Support har åbent man. - tors. kl. 10.00 - 15.00. Chatten er åben 9 - 16.30
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

06. marts 2023

Skilsmisseadvokat

En skilsmisse kan være en svær og meget personlig proces for de involverede parter. Med en skilsmisseadvokat kan du få hjælp til at få overblik over den juridiske del af skilsmissen. Læs mere om skilsmisseadvokater her.

Hvad er en skilsmisseadvokat?

En skilsmisseadvokat hjælper folk, der ikke selv kan aftale, hvordan de præcist vil lade sig skille. En god skilsmisseadvokat har forståelse for både den følelsesmæssige påvirkning hos klienten og det juridiske aspekt.

Det juridiske aspekt kan være at sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt, og at du ved, hvilke pligter du skal overholde i forhold til din skilsmisse. Advokaten kan hjælpe med at lave bodelingen korrekt og til den rigtige pris samt tage sagen i skifteretten.

Se, hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen. 

Har jeg brug for en skilsmisseadvokat?

Når du står foran en skilsmisse eller en separation, kan det være vigtigt først og fremmest at afklare, om du har brug for en skilsmisseadvokat. Hvis du og din ægtefælle generelt er enige om det hele, kan I muligvis klare det uden. Ved en skilsmisse har I nemlig aftalefrihed og kan i høj grad selv bestemme, hvad I vil gøre.

Ved en skilsmisse skal I blive enige om:

  • Hvad I vil gøre med jeres fælles børn, når det kommer til reglerne for samvær, forældremyndighed, børnebidrag og børnenes bopæl.
  • Hvorvidt den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden.
  • Hvordan jeres aktiver og passiver skal fordeles i bodelingen. Udgangspunktet er, at jeres ting skal deles ligeligt, medmindre I aftaler at skævdele dem. I har mulighed for at bruge den tid, det tager og kan selv lave en juridisk gyldig bodelingsaftale.
  • Hvorvidt der er behov for en ændring af eventuelt testamente.
  • I har behov for at få tinglyst et skilsmisseskøde

Derudover skal I have styr på skattereglerne ved skilsmisse/separation. Har I det, og er I enige om ovenstående punkter, kan I overveje, om I kan klare hele processen selv. 

Er I uenige, kan I få brug for en skilsmisseadvokat til at bistå Jer juridisk. Normalt vil det være sådan, at I hyrer hver jeres advokat.

Hvad koster en skilsmisseadvokat?

Prisen på en skilsmisseadvokat varierer alt efter, hvor meget rådgivning du har brug for. Jo mindre du har behov for at rådføre dig med advokaten, og jo mere du selv kan fremlægge af relevante oplysninger, desto billigere bliver det.

På samme vis bliver prisen påvirket af, hvor mange dokumenter, advokaten skal lave for jer. Det kan eksempelvis være et skilsmisseskøde, hvis en af jer skal overtage den tidligere fælles bolig. 

Ofte er det muligt at tage en uforpligtende samtale med en advokat, hvor I kan prøve at fastsætte de økonomiske rammer, inden du takker endeligt ja til advokatens hjælp.

Lav ægtepagt med Legal Desk

Hvis I som ægtefæller ikke ønsker at dele jeres ejendele i tilfælde af skilsmisse eller død, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Med Legal Desk kan I nemt og sikkert udarbejde en ægtepagt, der passer til netop jeres behov.

Læs mere og lav ægtepagt her