Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

19. januar 2023

Værdikæde

En værdikæde bliver brugt til at se, hvor konkurrencedygtig en virksomhed er. I modellen er der fokus på, hvordan primæraktiviteter og støtteaktiviteter arbejder sammen for at gøre processen i virksomheden så problemfri som muligt. Læs her om værdikædens formål og indholdet i de enkelte led.

Hvad er en værdikæde?

En værdikæde beskriver en virksomheds primæraktiviteter og støtteaktiviteter, og hvordan de skaber værdi. 

Værdikæden består af ni elementer, som beskriver en virksomhed og dens værdiskabende aktiviteter. Opdelingen i de enkelte aktiviteter gør det nemmere at behandle dem isoleret og vurdere deres vigtighed for et produkt eller for en serviceydelse.

Modellen for en værdikæde blev oprindeligt udviklet til at beskrive produktionsvirksomheder, men du kan sagtens anvende den på andre virksomheder, såsom kommunikationsbureauer, advokatfirmaer eller konsulenthuse.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvordan er en værdikæde opbygget?

Der er fem grundlæggende elementer, som udgør værdikædens primæraktiviteter:

  • Indgående logistik: Omfatter indkøb og lagerstyring af komponenter og råvarer, som bruges i virksomheden
  • Produktion: Design, bearbejdning og udvikling af de indkøbte råvarer eller komponenter
  • Udgående logistik: Hvordan virksomheden håndterer modtagelse af ordrer, pakning og levering af varer
  • Markedsføring og salg: Alle aktiviteter, der er møntet på at øge salget af virksomhedens produkt
  • Service: Virksomhedens arbejde efter kunden har fået varen eller ydelsen, eksempelvis kundesupport, reklamation og reparation

Derudover er der fire støtteaktiviteter, som koordinerer de fem primæraktiviteter, sådan at forløbet fra start til slut bliver så problemfrit som muligt:

  • Virksomhedens infrastruktur: Hvordan ledelsen har valgt at strukturere virksomheden i forhold til organisationen, og hvordan virksomheden fungerer i det daglige
  • Menneskelige ressourcer (HR): Virksomhedens ansættelse, uddannelse og afskedigelse af ansatte. Medvirker til at have motiverede medarbejdere, som er vigtige, for at virksomhedens primæraktiviteter fungerer
  • Teknologi: Produktionsudstyr, processer og lokaler som har stor indflydelse på produktionens kvalitet og hastighed
  • Indkøb: Fastlæggelse af budget, valg af leverandører og al ordreafgivelse af indkøb til virksomheden

Hvad er formålet med en værdikæde?

Samspillet mellem primæraktiviteterne og støtteaktiviteterne afgør, hvor konkurrencedygtig en virksomhed er. Modellen for værdikæden er derfor brugbar til at identificere eventuelle områder, hvor virksomheden kan blive bedre. Alle led er vigtige, for at en virksomhed kan køre rundt.

Skal du stifte virksomhed?

Hvis du går med overvejelser om at stifte din egen virksomhed, kan du nemt og hurtigt komme i gang med Legal Desk. Vi klarer alt papirarbejdet, så processen bliver så nem som muligt for dig.

Læs mere, og opret din virksomhed her