Dine pensioner og livsforsikringer udgør ofte en betydelig sum penge, men har du styr på, hvem der arver dem, hvis du skulle gå bort? I denne artikel forklarer vi, hvem der arver dine pensioner og livsforsikringer, hvis du skulle gå bort.
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Ægtepagt om pension
Beskytter dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 230.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 230.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 899,- Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ægtepagt om pension
Beskytter dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
100% tilfredshedsgaranti
Mere end 230.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Arveloven bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente. Dette gælder dog ikke for pensioner og livsforsikringer og du kan derfor ikke bestemme med et testamente, hvem der skal “arve” dine pensioner eller livsforsikringer.
Hvem der skal arve dine pensioner eller livsforsikringer afhænger derimod af, hvad der står i policen (pensions- eller forsikringsaftalen). I policen står der, hvem der skal arve pensionsordningen eller livsforsikringen, hvis du går bort.
Du kan altså selv vælge, hvem der skal arve din pensionsordning eller livsforsikring. Du skal bare kontakte dit pensionsselskab eller forsikringsselskab og meddele, hvem der skal indsættes som arving (dette kaldes “begunstiget”). Det kan være en enkelt navngiven person, eller du kan vælge at dele den mellem flere personer. Hvis du ikke har bestemt andet, vil din pensionsordning eller livsforsikring blive udbetalt til din “nærmeste pårørende” ved din død.
Hvem, der er din “nærmeste pårørende”, kommer an på, hvornår din pensionsordning er oprettet eller hvornår du sidst har ændret din aftale med pensionsselskabet om, hvem der skal være begunstiget.
Hvis pensionsaftalen er oprettet eller ændret efter den 1. januar 2008, vil “nærmeste pårørende” være den eller dem, der fremgår først af følgende liste:
Ægtefælle/registreret partner
Samlever, hvis I har boet sammen i mindst 2 år, eller I bor sammen og venter, har eller har haft barn sammen
Børn, børnebørn eller oldebørn
Arvinger efter testamente
Arvinger efter arveloven
Hvis pensionsaftalen er oprettet eller ændret før den 1. januar 2008, vil “nærmeste pårørende” være de samme som efter den 1. januar 2008 med den forskel, at samlever ikke vil kunne være “nærmeste pårørende”.
Hvis du ønsker at sikre din samlever, I har været sammen i mindre end to år og I ikke har børn, skal du indsætte denne som navngiven begunstiget. Du skal dog være opmærksom på, at det betyder, at din samlever stadig vil være begunstiget, hvis I går fra hinanden og du ikke ændre din pensionspolice. Der er derfor en god ide, at lade pensionspolicen beholde “nærmest pårørende”, hvis I har været sammen mere end 2 år eller har børn, da samleveren så automatisk vil bortfalde som begunstiget, hvis I skulle gå fra hinanden.
Det er vigtigt, at du har styr på, hvem der er indsat, til at skulle arve dine pensioner, hvis du skulle gå bort. Hvis du er i tvivl, bør du derfor kigge i din pensionspolice eller kontakte dit pensionsselskab. Hvis der sker ændringer i dit privatliv, såsom at du og din samlever går fra hinanden eller du bliver skilt, bør du altid tjekke op og sikre dig, at din pensionspolice reflekterer dine ønsker.
Hvis du er gift bør du endvidere overveje, hvad der skal ske med dine pensioner, hvis du bliver skilt fra din ægtefælle. Vi anbefaler, I tager stilling til dette spørgsmål, hvilket du kan læse mere om i vores artikel om ægtepagt om pensioner.