Hvad er tinglysning?

Tinglysning er offentlig registrering

Tinglysning er en registrering ved domstolene – nærmere bestemt Tinglysningsretten, der ligger i Hobro (tinglysningskontoret). Her skal visse juridiske oplysninger indføres, før de bliver gyldige, såsom enkelte juridiske dokumenter. Dokumenter der bliver tinglyst er offentlig tilgængelige.

Køretøjer:

For køretøjer er det primært oplysninger om ejerskab og sikkerhed i form af pant eller ejendomsforbehold (at det endelig ejerskab først overgår, når køretøjet er fuldt betalt) der skal tinglyses og dermed registreres i tinglysningsregistret.

Ejendomme: 

For ejendomme er der også en række oplysninger, der skal registreres i tinglysningsregistret. Det handler om 1) oplysninger om ejerskab af ejendommen, 2) rettigheder og pligter for ejendommen, såsom lokalplaner, brugsrettigheder, og 3) sikkerhed i ejendommen såsom pant, eksempelvis for realkreditlån.  

Personer: 

For personer er det oplysninger omkring myndighed, eksempelvis hvis man er blevet umyndiggjort som følge af sygdom eller lignende. Det kan også være formueforhold for ægtefæller, hvis man eksempelvis skal have særeje i sit ægteskab.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvordan søger jeg oplysningerne på tinglysning.dk?

Alle kan søge på tinglyste oplysninger gratis på Tinglysningsrettens opslagsside tinglysning.dk, under fanen “Forespørg”. Tinglysningssystemet er opbygget i forskellige sektioner kaldet “bøger”:

Personbogen:

Her kan du læse, om der er tinglyst nogle personlige forhold om private personer eller virksomheder. Det kan f.eks. være ægtepagter, umyndiggørelse eller pant i virksomheder.

Tingbogen:

Her kan du læse, om ejerskab, rettigheder, forpligtelser og sikkerhed i fast ejendom såsom bolig. Det gælder dog ikke andelsboliger, der har sin egen “bog”. Du kan læse mere om, hvordan du slår en ejendom op i vores artikel om opslag i tingbogen.

Andelsboligbogen:

Her kan du læse om ejerskab, der dog er struktureret anderledes end i Tingbogen, da man ikke ejer en specifik ejendom i en andelsboligforening.

Bilbogen:

Her kan du læse om ejerskabet af et køretøj, og om der er pant eller taget ejendomsforbehold i et køretøj.  

Tinglysningsafgift – hvor meget?

Hvis du skal tinglyse oplysninger (dokumenter) i tinglysningssystemet, medfører det, at der skal betales et gebyr i form af en tinglysningsafgift til det offentlige. Størrelsen på tinglysningsafgiften kommer an på, hvad der skal tinglyses, hvilket er beskrevet i tinglysningsafgiftsloven. Vi har her oplistet nogle af de oftest anvendte tinglysninger og tinglysningsafgifterne for dem:

Tinglysning af skøde:

Hvis en ejendom eller del af en ejendom, skal have en ny ejer, skal der tinglyses et skøde (eller gaveægtepagt). Tinglysningsafgiften udgør et fast beløb på 1.850 kr. plus et variabelt beløb på 0,6 pct. af værdien af ejendommen rundet op til nærmeste 100. 

Tinglysning af ægtepagt:

Tinglysning af en ægtepagt koster en fast tinglysningsafgift på 1.850 kr. Du kan her læse vores vejledning til tinglysning af ægtepagt.

Opret ægtepagt

Tinglysning af pant:

Tinglysningsafgiften for pant, f.eks. pant i fast ejendom (bolig), er et fast beløb på 1.825 kr. samt et variabelt beløb på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Tinglysning af ejendomsforbehold:

Hvis der tinglyses et ejendomsforbehold, f.eks. I forbindelse med købet af en bil, udgør tinglysningsafgiften et fast beløb på 1.850 kr. og herudover en variabelt beløb på 1,5 pct. af den værdi som ejendomsforbeholdet sikrer.

Skal testamenter tinglyses?

Der eksisterer en udbredt misforståelse omkring at testamenter skal tinglyses for at blive gyldige. Testamenter skal ikke – og kan ikke – tinglyses. Testamenter skal derimod som udgangspunkt underskrives foran en notar for at blive gyldige. Du kan læse mere i vores vejledning til notar.