskab?

Det kan være forvirrende at kende forskel på direktion og bestyrelse, når der tales om ledelse i et selskab. Det er ikke alle selskabsformer, der har krav om, at der skal være en bestyrelse – de har dog alle krav om, at der skal være en direktion. Som iværksætter er det vigtigt, at du forholder dig til, hvilken ledelsesform du ønsker for dit selskab. Læs mere om reglerne her.

Er der forskel på en bestyrelse og ledelse?

Der er krav om, at alle selskaber skal have en ledelse – ellers vil selskabet blive tvangsopløst. Når du stifter dit selskab, skal du derfor vælge, hvilken form for ledelsesmodel, som skal gælde:

  • Du kan vælge at lade dit selskab blive ledet af en direktion alene, hvilket giver direktionen ansvaret for både den strategiske og den daglige ledelse.

  • Du kan vælge at lade dit selskab lede af både en direktion og en bestyrelse. Her står bestyrelsen for den strategiske ledelse, og det er også bestyrelsen, der udvælger en direktion til at stå for den daglige ledelse.

Nystartede virksomheder kan sagtens nøjes med en direktion alene. Ønsker du derimod, at der fra start af skal være fokus på strategi og større beslutninger, kan det være en god idé at have en bestyrelse bestående af erfarne folk, der kan varetage din virksomheds strategiske ledelse og udvikling.

Husk at du altid kan ændre din ledelsesmodel efter, at du har oprettet din virksomhed – dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Hvad menes der med strategisk og daglig ledelse?

Strategisk ledelse er alle de “store” beslutninger i et selskab, såsom hvordan det skal være organiseret, hvordan det skal bogføres eller hvorvidt selskabet skal gå ind på et nyt marked. Det betyder også, at hvis der både er en bestyrelse og en direktion, så skal bestyrelsen sætte rammerne og lave retningslinjer for direktionens daglige ledelse.

Den daglige ledelse har ansvaret for, at virksomheden kører effektivt og lever op til sine målsætninger. Det er med andre ord den daglige ledelse, der sørger for alt det praktiske og virksomhedens daglige gang.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen 

Hvornår skal et selskab have en bestyrelse?

Det er kun i aktieselskaber (A/S’er), hvor der er krav om, at der skal oprettes en bestyrelse. Denne bestyrelse skal bestå af mindst tre medlemmer herunder én formand.

Hvordan opretter eller opløser jeg en bestyrelse?

Oprettelse af bestyrelse

Ønsker du, at der skal være en bestyrelse i dit selskab, er processen afhængig af, om du allerede har oprettet dit selskab eller ej.

Hvis dit selskab ikke er oprettet endnu, kan du vælge at stifte det med en bestyrelse. Når du opretter dit selskab med Legal Desk, vil det være noget, du kan tilvælge gennem vores formular – så enkelt kan det være at oprette et selskab med en bestyrelse.

Hvis du allerede har oprettet et selskab, skal bestyrelsen oprettes på en generalforsamling, og det skal desuden indføres i selskabets vedtægter. På generalforsamlingen sker der to ting: 

  • Medlemmerne til bestyrelsen vælges

  • Tegningsreglerne skal ændres, så selskabet kan bindes rent juridisk af aftaler, som indgås af den nye bestyrelse, på vegne heraf. 

Opløsning af bestyrelse

For at opløse en eksisterende bestyrelse, skal ejerne af selskabet vedtage dette på en generalforsamling. Det skal her: 

  • vedtages, at alle bestyrelsesmedlemmerne fratræder.

  • vælges en direktion.

  • ændres i selskabets vedtægter, således at det fremgår heraf, at det kun er direktionen, der leder selskabet. 

  • ændres i tegningsreglerne, så selskabet kan bindes rent juridisk af aftaler, der indgås af den nye direktion, på vegne heraf.

Beslutningsreferat

For at generalforsamlingens valg, om at oprette eller nedlægge en bestyrelse, kan få juridisk virkning, skal der oprettes et beslutningsreferat. Du kan oprette dit beslutningsreferat nemt, hurtigt og billigt online med Legal Desk.

Lav dit beslutningsreferat for ændring af tegningsregel her

Lav dit beslutningsreferat for valg af bestyrelse her

Stift dit selskab med Legal Desk

Når du stifter dit selskab med Legal Desk, kan du selv vælge, hvordan ledelsesstrukturen i dit selskab skal se ud. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde vores online formular, der guider dig sikkert igennem processen. Så klarer vi alle registreringer og bekræfter selskabskapitalen for dig.

Klik her for at stifte dit eget selskab