Gensidig forsørgerpligt

Hvad er gensidig forsørgerpligt?

Ifølge dansk lovgivning har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden. Det betyder også, at ægtefællerne hver især skal bidrage til at forsørge familien. Da der er tale om en regel, der vedrører ægtefællers private forhold, gælder der ingen regler for hverken omfanget af forsørgerpligten eller den praktiske organisering heraf. Der er således tale om et privat anliggende mellem ægtefællerne.

Pligten anses oftest som opfyldt, når en ægtefælle har et job og får udbetalt økonomiske midler, som vedkommende bidrager med, når familiens udgifter skal betales. En ægtefælle kan dog også opfylde den gensidige forsørgerpligt ved at passe børnene og hjemmet.

Hvordan påvirker gensidig forsørgerpligt ægtefællernes fordeling af udgifter?

Som tidligere nævnt gælder der ingen regler for, hvordan ægtefællerne organiserer  og  fordeler dagligdagens udgifter. Der er dog en regel om, at hvis den ene ægtefælle ingen indtægter har, så er den anden ægtefælle forpligtet til at finansiere alle dagligdagens udgifter. Den betalende ægtefælle kan ikke kræve halvdelen af udgifterne refunderet, da betalingen har været en opfyldelse af den gensidige forsørgerpligt.

Dette gælder også, hvis ægtefællen, som ingen indtægt har, eksempelvis ejer den ejerbolig, som familien benytter, og der skal betales driftsudgifter i forbindelse hermed. I et sådant tilfælde vil ægtefællen, som stadig har en indtægt, være forpligtet til at dække udgifterne, hvis vedkommende har de fornødne midler.

Hvis begge ægtefæller har en indtægt, er det op til dem at bestemme, hvordan fordelingen af udgifterne skal se ud. Begge parter skal dog opfylde den gensidige forsørgerpligt på en eller anden måde, hvis der er mulighed for det. Hvis en ægtefælle ikke opfylder sin forsørgelsespligt, så kan Familieretshuset pålægge ægtefællen at betale bidrag til den anden ægtefælle.

Hvornår betragtes et beløb som forsørgelse?

Det antages generelt, at ægtefællerne har en form for fælles økonomi, og at overførsler mellem dem oftest er til forsørgelse. Når der sker pengeoverførsler mellem ægtefæller, antages det således, at det er til betaling af udgifter, hvis beløbets størrelse er på niveau med familiens normale økonomiske forbrug. Når en ægtefælle modtager et beløb til forsørgelse, så tilhører beløbet som udgangspunkt den modtagende part.

Hvis der ikke er tale om beløb til forsørgelse, men et lån, så skal der oprettes en låneaftale mellem ægtefællerne. Låneaftalen vil imidlertid anses som bortfaldet, hvis de lånte penge bliver brugt til forsørgelse.

I nogle tilfælde kan en overførsel af et større beløb mellem ægtefællerne anses som værende et lån, selvom der ikke er blevet oprettet en låneaftale. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den modtagende ægtefælle bruger midlerne til at købe en fast ejendom eller forbedre sin egen faste ejendom. 

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Hvornår ophører forsørgerpligten?

Ægtefællernes pligt til at forsørge hinanden ophører som udgangspunkt, når samlivet stopper, og ægtefællerne bliver separeret eller skilt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, så kan et ophør af samlivet imidlertid føre til, at den økonomisk bedst stillede part bliver bidragspligtig over for den anden. Denne bidragspligt vil ophøre, hvis parterne genoptager samlivet eller den modtagende part bliver gift på ny. 

Hvilken betydning har gensidig forsørgerpligt i forhold til det offentlige?

Ægtefællerne har også forsørgerpligt over for hinanden i forhold til det offentlige. Det betyder, at det offentlige skal tage hensyn til ægtefællernes samlede indtægt og formue, hvis den ene ægtefælle søger om kontanthjælp. Hvis den ansøgende ægtefælle kan blive forsørget af sin ægtefælle, så vil der ikke blive tildelt kontanthjælp.

Beskyt jer selv med en ægtepagt

Når I gifter jer, bliver alle jeres aktiver samlet i ét formuefællesskab, uanset størrelsen på jeres respektive formuer. Hvis I senere hen bliver skilt eller den ene ægtefælle går bort, skal formuefællesskabet deles ligeligt imellem jer.

Dette kan have en lang række af negative konsekvenser, hvorfor størstedelen af alle ægtepar vælger at oprette en ægtepagt, hvori de bestemmer, hvordan deres formuer skal fordeles i visse situationer.

Læs mere om fordelene ved en ægtepagt her