Support har åbent mandag til fredag kl. 10.00 - 15.00.
Alternate Text

Din version af [[BrowserName]] er forældet, og nogle funktioner på siden virker muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler, at du bruger den seneste version af Google Chrome

Ignorér / luk

08. maj 2024

Forskellen på børneattest og børnetestamente

I sproglig brug forveksles de to begreber “børneattest” og “børnetestamente” ofte. Men hvad er egentlig en forskellen på de to? Få styr på begreberne og læs, hvordan du kan oprette et børnetestamente på bare 10 minutter.

Hvad er en børneattest?

En børneattest er en straffeattest, der udelukkende vedrører:

  • Seksuelle krænkelser af børn under 15 år

  • Børnepornografi

Forbrydelser fremgår normalt af den almindelige straffeattest. En plet på straffeattesten slettes efter en årrække. Perioden afhænger af, hvorvidt vedkommende idømmes en betinget straf, en ubetinget straf eller en bødestraf. Ved en ubetinget fængselsstraf bliver forholdet først slettet fra straffeattesten fem år efter løsladelsen.

Seksualforbrydelser mod børn fremgår i børneattesten i mindst ti år. Alvorligere seksuelle krænkelser mod børn kan stå i børneattesten resten af livet.

Du har måske hørt om børneattesten i forbindelse med ansættelse. Børneattesten fungerer nemlig som skriftlig dokumentation på, om  du er egnet til at arbejde med børn og ikke tidligere har været dømt for seksualforbrydelser begået mod børn. Børneattesten indhentes altid af arbejdsgiver i forbindelse med ansættelser, hvor medarbejderen har adgang til børn og unge. Dette gælder uanset om der er tale om lønnet eller frivilligt arbejde.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen

Hvornår skal der indhentes en børneattest?

Din arbejdsgiver skal ved din ansættelse indhente børneattest, hvis:

  • Du vil få kontakt til børn under 15 år som led i ansættelsen

  • Ansættelsen har karakter af ‘fast tilknytning’ til børn

Stillinger der kræver fremvisning af børneattest:

Trænere, instruktører, holdledere, lærere, børnepassere, formidlere, pedeller, samaritter, lektiehjælpere og andet teknisk personale, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik eller personer, der arbejder sammen med børn i forbindelse med kunstneriske produktioner som for eksempel radio- film- og tv-produktioner (hvis der som led i jobbet indgår en fast tilknytning til børn).

Hvad er et børnetestamente?

Et børnetestamente er en erklæring om, hvem forældremyndigheden skal overgå til, hvis myndighedsindehaver(ne) går bort inden, at barnet er myndig.

Hvem kan bruge et børnetestamente?

Et børnetestamente kan bruges af:

  1. Én forælder der alene har forældremyndigheden og ønsker at have indflydelse på, hvem forældremyndigheden skal overgå til, hvis han eller hun går bort, inden barnet fylder 18 år.

  2. Forældrepar der har fælles forældremyndighed og ønsker at have indflydelse på, hvem forældremyndigheden skal overgå til, hvis de begge går bort, inden barnet fylder 18 år.

Et børnetestamente er en form for juridisk anbefaling til Familieretshuset, der træffer den endelige beslutning om, hvem forældremyndigheden skal overgå til. Det er dog i Familieretshusets interesse at efterkomme forælderens/forældrenes ønsker, medmindre der er forhold, der taler direkte imod disse.

Hvis der ikke er et børnetestamente, undersøger Familieretshuset mulighederne blandt din familie og venner for at finde ud af, hvem der kan tage sig af dit barn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Familieretshuset prioriterer biologiske forældre, der ikke har forældremyndigheden, medmindre væsentlige forhold taler imod det.

Du kan oprette børnetestamentet som et selvstændigt dokument eller vedlægge det dit eksisterende testamente. Uanset hvad du vælger, har det ikke betydning for børnetestamentets tyngde og gyldighed. Vi anbefaler, at du i børnetestamentet beskriver, hvorfor du/I har valgt netop denne/disse person(er).

Familieretshuset lægger stor vægt på beskrivelsen. Derfor er det godt at være detaljeret, så du på den måde i højere grad er sikret, at Familieretshuset imødekommer dit ønske.

Se et eksempel på et børnetestamente her.

Du kan nemt sikre dit barns fremtid ved at oprette et børnetestamente med Legal Desk.