I tilfælde af skilsmisse vil ægtefæller som udgangspunkt have formuefællesskab, hvilket betyder, at I skal dele alt ligeligt. Hvis der er oprettet en ægtepagt om særeje, vil den dog afgøre, hvordan jeres formue og ejendele skal fordeles. Læs mere om, hvordan en ægtepagt bliver brugt ved skilsmisse her.
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
Legal Desk benyttes af over 275.000 virksomheder, selvstændige, private og samarbejdspartnere!
Kun 899,-
Inkl. moms
Spar kr. 4.000,-
Ift. traditionel advokat
10 - 15 min.
I reelt tidsforbrug
Ægtepagt
Beskytter både dig selv og din ægtefælle
Få styr på papirarbejdet på 10 minutter
Nem oprettelse
Underskriv digitalt
Alle dokumenter samlet ét sted
Mere end 275.000 tilfredse kunder
100% tilfredshedsgaranti eller pengene retur*
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om særeje. Her tager I stilling til, om I hver især har formuer og/eller ejendele, som I ikke ønsker at dele i tilfælde af skilsmisse. I kan lave ægtepagten både før og efter indgåelsen af ægteskabet, men det er altid en god idé at få det gjort, inden I bliver gift.
Pensioner bliver som udgangspunkt ikke delt ved skilsmisse, men dette kan I også ændre på ved at oprette en separat ægtepagt om deling af pension.
Når I laver en ægtepagt, er det ikke nok, at begge parter skriver under. Den skal også tinglyses for at være gyldig ved skilsmisse eller død.
I kan selv vælge at opgøre jeres bo, eller I kan få hjælp fra en rådgiver, eksempelvis en advokat. Uanset hvad I vælger, skal bodelingen aftales skriftligt i en bodelingsoverenskomst, som begge parter skal underskrive. Når boet skal opgøres, bliver der kigget i Tinglysningsregistret for at se, om der er lavet en ægtepagt om særeje, og dermed hvordan boet skal opgøres.
Inden formuen kan blive fordelt, skal begge parter have opgjort deres individuelle formue og gæld. Denne opgørelse skal beskrive følgende:
Det er også i den forbindelse, at en eventuel ægtepagt om særeje bliver inddraget for at se, hvad der ikke skal være en del af bodelingen. Her er det lige meget, om I har oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller ægtepagt med kombinationssæreje, da begge former for særeje undtager både genstande og beløb fra at blive delt ved skilsmisse. I kan som udgangspunkt selv bestemme, hvad der skal være særeje, men overordnet set, vil I have følgende muligheder:
Herefter vil begge parter stå med hver sin bodel, som skal deles mellem parterne. Når fordelingen er slut, står hver part med sin andel af formuen – denne andel kaldes for boslod.
Eksempel: Karl og Johanne skal skilles. Sammen har de en formue på 600.000 kr., hvor Karl yderligere har en bil som særeje til en værdi af 100.000 kr.
Før bodelingen |
|
Karl |
Bodel: 200.000 kr. + særeje på 100.000 kr. |
Johanne |
Bodel: 400.000 kr. |
Samlet formue (ekskl. særeje) |
600.000 kr. |
Regnestykke ved bodeling |
De 600.000 kr. opdeles i to lige store dele |
Efter bodeling |
|
Karl |
Boslod: 300.000 kr. + særeje på 100.000 kr. |
Johanne |
Boslod: 300.000 kr. |
For at ægtepagten kan blive gyldig, skal den registreres i det offentlige tinglysningssystem. Hvis ægtepagten kun er underskrevet af ægtefællerne, men ikke er tinglyst, vil den ikke være gyldig, og bodelingen vil derfor foregå på samme måde, som hvis I havde formuefællesskab.
I kan heldigvis nemt og hurtigt lave jeres ægtepagt med Legal Desk. Her udfylder du blot en formular, betaler og underskriver med MitID. Herefter sørger Legal Desk for at registrere ægtepagten. Det eneste du nu skal gøre er at underskrive med MitID på Tinglysningsrettens hjemmeside, når alt er klar.
Bemærk, at du skal betale en tinglysningsafgift på 1.850 kr. til det offentlige ved tinglysning af ægtepagter. Prisen er den samme, uanset hvem der tinglyser den.
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om særeje, hvor I bestemmer, hvilke formuer og ejendele der ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse samt separation eller død.
Uden en ægtepagt vil i som udgangspunkt have formuefællesskab, hvilket betyder, at jeres samlede formue skal deles ligeligt ved skilsmisse.
Det samme gælder, hvis i ikke har tinglyst jeres ægtepagt – tinglysning er nemlig et krav, før ægtepagten er gyldig.
Ja, en ægtepagt skal altid tinglyses for at være gyldig. Det samme gælder, hvis i en dag ønsker at ændre i ægtepagten – her skal i oprette en ny ægtepagt og tinglyse denne.
Pensioner deles som udgangspunkt ikke ved skilsmisse, selvom i har formuefællesskab. Dette kan i dog ændre på ved at oprette en separat ægtepagt om deling af pension. Læs mere her.
Både du og din (tidligere) ægtefælle skal opgøre jeres individuelle formue og gæld. Der kigges i Tinglysningsregistret for at se, om der er en ægtepagt, som har betydning for, hvordan jeres formuer skal opgøres og evt. deles.
Den endelige bodeling skal aftales skriftligt i en bodelingsoverenskomst, som skal være underskrevet af begge parter.
Opgørelsen skal for hver part beskrive:
De mest benyttede former for særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Der findes også skilsmissesæreje, som dog ikke bruges af mange.
I kan have fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje med følgende muligheder:
Både fuldstændigt særeje og kombinationssæreje deles ikke ved separation eller skilsmisse. Ved dødsfald forholder det sig dog anderledes:
Fuldstændigt særeje: Den førstafdøde ægtefælle skal ikke dele sin formue med længstlevende ægtefælle. Længstlevende skal heller ikke dele sin formue med afdødes arvinger.
Kombinationssæreje: Denne type kan sammensættes på flere måder, men oftest bliver den førstafdøde ægtefælles formue til formuefællesskab ved dødsfald. Det betyder, at førstafdøde skal dele sin formue ligeligt med den længstlevende ægtefælle, så 50% af formuen går til længstlevende, og 50% falder i arv (hvor ægtefællen har ret til en vis andel). Den længstlevende ægtefælle beholder sin formue som fuldstændigt særeje, og skal derfor ikke dele sin egen formue.
Bodel er den individuelle formue, hver part har før delingen, mens boslod er den andel af formuen, hver part står med efter delingen.
Det koster en tinglysningsafgift på 1.850 kr. at tinglyse en ægtepagt.