Sådan tinglyser I jeres ægtepagt
I denne artikel finder du en detaljeret vejledning, der trin for trin, hjælper jer gennem tinglysning af jeres ægtepagt på tinglysning.dk.
Hvis du eller din ægtefælle ikke har CPR-nummer og MitID (eksempelvis hvis en af jer er udlænding), skal I bruge en tinglysningsfuldmagt for at få jeres ægtepagt tinglyst. Det kan I få hjælp til i vores vejledning til tinglysning med tinglysningsfuldmagt.
Hvis I begge har CPR-nummer og MitID, kan I fortsætte med vejledningen nedenfor.
Legal Desk Tinglysningsservice
Bemærk, at Legal Desk tilbyder Tinglysningsservice.
Hvis I ønsker, at vi skal varetage tinglysningen, skal I blot tilvælge Tinglysningsservice i formularen, når I opretter jeres ægtepagt.
Hvis I allerede har oprettet en ægtepagt gennem os, men har fortrudt fravalget af Tinglysningsservice, skal I kontakte vores kundesupport, som kan hjælpe jer videre.
Lav jeres ægtepagt med Legal Desk her
Vejledning til tinglysning af ægtepagt
1. Opret jeres ægtepagt
Først skal I oprette jeres ægtepagt - det gør I ved at udfylde formularen her. Hvis I ikke allerede har gjort dette, kan I her læse mere om ægtepagtens indhold her.
2. Start tinglysning
- Gå ind på tinglysning.dk
- Klik på “Tinglysning mv.”
3. Log ind med MitID
Det er vigtigt, at I hver især underskriver med jeres personlige MitID, da det ellers kan betyde, at tinglysningen ikke godkendes af Tinglysningsretten.
Den af jer, der sender ægtepagten til tinglysning, og derfor typisk også underskriver den først, kaldes ægtefælle #1 eller anmelderen i denne vejledning. Ægtefællen, der underskriver sidst, kaldes herefter ægtefælle #2.
4. Vælg "Ny anmeldelse"
5. Oplysninger om anmelder
Først skal du angive anmelderen. Anmelderen er den person, som indberetter ægtepagten til tinglysning:
- Indtast e-mail. Det er en god idé at oplyse telefonnummer, men det er ikke påkrævet
- Indtast sagsnummer. Vi anbefaler, at du skriver anmelders navn som sagsnummer
- Klik derefter på “Næste"
6. Klik på “Personer/virksomheder”
7. Tilføj den ene ægtefælle som part til ægtepagten
- Indtast CPR-nr. og det fulde navn på den ene ægtefælle
- Klik på “Søg”
8. Tilføj den anden ægtefælle som part til ægtepagten
- Indtast CPR-nr. og det fulde navn på den anden ægtefælle
- Klik på “Søg”
9. Begge ægtefæller er tilføjet
- Kontrollér, at begge ægtefæller står under “Valgte personer/virksomheder"
- Klik på ”Næste”
10. Vælg dokumenttype
- Under “Kategori” skal I vælge “Andet”
- Under “Dokumenttype” skal I vælge “Tinglysning Ægtepagt”
- Klik på ”Næste”
11. Formueforhold
- Her skal I vælge, hvilken type ægtepagt, I vil sende til tinglysning. Drejer det sig om “Ægtepagt med pensionsordning, kan I i stedet vælge “Kombinationssæreje”, hvis “Ægtepagt med pensionsordning” ikke er en mulighed
- Kopier indholdet fra jeres ægtepagt ned til underskrifterne. Disse skal ikke med her, da ægtepagten underskrives med MitID
- Indsæt indholdet fra ægtepagten i tekstfeltet
- Klik på “Næste”
12. Tinglysningsafgift
Når en ægtepagt skal tinglyses, skal man betale en afgift til det offentlige. Systemet beregner selv tinglysningsafgiften. Den korrekte tinglysningsafgift for ægtepagter er 1.850 kr.
Klik på "Næste"
13. Roller og underskriftsmetode
- Kontrollér, at begge ægtepagtens parter er markeret som “disponenter”
- Kontrollér, at I har valgt underskrift via "Underskriftsmappen"
- Klik derefter på "Til underskrift"
14. Underskriftsmappen
Ægtepagten ligger nu i “Underskriftsmappen” og er klar til at blive underskrevet af jer begge skiftevis. Det er vigtigt, at I underskriver med hver jeres personlige MitID, da det ellers kan betyde, at tinglysningen ikke godkendes af Tinglysningsretten.
Ægtefælle #1 skal klikke på blyant-ikonet under “Underskriv” og finde sit MitID frem
15. Ægtefælle #1 underskriver
- Ægtefælle #1 underskriver med sit MitID
- Ægtefælle #1 modtager en bekræftelse
- Ægtefælle #1 logger ud af tinglysningssystemet
16. Ægtefælle #2 logger ind
Ægtefælle #2 logger ind på Tinglysningssystemet med sit MitID
17. Find ægtepagten i underskriftsmappen
18. Ægtefælle #2 underskriver
- Klik på blyant-ikonet under “Underskriv”
- Ægtefælle #2 underskriver med sit MitID
- Ægtefælle #2 modtager en bekræftelse
19. Anmeld ægtepagten
Når begge ægtefæller har underskrevet, skal ægtepagten anmeldes til tinglysning. Dette gøres af ægtefælle #1.
- Ægtefælle #2 logger ud
- Ægtefælle #1 logger ind med sit eget MitID
- Klik på “Dokumenter, der kan anmeldes”
20. Klik på papirflyver-ikonet under "Anmeld"
21. Ægtepagten godkendes
- Kontrollér, at indholdet i ægtepagten ser rigtigt ud
- Klik på "Anmeld" i bunden af siden
22. Ægtefælle #1 underskriver som anmelder
Nu skal ægtefælle #1 bekræfte anmeldelsen ved at underskrive med MitID
23. Betal tinglysningsafgiften
I skal nu betale tinglysningsafgiften. Skulle det ske, at tinglysningen ikke bliver godkendt af Tinglysningsretten, vil afgiften ikke blive trukket.
- Kontrollér, at anmelderens e-mail er korrekt (ægtefælle #1’s e-mail)
- Tryk herefter på “Betal”
24. Bekræftelse af godkendt betalingskort
- Modtag bekræftelse på, at kortet er godkendt
- Tryk på “Send anmeldelsen til tinglysning”
- Modtag bekræftelse på, at tinglysningen er afsendt
25. Ægtepagten er nu anmeldt til tinglysning
Ægtefælle #1 kan nu logge ud af Tinglysningssystemet
Behandlingstid
Det tager typisk to-tre uger, før tinglysningen er færdigbehandlet af Tinglysningsretten. Når tinglysningen er afsluttet, modtager anmelderen/ægtefælle #1 en e-mail fra Tinglysningsretten, der bekræfter dette.
Find jeres ægtepagt på tinglysning.dk
Det er altid en god idé selv at tjekke, at tinglysningen rent faktisk er gået igennem. Dette kan I gøre ved at følge vores vejledning her.