05. november 2024
Ønsker du at sælge din virksomhed, eller er der udsigt til et generationsskifte, er det relevant at kende virksomhedens værdi. I denne artikel gennemgår vi nogle af de mest anvendte værdiansættelsesmetoder samt andre faktorer, der har afgørende betydning for værdiansættelsen.
En værdiansættelse er en beregning af, hvad din virksomhed er værd lige nu og her. Beregningen anvendes som et internt værktøj i salgsprocessen, hvis du skal sælge din virksomhed.
Du skal ikke forveksle værdiansættelsen med den endelige salgspris. Den bør nærmere ses som et udgangspunkt til forhandling med potentielle købere, da den endelige salgspris kan afhænge af andre eksterne faktorer.
Ingen virksomheder er ens. Små detaljer kan gøre en virksomhed unik og give den større værdi, end andre lignende virksomheder. Sammenlignet med boligmarkedet, er det altså ikke muligt blot at tage udgangspunkt i en simpel kvadratmeterpris.
Når du skal værdiansætte din virksomhed, spiller mange faktorer en afgørende rolle. Har din virksomhed eksempelvis værdifulde medarbejdere eller ledere, en bred kundeportefølje eller stort fremtidigt potentiale, er dette bare nogle af de faktorer, som påvirker værdiansættelsen.
Uanset hvilke faktorer, der påvirker værdiansættelsen, begynder man altid med at se på virksomhedens interne regnskaber og balancen. Her vurderes de vigtigste nøgletal såsom omsætningen, resultat før skat og renter, overskuddet samt aktiver og passiver, herunder ejendomme, varelager, egenkapital og gæld.
Det kræver et stort analysearbejde at beregne værdien af en virksomhed, hvis du skal have en realistisk værdi. Det anbefales derfor, at du søger relevant hjælp fra eksterne specialister, når du skal værdiansætte din virksomhed.
Det kan variere fra virksomhed til virksomhed, hvilke faktorer der påvirker værdien. Det er dog ofte de samme vigtige faktorer, der gør sig gældende. Disse faktorer bliver oplistet nedenfor.
Den endelige værdiansættelse bør ikke være ét fast beløb, men derimod et interval, som salgsprisen kan svinge imellem. Når alt dette er samlet i en analyse, og der er beregnet et interval, har du som udgangspunkt en værdiansættelse af din virksomhed.
Da der findes flere metoder til værdiansættelse, gennemgår vi kun enkelte metoder, som er de mest anvendte. Alle metoderne er såkaldte “stand-alone”-vurderinger, hvilket betyder, at der kun tages udgangspunkt i virksomhedens interne faktorer.
Hvis du får hjælp af specialister til en egentlig værdiansættelse, vil de eksterne faktorer, nævnt ovenfor, også blive indregnet i værdiansættelsen. Når du selv foretager værdiansættelsen, risikerer du derfor, at virksomhedens værdi bliver urealistisk.
DCF-modellen (Discounted cash flow) tager udgangspunkt i din virksomheds fremtidige forventede indkomst. Værdiansættelsen beregnes ved at opgøre de fremtidige forventede frie pengestrømme for en vis periode. Den frie pengestrøm er forskellen på virksomhedens pengestrøm og investeringsudgifter. Det er dermed de penge, som virksomheden kan råde frit over, når alting er betalt.
Beløbet for den frie pengestrøm omregnes nu til nutiden (tilbagediskonteres) med en rente, så du får nutidsværdien af disse forventede fremtidige pengestrømme. Renten svarer til det afkast, som investoren som minimum forventer fra investeringen og udgør den risikofrie rente tillagt en risikopræmie. Læs mere om DCF-modellen på skat.dk.
En anden metode er EVA-modellen (economic value added). Denne metode tager udgangspunkt i de samme nøgletal som DCF-modellen, hvorfor resultatet typisk ligger tæt på hinanden. Værdien beregnes som summen af afkastet af den investerede kapital minus omkostningerne forbundet med kapitalfrembringelsen. Dette tal skal herefter ganges med den investerede kapital for perioden. Læs mere om Economic Value Added-modellen her.
Substansmetoden tager udgangspunkt i virksomhedens aktiver og passiver. Hvert aktivs bogførte værdi skal reguleres til den markedspris, som det kan forventes at opnå ved salg.
Metoden tager ikke udgangspunkt i den forventede fremtidige indtjening, men anses som minimumsværdien af virksomheden. Metoden anvendes typisk kun af virksomheder i krise, da værdien “bare” opgøres til de værdier, som virksomheden ejer.
En multipel værdiansættelse er en markedsbaseret værdiansættelsesmetode, da værdien fastsættes med udgangspunkt i markedsprisen for andre sammenlignelige virksomheder, hvor markedsværdien og indtjeningen er kendt. En multipel værdiansættelse kan bedre betegnes som en efterrationalisering af en handel frem for en direkte værdiansættelse, da værdien afhænger af andre virksomheders salgspris.
Multiplen beregnes ved at kigge på faktoren mellem et udvalgt nøgletal – såsom omsætningen, resultat før renter og skat eller resultat efter skat – og salgsprisen fra en lignende virksomhed. Dette vil resultere i et tal på eksempelvis 5, 10 eller 17, som udgør størrelsesforholdet mellem salgsprisen og det udvalgte nøgletal.
Eksempel: Hvis en lignende virksomhed, med et resultat før skat og renter på fem millioner kroner, er blevet solgt til 25 millioner kroner, så er multiplen 5, da salgsprisen er fem gange større end nøgletallet. Dette skal man gøre med mere end bare én lignende virksomhed og derefter anvende gennemsnittet af de forskellige multipler.
En værdiansættelse kan sjældent stå alene. Hvis du ønsker at sælge din virksomhed, er det et vigtigt element og af afgørende betydning også at udarbejde en analyse af de potentielle købere. Dette kan i mange tilfælde være en fordel for dig, da nogle købere kan nyde større fordele – i form af eventuelle synergier – end andre købere ved at købe lige netop din virksomhed. Det betyder, at disse købere vil vurdere din virksomhed højere, hvilket kan give dig mere profit.
Du kan nemt og hurtigt oprette et selskab med Legal Desk. Du udfylder blot vores formular og følger herefter processen online. Når registreringen er gennemført, vil du modtage selskabets CVR-nummer, så du kan gå i gang med at oprette din erhvervskonto. Alt dette vil du også modtage løbende vejledning omkring, så du aldrig er på bar bund.