Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 -15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

24. juli 2024

Ung iværksætter

Hvis du som ung går med iværksætterdrømme, som du ønsker at føre ud i livet, behøver du ikke vente til, du fylder 18 år. Det er nemlig muligt at starte egen virksomhed, selvom du er under 18 år. Det kræver dog hjælp fra en forældre eller værge. Vi forklarer her, hvad det kræver, og hvilken type virksomhed du som ung kan starte.

Hvordan kan en ung iværksætter starte egen virksomhed?

I udgangspunktet skal du være fyldt 18 år og dermed være myndig for at starte din egen virksomhed. Dog er det muligt at få dispensation fra denne regel, det kræver dog, at du opfylder følgende kriterier:

  1. Du skal være fyldt 15 år

  2. Dine forældre eller værge skal sende en ansøgning til Familieretshuset

  3. Det er kun muligt at starte en personlig ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller PMV. I/S gives der normalt ikke tilladelse til.)

  4. Du skal som udgangspunkt have/eller være i gang med en uddannelse, der er relevant i forhold til virksomheden

  5. Virksomheden må ikke medføre større økonomisk risiko for dig som ung iværksætter

  6. Der skal præsenteres en fyldestgørende forretningsplan

Det er op til den enkelte sag, hvad der specifikt lægges vægt på. Det er derfor individuelt, hvad der skal til, for at du som ung iværksætter kan blive godkendt af Familieretshuset til at starte din egen virksomhed.

Se hvordan Legal Desk virker

Hvad skal ansøgningen indeholde?

For at få dispensation til at starte din egen virksomhed, skal du og dine forældre eller værge sammen sende en ansøgning til Familieretshuset. Ansøgningen skal blandt andet indeholde følgende:

  • En grundig beskrivelse af virksomheden og formålet med den

  • Dit grundlag for at drive virksomhed (din uddannelse, erfaring m.v.)

  • Hvilken virksomhedsform du ønsker at starte

  • Budget, der indeholder start- og driftskapital, herunder størrelse af udgift til varelager, forventet årlig omsætning, udgift til forsikring, afgifter

  • Oplysninger om hvorvidt du har behov for at tage lån eller købe varer på kredit

  • Oplysning om, hvem der skal stå for at føre regnskab

  • Oplysning om, hvorvidt du skal ansætte medarbejdere

  • Eventuelle risici ved virksomhed

  • Kopi af forældrenes eller værgens og din seneste årsopgørelse fra SKAT

  • Oplysning om, at forældrene eller værgen er indforstået med at indestå for ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med din virksomhed

Ansøgningen kan enten sendes som e-mail, i e-boks eller et fysisk brev til Familieretshuset. Sagsbehandlingstiden varierer alt efter, hvilken kommune du bor i og den enkelte sag.

Hvad er en personlig ejet virksomhed?

Hvis du får dispensation til at starte din egen virksomhed, er det som nævnt kun muligt at starte en personlig ejet virksomhed. En personlig ejet virksomhed er et overordnet begreb for virksomhedsformerne enkeltmandsvirksomhed, personlig ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S). En personlig ejet virksomhed er karakteriseret ved, at du ejer den personligt og dermed også hæfter personligt. Derudover er virksomhedsformen karakteriseret ved, at der kun kan være én ejer, og at du kan stifte den uden nogen startkapital.

Personlig ejet virksomheder er ikke omfattet af krav om årsregnskab og revision og er altså den mest simple virksomhedsform i Danmark. Læs mere om enkeltmandsvirksomhed, personlig ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S).

Selskabstyper -inkl _startomkostninger _enkeltmandsvirsomhed _1000x 689 (1)

Hvordan starter jeg min virksomhed?

Hvis Familieretshuset godkender din ansøgning om at starte virksomhed, er næste skridt, at du går ind på virk.dk, der er Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan du oprette virksomheden ved at give en række oplysninger om dig og virksomheden i en online formular. Når Erhvervsstyrelsen har behandlet din sag, vil du modtage dit CVR-nummer, og du kan gå i gang med dit iværksætter eventyr.