19. juli 2024
En ægtepagt om gæld som særeje er for jer, der ønsker at holde jeres gæld uden for ægteskabet. På den måde sikrer I, at det kun er jeres formuer, der skal deles lige mellem jer i tilfælde af skilsmisse, mens jeres gæld vil være særeje og altså ikke indgå i delingen.
Hvis I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab i jeres ægteskab. Formuefællesskab betyder, at I skal dele, hvad I ejer med hinanden, hvis I bliver separeret/skilt eller den ene af jer går bort.
I kan som ægtefæller vælge, at der ikke skal gælde formuefællesskab i jeres ægteskab, eller at der kun skal gælde delvist formuefællesskab ved at lave en ægtepagt om særeje. Særeje betyder, at I ikke skal dele med jeres ægtefælle, hvis ægteskabet bliver opløst ved for eksempel separation, skilsmisse og eventuelt død, alt efter særejetypen.
Tidligere var det ikke muligt at lave særeje for gæld, da det ikke var tilladt i lovgivning. Der kom dog nye regler for ægtefæller, og det er nu muligt at gøre gæld til særeje. Dette skal gøres med en ægtepagt, men der er dog en række krav til, hvilken gæld I kan gøre til særeje, og hvornår I kan gøre det.
I kan i udgangspunktet aftale, at både nuværende og fremtidig gæld skal være særeje og derfor ikke deles ved ægteskabets ophør. Det betyder, at I kan bestemme, at det både er den gæld, I hver især har, når I laver ægtepagten, som skal være særeje, men også fremtidig gæld, der ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.
Eksempel: Jesper og Hanne er gift. Jesper har en formue på 800.000 kr., mens Hanne har en formue på 200.000 kr. Hanne har herudover en studiegæld på 300.000 kr. Det vil medføre, at de ville have en fælles nettoformue på 700.000 kr. (800.000 + 200.000 - 300.000), der skulle deles ligeligt med 350.000 kr. til hver i tilfælde af skilsmisse. De vælger at oprette en ægtepagt, hvor Hannes studiegæld skal være særeje. Herefter vil den fælles formue være 1.000.000, der skal deles ligeligt mellem dem med 500.000 kr. til hver. Jesper vil altså få 500.000 kr., mens Hanne vil få 500.000 kr., men stadig have sin gæld på 300.000 kr.
I kan altså selv vælge, hvor meget gæld, der skal være omfattet af særejet. I kan også vælge, at det kun skal være en specifik gæld til en konkret kreditor, som skal være særeje, eksempelvis en spillegæld til et online spilleselskab, eller en type gæld som studielån. I kan også vælge, at det kun skal være gæld op til et bestemt beløb, eller at det kun er en andel af en gæld, der skal være særeje, eksempelvis halvdelen af gælden til banken.
I kan oprette en ægtepagt, der bestemmer, at en gæld, der knytter sig til et særeje, skal fradrages i delingsformuen. Dette er altså det omvendte af det beskrevne ovenfor, da I her vælger, at en gæld, som ikke vedrører delingsformuen, skal fradrages i delingsformuen.
Eksempel: Jesper og Hanne er gift. Jesper har et sommerhus, der er hans særeje og derfor ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse. Jesper har en formue på 800.000 kr. (uden sommerhus) og Hanne 200.000 kr. Jesper har en gæld på 400.000 kr. i sommerhuset. Da gælden knytter sig til Jespers særeje, vil det ikke skulle fradrages i deres fælles formue. Hvis de bliver skilt, vil de have en fælles formue på 1.000.000 kr., der skal deles med 500.000 kr. til hver, mens Jesper stadig vil have sit sommerhus, da det ikke skal deles, men med en gæld på 400.000 kr.
Jesper og Hanne opretter dog en ægtepagt, der bestemmer, at gælden fra Jespers sommerhus skal fradrages i deres fælles formue. Hvis de bliver skilt, vil de have en fælles formue på 1.000.000 kr., men denne skal fradrages Jespers gæld på 400.000 kr. Herefter er formuen på 600.000 kr., der skal deles med 300.000 kr. til hver. Jesper har stadig sit sommerhus, da det ikke skal deles, men nu uden gæld, da den er fradraget i fællesformuen.
Hvis I ønsker, at gæld for særeje skal kunne fradrages i en fælles formue, kan det kun aftales for gæld, der er stiftet på tidspunktet for ægtepagtens oprettelse. Det er altså ikke muligt, at oprette ægtepagt for fremtidig gæld, hvis gælden vedrører en ægtefælles særeje.
Det er ikke usædvanligt, at nogle af de ting, man ejer (aktiver), også vil omfatte noget gæld. Det kan for eksempel være et hus eller en bil, hvor der er optaget et lån i, for at kunne købe det.
Gælden vil i sådanne tilfælde hæftes på den ejendel, den vedrører. Det betyder, at hvis der er optaget et lån (gæld) i et hus, der er særeje, vil gælden også være særeje. Hvis huset er delingsformue, vil lånet også være delingsformue.